MinByDK

Author name: Redaktionen

Nyhed

Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv

Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan leopardgekkoer kan gendanne beskadiget hjertevæv. Resultatet kan gøre gekkoen til et nyt modeldyr i forskningen i, hvordan hjerter kan reparere sig selv. Et forskerhold fra Aarhus Universitet har fundet, at gekkoer kan reparere beskadiget hjertevæv uden at danne det stive arvæv, som typisk opstår hos pattedyr efter en blodprop. Forskerne påførte en kontrolleret skade på gekkoernes hjerter ved hjælp af en metalplade afkølet med flydende kvælstof. Skaden efterlignede den celledød, der kan opstå, når blodforsyningen til hjertet bliver blokeret. Efter den første uge begyndte hjertevævet at regenerere. Efter 21 dage viste målinger, at hjertets elektriske signaler igen spredte sig over hele hjertekammeret, og efter fire uger var det beskadigede område regenereret, mens hjertefunktionen var genoprettet. Ifølge professor i zoofysiologi Tobias Wang kan gekkoen udfylde et hul mellem de dyr, der allerede bruges i forskningen, og mennesket. ”Zebrafisken har i årevis været et vigtigt forsøgsdyr i forskningen i hjerteregeneration, fordi den kan gendanne beskadiget hjertevæv. Men zebrafisken er langt fra mennesket, når det gælder hjerte og kredsløb. Derfor har vi ledt efter et dyr, der kan bygge bro mellem fiskens og menneskets fysiologi,” siger han som baggrund for studiet med gekkoer, der er lavet i samarbejde med forskere fra Charles University i Prag og publiceret i The Physiological Society. Forskerne vil nu undersøge slanger, som har endnu højere blodtryk end gekkoer, og hvor foreløbige observationer peger på en mulig endnu hurtigere helingsproces. Faktaboks: Forskningsresultatet Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Historie, Nyhed

2.000 år gammelt krukke-mysterium bliver til naturens eget eksperiment

Forskere fra Københavns Universitet undersøger stenkrukker i Laos, der gennem årtusinder har opsamlet regnvand og udviklet små ferskvandsøkosystemer. Tusindvis af massive stenkrukker ligger spredt i det nordlige Laos. De er mere end 2.000 år gamle og forbindes med oldtidens begravelsesritualer, men hvem der skabte dem, og præcis hvordan de blev brugt, er fortsat uafklaret. Nu har forskere fra Københavns Universitet sammen med lokale forskere undersøgt vand fra 39 af krukkerne. Krukkerne har gennem århundreder fungeret som små, isolerede økosystemer med blandt andet mikroorganismer, alger, vandplanter, insekter og padder. “Det meste økologisk forskning varer kun få år. Vi manipulerer et system, observerer resultaterne og forsøger derefter at udlede, hvad det betyder på lange tidsskalaer. Den begrænsning slipper vi for med krukkerne i Laos – de har fungeret som et eksperiment i omkring 2.000 år,” siger Lars Båstrup-Spohr, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. Forskerne har fundet, at træerne omkring krukkerne påvirker både iltforhold og næringsindhold i vandet. Samtidig viser foreløbige analyser, at livet i krukkerne ændrer sig betydeligt over tid. Forskerne bruger miljø-DNA til at undersøge, hvilke organismer der findes i krukkerne, også dem der ikke kan ses med det blotte øje. Analyserne fortsætter, og flere resultater ventes næste år. Fakta Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Nyhed, Samfund, Teknologi

Klimaforandringer kan true forbindelsen til satellitter

Mere regn og ekstremt vejr kan i fremtiden forstyrre satellitkommunikation, som blandt andet bruges til navigation, landbrug, forsvar og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil nu udvikle en løsning, der kan gøre forbindelserne mere robuste. Klimaforandringer ventes at give mere nedbør og vanddamp, hvilket kan gøre det vanskeligere at kommunikere med satellitter. Det kan få betydning for en række samfundskritiske funktioner, der er afhængige af satellitforbindelser. ”Satellitter bliver påvirket af partikler såsom støv, vand og regn. Vi har allerede haft scenarier i Europa, hvor vi mistede forbindelser til satellitter”, siger Israel Leyva Mayorga, lektor på Aalborg Universitet og leder af Space Tech Center. AAU er derfor gået i gang med forskningsprojektet AI: GeoComm. Her kombineres kunstig intelligens, fysik og realtidsdata for at udvikle mere præcise vejrudsigter og gøre satellitkommunikation mere modstandsdygtig over for vejrpåvirkninger. ”Det er nødvendigt, at vi finder løsninger, hvor vi får robust kommunikation med vores satellitter, så de kan modstå klimaforandringerne”, siger Israel Leyva Mayorga. Projektet skal blandt andet gøre det muligt for satellitoperatører at skifte frekvenser eller ændre satellitternes retning, når dårligt vejr påvirker forbindelsen. Behovet kan blive større i takt med, at antallet af satellitter vokser. Under oversvømmelserne i Spanien i 2024 blev satellitter blandt andet brugt til at skabe internetforbindelse i områder uden almindeligt internet. Nedbør og vejret gav dog forstyrrelser og nedbrud. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Universitet

