Author name: Redaktionen

Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC, et vigtigt system af havstrømme i Atlanterhavet, kan blive kraftigt svækket af global opvarmning. Men ifølge studiet kan strømmenes styrke genoprettes, hvis klimaet efterfølgende køles ned. AMOC transporterer varme gennem Atlanterhavet og er med til at sikre det milde klima i Vesteuropa og Norden. Men i takt med at kloden bliver varmere, kan havcirkulationen blive markant svækket, viser et nyt studie fra forskere ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances og bygger på modelberegninger, der undersøger, hvordan havstrømmene reagerer på global opvarmning og afsmeltning fra Grønlands indlandsis. Ifølge førsteforfatter Chuncheng Guo, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, er en kraftig svækkelse ikke nødvendigvis ensbetydende med et uopretteligt kollaps. “AMOC bliver ofte i medierne omtalt i sort-hvidt: Enten kollapser systemet af havstrømme, eller også fortsætter det næsten uberørt af global opvarmning. Men billedet er mere nuanceret. I vores model ser vi ikke et tipping point med et kollaps. AMOC bliver gradvist mere svag, men vi finder, at den også straks genvinder styrken, hvis opvarmningen vendes,” siger Chuncheng Guo. I modellen falder AMOC’s transport af vand fra omkring 17 millioner kubikmeter i sekundet til cirka seks millioner ved en global opvarmning på syv grader. Forskerne understreger dog, at studiet kun bygger på én model, og at flere modeller er nødvendige for at undersøge, hvor robust resultatet er. AMOC er et stort system af havstrømme i Atlanterhavet, som bidrager til det milde klima i Vesteuropa og Norden. Strømmene følges tæt af forskere verden over med både observationer og modeller for at undersøge, hvordan global opvarmning påvirker deres styrke. Grafik: DMI Indlandsisen reagerer anderledes Mens AMOC ifølge modellen kan genvinde styrke, hvis temperaturen falder igen, er situationen anderledes for Grønlands indlandsis. Isen fortsætter med at miste masse, også når temperaturen holdes stabil. Hvis opvarmningen vendes, går istabet langsommere, men den tabte is vender ikke tilbage. Forskerne beregner, at indlandsisen på lang sigt kan bidrage med omkring 20 centimeter til havstigningen efter en opvarmning på 1,5 grader, selv hvis temperaturen senere vender tilbage til førindustrielt niveau. Ved opvarmning på seks grader er bidraget omkring 3,5 meter, og ved syv grader omkring fem meter. Resultaterne ændrer ikke ved betydningen af at reducere udledningen af drivhusgasser. En svækket AMOC kan påvirke nedbørsmønstre, havniveau og andre dele af klimasystemet. Faktaboks: Studiets vigtigste resultater Deklaration:Kilde: DMI

Et nyt studie tyder på, at store hunde ældes hurtigere på molekylært niveau end små hunde. Forskerne peger samtidig på, at målrettet avl kan være en del af forklaringen på forskellen i levetid. Små hunde lever generelt længere end store hunde, men forskere har længe manglet en præcis forklaring på forskellen. Nu peger et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science på, at størrelsen kan hænge sammen med hundenes biologiske aldring. Forskerne undersøgte DNA-methylering hos 894 tamhunde fra forskellige racer. På baggrund af målingerne udviklede de et såkaldt epigenetisk ur, der kunne bruges til at vurdere hundenes biologiske alder i forhold til deres faktiske alder. Resultaterne viste, at store hunde og hanhunde ofte havde en højere biologisk alder end forventet. Det kan ifølge forskerne være forbundet med en større risiko for at dø tidligere. Tidligere forskning har blandt andet peget på hurtigere vækst, tidligere udvikling og øget kræftrisiko som mulige forklaringer på store hundes kortere levetid. Avl kan påvirke hundenes levetid Studiet peger desuden på, at forskellene mellem store og små hunde muligvis skyldes menneskers avlsarbejde. Gennem generationer er bestemte racer blevet fremavlet til at vokse hurtigt eller opnå en stor kropsstørrelse, blandt andet til jagt, hyrdning og bevogtning. Ifølge Noah Snyder-Mackler, professor ved Arizona State University og medforfatter til studiet, kan denne udvikling have negative konsekvenser senere i hundenes liv. Forskerne vurderer, at en langsommere molekylær aldring potentielt kan bidrage til at forlænge store hundes levetid. Der er dog ikke udsigt til, at store racer foreløbig vil opnå samme levetid som de mindste hunderacer. Faktaboks: Studiet om hundes aldring Deklaration:Kilde: Science

Nyregistreringerne af personbiler steg i alle fire nordiske lande i september, og elbiler udgjorde en stor del af salget. I Danmark blev der registreret over 20.000 nye biler, men fra nytår risikerer elbilkøbere at møde højere afgifter. Det nordiske bilmarked oplevede fremgang i september sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Mobility Denmark, som opgør nyregistreringerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Norge havde den største månedlige fremgang med 18.733 nyregistrerede personbiler, en stigning på 30,7 procent. I Danmark blev der registreret 20.025 nye biler, hvilket svarer til en stigning på 13,1 procent. Sverige og Finland oplevede henholdsvis 14 og 16,4 procents fremgang. Efter årets første ni måneder har Danmark fortsat den største samlede vækst blandt de fire lande. Her er nyregistreringerne steget 13,2 procent til 151.767 biler. ”Norge har indhentet årets tilbagegang, og det gør billedet af det nordiske bilmarked mere positivt. Fremgangen er nu bredere fordelt på tværs af landene, selv om der stadig er forskel på, hvor meget de enkelte markeder er vokset. Det er glædeligt, at flere nye biler kommer ud at køre og bidrager til at forny bilparken i Norden,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark. Elbilerne fyldte også mere i nyregistreringerne i alle fire lande end i september sidste år. I Danmark var 88,8 procent af de nye biler elbiler, mens andelen i Norge nåede 98,8 procent. Finland oplevede den største fremgang i elbilernes andel, som steg fra 43,2 til 62,1 procent. Mobility Denmark advarer dog om, at højere danske afgifter på elbiler fra 2027 kan gøre det dyrere at vælge en elektrisk bil. ”Danskerne har taget elbilen til sig, og det bidrager positivt til vores muligheder for at nå klimamålene. Derfor hænger det ikke sammen, at det skal blive dyrere at vælge en elbil efter nytår. Regeringen bør fastholde de nuværende afgiftsvilkår og i stedet arbejde for en permanent og mere enkel bilbeskatning, der understøtter elektrificeringen. Vi skal holde fast i den grønne udvikling, ikke straffe dem, der vælger grønt,” siger Mads Rørvig. Faktaboks: Bilmarkedet i september 2026 Deklaration:Kilde: Mobility Denmark