Nyhed

Et internationalt forskerhold har samlet den hidtil mest omfattende status over forskningen i sorte hullers vibrationer. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Københavns Universitet markerer udviklingen et nyt kapitel i astronomien, hvor forskere ikke længere kun studerer sorte huller teoretisk – de kan også “lytte” til dem. Et internationalt hold af forskere har offentliggjort den mest omfattende oversigt til dato over sorte hullers vibrationer og gravitationsbølger. Arbejdet samler årtiers teoretisk forskning med de observationer, der er gjort siden den første registrering af gravitationsbølger i 2015. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har udviklingen ændret forskningen markant. “Da jeg begyndte min karriere, var vi praktisk talt døve. Vi kunne studere sorte huller teoretisk, men vi havde næsten ingen observationer. I dag kan vi lytte til dem,” siger han. Når to sorte huller kolliderer, opstår der vibrationer, som udsender gravitationsbølger gennem universet. Det er disse signaler, forskerne nu kan måle og analysere. “Ligesom man kan høre forskel på en guitar og et klaver, kan vi bruge gravitationsbølgerne til at identificere, hvad det er, der vibrerer,” forklarer Cardoso. Forskningsområdet kaldes black hole spectroscopy og bruger vibrationerne til at undersøge sorte hullers egenskaber. Den nye oversigtsartikel er udarbejdet af over 70 forskere fra blandt andet Københavns Universitet, Johns Hopkins University og University of Birmingham og er offentliggjort i tidsskriftet Classical and Quantum Gravity. Et centralt spørgsmål er fortsat, om observationerne stemmer overens med Albert Einsteins generelle relativitetsteori. Indtil videre gør de det. “Einstein har indtil videre haft ret. Alt vi ser, er i overensstemmelse med Einsteins forudsigelser,” siger Vitor Cardoso. Samtidig understreger han, at forskerne fortsat leder efter tegn på, hvor teorien eventuelt ikke længere kan forklare naturens fænomener. “Vi ved, at Einsteins teori er ufuldstændig. Hverken Einstein eller nogen af os ved, hvad der sker inde i de sorte huller.” Forskerne ser nu frem mod den europæiske rummission LISA, som forventes opsendt i 2035 og skal gøre det muligt at registrere endnu flere gravitationsbølger. Fakta Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Et magnetometer udviklet af DTU har leveret stabile og præcise målinger under NASA’s Psyche-missions forbiflyvning af Mars. Testen er en vigtig milepæl før rumfartøjets ankomst til asteroiden Psyche i 2029. NASA har offentliggjort de første videnskabelige data fra Psyche-rumfartøjets forbiflyvning af Mars, og resultaterne markerer et gennembrud for DTU’s bidrag til missionen. Universitetets magnetometer har vist, at instrumentet kan fungere stabilt under de krævende forhold i rummet. Mars-passagen i maj blev oprindeligt gennemført for at give rumfartøjet ekstra fart på vej mod asteroidebæltet, men gav samtidig forskerne mulighed for at teste missionens instrumenter. For DTU blev det den første store videnskabelige prøve af magnetometeret ved en planet. ”Mars-passagen gav os mulighed for at teste instrumentet under markante temperaturændringer, som opstod, da rumfartøjet ændrede orientering. Vi kunne bekræfte, at temperaturudsvingene ikke påvirkede målingernes kvalitet. Instrumentet leverede præcise og stabile data fuldt ud inden for de krav, vi havde stillet, siger José M. G. Merayo, professor ved DTU Space og ansvarlig for magnetometerets udvikling.” Magnetometeret skal på den videre mission undersøge, om asteroiden Psyche stadig har spor af et oprindeligt magnetfelt. Målingerne skal hjælpe forskerne med at forstå, om asteroiden kan være rester af kernen fra en tidlig planet. Instrumentet har været aktivt siden opsendelsen i oktober 2023 og har allerede klaret store temperaturudsving fra cirka minus 105 til plus 20 grader Celsius samt et kraftigt strålingsmiljø. Psyche-rumfartøjet fortsætter nu rejsen mod asteroiden mellem Mars og Jupiter, hvor det efter planen ankommer i 2029. Faktaboks: DTU og Psyche-missionen Deklaration:Kilde: DTU