Nyhed, Penge, Samfund

Klimaforandringer kan sende hvedeprisen kraftigt i vejret

Ny forskning med deltagelse af Aarhus Universitet viser en stærk sammenhæng mellem tørke og globale hvedepriser. Ved tre graders global opvarmning kan den gennemsnitlige hvedepris blive omkring tre gange højere end i 2010. Når tørke rammer flere af verdens vigtigste hvedeområder samtidig, kan konsekvenserne mærkes langt uden for markerne. Det viser et nyt internationalt studie, hvor forskere har sammenholdt klimadata, dyrkningsområder og globale råvarepriser. Studiet viser, at alvorlig vandmangel kan forklare omkring 74 procent af de årlige udsving i den globale hvedepris i perioden 2000-2021. Blandt forskerne er professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. “Vi ved allerede, at klimaforandringer påvirker landbrugets produktion. Det nye her er, at vi kan dokumentere en tydelig forbindelse mellem omfattende tørke rundt om i verden og de priser, som forbrugere og fødevaremarkeder møder,” siger han. Forskerne har udviklet en indikator kaldet Severe Water Scarcity (SWS), som måler, hvor stor en del af verdens dyrkningsarealer der rammes af alvorlig tørke i de mest følsomme perioder for afgrøderne. Historisk har omkring fem procent af verdens hvedearealer i gennemsnit været ramt af alvorlig vandmangel årligt. I særligt tørre år som 2000, 2010, 2012 og 2020 oversteg andelen 15 procent. Klimamodellerne peger på, at udviklingen kan blive markant værre. Ved to graders global opvarmning estimeres en gennemsnitlig hvedepris på cirka 273 dollar per ton. Ved tre grader stiger den til omkring 364 dollar per ton – svarende til cirka tre gange den inflationskorrigerede globale hvedepris i 2010. Forskerne understreger dog, at faktorer som energi- og gødningspriser, lagre, handelspolitik og geopolitiske konflikter også påvirker hvedeprisen. Fakta Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Nyhed, Teknologi

Forskere skaber mini-Big Bang med bowlingkegle-formede atomkerner

Forskere fra Københavns Universitet har for første gang skabt kvark-gluon-plasma ved at kollidere langt lettere atomkerner end hidtil antaget. Resultatet kan give ny viden om både Universets første øjeblikke og atomkerners struktur. På CERN i Schweiz har forskere fra Niels Bohr Institutet sammen med den internationale ALICE-kollaboration genskabt den ekstreme tilstand af stof, som eksisterede i Universets første milliontedel af et sekund efter Big Bang. Det er sket ved at kollidere atomkerner af oxygen-16 og neon-20 med næsten lysets hastighed. Hidtil har forskere antaget, at det krævede langt tungere atomkerner som bly at danne kvark-gluon-plasma. ”Vi har dermed flyttet grænsen for, hvor små atomkerner vi kan kollidere og stadig genskabe urstoffet – det man kan kalde et mini-Big Bang. Nu ved vi mere om de grundlæggende betingelser for, hvornår stof går over i denne ekstreme tilstand,” siger lektor You Zhou, som har ledet eksperimentet. Når atomkernerne kolliderer, dannes en mikroskopisk dråbe af det ekstremt varme stof, som hurtigt udvider sig og omdannes til andre partikler. Forskerne kan ikke se plasmaet direkte, men partiklernes bevægelse afslører formen på den oprindelige atomkerne. Mens oxygen-kollisionerne giver et rundt mønster, skaber neon-kollisionerne et bowlingkegle-formet mønster. ”Partiklerne fra urstoffet er altså direkte styret af den geometriske form på atomkernen. Så hvis de to atomkerner, vi smadrer mod hinanden, er kugleformede, får vi ét mønster. Hvis de er bowlingkegle-formede, får vi et andet,” forklarer postdoc Emil Gorm Dahlbæk Nielsen. Resultatet kan samtidig give ny indsigt i den stærke kernekraft, som er en af naturens fire fundamentale kræfter. Forskerne vil nu undersøge, om metoden kan bruges på endnu mindre atomkerner, blandt andet helium-4. Studiet er publiceret i Physical Review Letters som en Editors’ Suggestion. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Nyhed, Teknologi

