Sjældent drontekranium giver forskere ny indsigt i den uddøde fugls liv
Et af verdens kun to komplette drontekranier har hjulpet forskere med at få ny viden om den ikoniske, uddøde fugls sanser og adfærd. Kraniet er bevaret på Statens Naturhistoriske Museum i København. Et internationalt forskerhold har brugt et af verdens kun to komplette drontekranier til at få ny indsigt i, hvordan den uddøde fugl oplevede sine omgivelser. Kraniet, som opbevares på Statens Naturhistoriske Museum, blev undersøgt med en højtopløselig CT-scanning. På baggrund af scanningen skabte forskerne en tredimensionel model af kraniets indre, hvilket gjorde det muligt at rekonstruere det hulrum, hvor fuglens hjerne engang sad. Tværsnit fra CT-scanningen af dronte-kraniet. Foto: Statens Naturhistoriske Museum Resultaterne tyder på, at dronten havde en bedre lugtesans end nulevende duer, som er dens nærmeste slægtninge. Samtidig kan den have været aktiv både ved daggry og skumring og brugt sit store næb til at opfange sanseindtryk gennem berøring. “Dronten er et af verdens mest genkendelige uddøde dyr, men overraskende nok ved vi stadig meget lidt om, hvordan den faktisk levede,” siger Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet. Forskerne fandt desuden ingen tegn på, at dronten havde dårligere kognitive evner end nulevende duer. Studiet peger i stedet på, at fuglen havde udviklet særlige sansemæssige tilpasninger gennem millioner af års evolution på Mauritius. Ifølge forskerne bringer resultaterne et mere nuanceret billede af dronten og giver et bedre grundlag for at forstå dens adfærd og økologi, selv om alle mysterier om arten endnu ikke er løst. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Statens Naturhistoriske Museum