Astronauters tarmfunktion ændrer sig i rummet, viser nyt studie

Forskere fra Københavns Universitet og NASA har undersøgt blodprøver fra 52 astronauter og fundet tegn på øget proteinfermentering i tarmene under rumrejser. Resultaterne kan også få betydning for patienter på Jorden. Forstoppelse er et kendt problem blandt astronauter, men årsagen har hidtil været uklar. Nu peger et nyt studie fra Københavns Universitet i samarbejde med NASA på, at manglende tyngdekraft kan påvirke tarmens funktion. Forskerne har analyseret blodprøver fra 52 astronauter, som har været på missioner til Den Internationale Rumstation i mellem to og ni måneder. Prøverne viser, at tarmbakterierne begynder at nedbryde mere protein end normalt allerede få uger efter, at astronauterne forlader Jorden. “Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden og det fortsætter indtil de er retur,” fortæller delt førsteforfatter og lektor Giorgia La Barbera fra Institut for Idræt og Ernæring. Forskerne vurderer, at den manglende tyngdekraft kan få maden til at bevæge sig langsommere gennem tarmen. Det kan bidrage til både forstoppelse og den øgede proteinfermentering. “Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering,” afslutter Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet // Ritzau

Nyhed, Samfund

Verdenshavene sætter ny rekord for overfladetemperatur

Havoverfladen er nu varmere end nogensinde før registreret, viser målinger fra den europæiske klimatjeneste Copernicus. Ifølge DMI skyldes rekorden både den globale opvarmning og det naturlige klimafænomen El Niño. Verdenshavene har nået en ny rekord for den globale overfladetemperatur. Målinger fra Copernicus viser en temperatur på 21,1 grader, hvilket slår den tidligere rekord fra 2024 på 21,09 grader. Graf: Copernicus Ifølge DMI er den nye rekord et resultat af den fortsatte globale opvarmning, som forstærkes af den igangværende El Niño i det tropiske Stillehav. Det varme hav kan blandt andet få betydning for ekstremt vejr, havmiljøet og havstigninger. “Det er en ærgerlig rekord. Vi ved, at det varme hav kan få store konsekvenser for mere ekstremt vejr, havmiljø, havstigninger og for havets evne til at hjælpe os med at optage CO2 fra atmosfæren. Det er negative konsekvenser over en bred kam, og vi forventer desværre at både global opvarmning og den igangværende El Niño vil sende havtemperatuerne endnu højere op,” siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for klimaforskning ved DMI. Rekorden er ifølge Copernicus bemærkelsesværdig, fordi de globale havtemperaturer normalt topper i april eller maj efter den sydlige halvkugles sommer. Samtidig forventer Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, at El Niño vil udvikle sig yderligere i de kommende måneder. Flere modeller peger på, at fænomenet potentielt kan blive blandt de kraftigste, der er målt. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Kendte, Kultur, Nyhed

Robin Williams’ Instagram genoplivet af hans tre børn

Efter tolv års stilhed har Robin Williams’ officielle Instagram fået nyt liv, når hans børn nu styrer profilen for at beskytte mindet og imødegå misbrug af AI. Instagram-kontoen tilhørende afdøde skuespiller Robin Williams er blevet taget i brug igen af hans tre voksne børn. Zak, Zelda og Cody Williams meddeler, at de fremover vil administrere profilen for at sikre, at billeder, videoer og historier om deres far fremstår autentiske og håndteres med omtanke. Genåbningen sker i et medielandskab hvor kunstig intelligens i stigende grad bruges til at skabe efterligninger af afdøde personer, noget familien tidligere har advaret imod. Profilen havde været tavs siden den sidste opdatering, en fødselsdagshilsen til Zelda, som blev lagt op ti dage før Williams’ død i 2014. Familien forklarer, at ønsket om at genoplive og bevare farens eftermæle er motiveret af, at hans film og arbejde fortsat bliver opdaget af nye generationer. Debatten om brug af AI til at rekonstruere afdøde kunstnere har tidligere ført til kritik fra Zelda Williams, som har udtrykt bekymring over, at teknologien kan misbruges og skabe uægte fremstillinger. Williams-familiens valg om at selv tage kontrol over kontoen ses af flere medier som et svar på denne teknologiske udvikling. Robin Williams var en markant figur i både komedie og film fra 1970’erne og frem. Han fik sit gennembrud med tv-serien Mork & Mindy og modtog en Oscar i 1998 for sin birolle i Good Will Hunting. Han døde som 63-årig; efterfølgende blev det offentliggjort, at han led af en hjernesygdom, som familien senere beskrev som en ødelæggende påvirkning af hans sind. I kølvandet på hans død har familie og samarbejdspartnere arbejdet for, at hans eftermæle forvaltes respektfuldt og sikkert. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Kultur

Kendte, Kultur, Nyhed

Johnny Depp vender tilbage som Scrooge i ny filmtrailerefterspørgsel på comeback

Traileren til “Ebenezer” fremhæver Johnny Depps tidligere roller og sætter skuespilleren i centrum. Branchen diskuterer, om det markerer et fuldt comeback, samtidig med at forhandlinger om en mulig genkomst som Jack Sparrow fortsætter. En ny trailer til filmatiseringen “Ebenezer” lægger markant vægt på Johnny Depp og opremser flere af hans mest kendte roller, mens han skal portrættere Ebenezer Scrooge i en moderne version af Charles Dickens’ julefortælling. Traileren positionerer Depp som filmens omdrejningspunkt og peger på hans brede fanskare som et centralt aktiv for markedsføringen. Instruktøren bag projektet er Ti West, som ifølge branchekilder har givet Depp en prominent plads trods skuespillerens tidligere kontroverser. Filmfaglige stemmer vurderer, at publikums modtagelse ved premieredatoen bliver afgørende for, om filmen kan genåbne dørene fuldt ud i Hollywood for Depp. Diskussionen om et comeback skal også ses i lyset af, at Depp har flere projekter på tegnebrættet, heriblandt thrilleren “Day Drinker” planlagt til udgivelse næste år. Samtidig bekræfter producenter og branchefolk, at der foregår samtaler om en mulig tilbagevenden som Jack Sparrow i “Pirates of the Caribbean”-serien, hvor producent Jerry Bruckheimer ifølge medier arbejder på et manuskript og er i dialog med Depp. Det vil i så fald være et stærkt signal om kommerciel genindgang i franchise-universet. Depps omdømme blev tidligere hårdt ramt af retssager og medieomtale, blandt andet en sag mod avisen The Sun og en meget omtalt retssag mod Amber Heard i 2022. Disse forløb førte til tab af enkelte roller, herunder i “Fantastic Beasts”, hvor Mads Mikkelsen overtog en nøglerolle. Om publikum er klar til at adskille skuespiller og person, bliver en central diskussion frem mod filmens premiere i november. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Kultur

Nyhed, Samfund

Tørkesommer afslører fortidsfund i europæiske floder — både gevinst og risiko

Rekordlave vandstande har blottet alt fra mammutknogler til tyske krigsskibe. Arkæologer glæder sig over nye fund, men advarer om, at klimaforandringer kan ødelægge sårbare levn. Ekstrem tørke i flere europæiske floder har i sommer åbnet op for skjulte fortidsminder. Lav vandstand i Tiberen, Rhinen og Donau har gjort vrag, gamle broer og knogler synlige for første gang i årtier. Fundene rækker fra en formodet bro fra Neros tid i Rom over vraget af et skib lastet med sprængstof i Holland til rester af en mammut i Donau-mudderet i Bulgarien. Også vrag fra Anden Verdenskrig og en velbevaret tysk motorcykel er dukket op mange steder. Opdagelserne giver nye forskningsmuligheder, men de vækker også bekymring. Vandmættede lag har gennem århundreder bevaret organisk materiale ved at holde det iltfrit. Når grundvandsniveauet falder, udsættes disse lag for ilt, og nedbrydningsprocesser sætter hurtigt ind. Hvis mange lokaliteter blotlægges samtidigt under ekstreme somre, kan kapaciteten til at dokumentere og sikre fund blive sprængt, og uvurderligt materiale kan gå tabt. I Danmark følger Nationalmuseet udviklingen tæt. Seniorforsker Jørgen Hollesen peger på behovet for strategisk planlægning og prioritering, så de mest sårbare lokaliteter kan nås først. Et nyt forskningsprojekt, SKJOLD, skal undersøge, hvordan danske fortidsminder bedst sikres i et varmere, mere uforudsigeligt klima. Lokale museer og internationale organisationer er allerede blevet kaldt ud for at dokumentere og flytte fund, når det er nødvendigt. Samtidig understreger eksperter, at hurtig koordination, øget ressourcetildeling og bedre kortlægning af risikoområder er afgørende for at udnytte den viden, tørken gør tilgængelig, uden at samtidig miste materialet til klimarelateret forfald. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Viden

Scroll to Top