Author name: Redaktionen

Halvdelen af verdens undersøgte bestande af vilde dyr er i tilbagegang, viser WWF’s nye Living Planet-rapport. Men fremgang for blandt andre tigeren, suppeskildpadden og den blåfinnede tun viser, at målrettet naturbeskyttelse kan gøre en forskel. Verdens bestande af vilde dyr er i gennemsnit gået tilbage med 73 procent siden 1970. Det fremgår af WWF Verdensnaturfondens flagskibsrapport Living Planet, der udkommer hvert andet år og gør status over naturens tilstand. Tilbagegangen er størst i Syd- og Mellemamerika, hvor bestandene er faldet med 95 procent. I Afrika er tilbagegangen 80 procent, mens den er 49 procent i Asien og Stillehavsområdet. Særligt ferskvandsarter er hårdt ramt med et gennemsnitligt fald på 85 procent. For landlevende arter er tilbagegangen 69 procent, mens marine arter er gået tilbage med 59 procent. ”Det er en dybt alarmerende tendens, at tre ud af fire dyr er forsvundet fra de mange tusinde bestande af vilde dyr på bare et halvt århundrede, og udviklingen går hurtigst i klodens mest artsrige områder. Hertil skal lægges den massive tilbagegang, der har fundet sted, inden man begyndte målrettet at monitorere dyreliv. Og årsagen er der ingen tvivl om: Det er os mennesker,” siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Agnete Schønau Winther. Rapporten undersøger 35.803 bestande fordelt på 5.790 arter. Den største trussel er tab og forringelse af levesteder, men også klimaforandringer, overudnyttelse, forurening, invasive arter og sygdomme påvirker dyrelivet. Naturbeskyttelse giver håb Selv om halvdelen af de undersøgte bestande går tilbage, er 43 procent i fremgang, mens syv procent er stabile. Blandt de positive eksempler er tigeren, hvis vilde bestand voksede fra cirka 3.200 individer i 2010 til omkring 5.700 i 2025. Suppeskildpadden blev i 2025 den første havskildpadde, der blev nedklassificeret fra truet til ikke truet på den internationale rødliste. Også den atlantisk blåfinnede tun har oplevet fremgang efter blandt andet reduktioner i fiskekvoterne og øget overvågning. I det sydlige Afrika er nogle bestande af savanneelefanter ligeledes i fremgang. Ifølge Agnete Schønau Winther viser udviklingen, at naturen kan komme sig, når der sættes målrettet ind. Samtidig er der fortsat grund til bekymring for arter, der er afhængige af meget specifikke levesteder og levevilkår. Faktaboks: Living Planet-rapporten Deklaration:Kilde: WWF Verdensnaturfonden

En analyse af popstjernens stemme gennem fire årtier viser, at den ikke følger de typiske ændringer, som forbindes med kvinders aldring. Forskerne peger på, at Madonna kan have arbejdet aktivt med sin stemme. Madonnas stemme har udviklet sig anderledes end forventet i takt med hendes alder. Det viser et nyt studie fra forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som har analyseret en lang række interviewoptagelser fra 1980’erne til 2021. Normalt bliver kvinders stemmer dybere med alderen, blandt andet som følge af fysiologiske forandringer omkring stemmelæberne. Forskerne fandt dog, at Madonnas stemmeleje ikke følger dette mønster. Der var ganske vist et fald omkring 2013, hvor hun var 55 år, men stemmen blev efterfølgende lysere igen. Forskerne har også undersøgt hendes udtale af en række engelske vokaler. Her kunne de ikke tydeligt forbinde Madonnas udtale med hverken hendes generation eller de geografiske områder, hvor hun har boet, blandt andet Michigan og New York. Analysen viser desuden, at hendes vokalrum har udvidet sig. Det betyder blandt andet, at flere vokallyde udtales længere fremme i munden. Ifølge forskerne forbindes denne form for udtale med ungdommelighed og tiltrækningskraft. Sprogforsker Anna Bothe Jespersen fra Københavns Universitet vurderer på baggrund af resultaterne, at Madonna sandsynligvis har arbejdet aktivt med sin stemme for at understøtte sit offentlige image. Forskerne peger samtidig på, at studiet illustrerer, hvordan mennesker kan påvirke den måde, deres alder opfattes på gennem blandt andet udseende, sprog og stemme. Studiet er udgivet i NJES Nordic Journal of English Studies. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

En ny sikkerhedstest har afsløret alvorlige problemer med to autostole, hvor selespænder og andre sikkerhedsdele svigtede under kollisioner. FDM fraråder derfor både køb og brug. FDM advarer mod to autostole, efter en ny crashtest har afsløret alvorlige sikkerhedsfejl. Det drejer sig om Britax Römer Baby-Safe Pro + Vario Base 5Z til mindre børn og Axkid Minikid Core til lidt større børn. I frontalkollisionen med Britax Römer-stolen åbnede spændet på de indvendige seler. Det betød, at testdukken på 11 kilo blev kastet ud af stolen. Modellen er beregnet til børn op til 18 måneder. I testen af Axkid Minikid Core klappede stolens støtteben sammen. Samtidig rev selespændet til 5-punktsselen sig løs fra stolens skal. Testdukken på 23 kilo blev dermed udsat for en bevægelse, som ifølge FDM kunne medføre alvorlige skader. Det er tredje gang på et år, at en autostolstest har fundet sikkerhedsproblemer, som FDM betegner som livsfarlige. Organisationen opfordrer derfor forbrugere til ikke at købe eller bruge de to modeller. Britax Römer undersøger årsagen til fejlen med selespændet og vil efter undersøgelsen tage stilling til eventuelle yderligere tiltag. Axkid har allerede stoppet salget af Minikid Core. Kunder tilbydes i stedet at få stolen ombyttet til modellen Minikid 4 Pro. FDM anbefaler, at ejere af de to modeller kontakter deres forhandler med henblik på at få stolen byttet til en anden model. Faktaboks: Deklaration:Kilde: FDM

Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at Jorden og Mars blev dannet gennem forskellige processer. Forskerne har undersøgt planeternes kemiske sammensætning for at rekonstruere deres tidlige historie. For omkring 4,5 milliarder år siden blev Jorden og Mars dannet i den samme sky af gas og støv. Alligevel tyder et nyt studie på, at planeterne blev til på forskellige måder. Forskerne fra Københavns Universitet har analyseret bestemte grundstoffer i planeternes skorpe og kappe. Især flygtige grundstoffer som natrium, zink og kalium kan fungere som kemiske spor fra planeternes dannelse. ”Det mest overraskende for os var, at Jorden og Mars tilsyneladende opstod på forskellige måder. Man kunne ellers have forventet, at to planeter, som blev dannet side om side i det samme solsystem, havde en mere ens dannelseshistorie,” siger professor Anders Johansen fra Globe Institute. Forskerne vurderer, at mindst 75 procent af Jordens masse stammer fra to unge protoplaneter, der voksede ved at opsamle småsten, mens planetesimaler bidrog med op til 25 procent. For Mars er forholdet omtrent omvendt. Studiet understøtter dermed en såkaldt hybridmodel, hvor både småstensindfangning og sammenstød mellem større klippestykker har spillet en rolle. Forskerne understreger dog, at beregningerne bygger på modeller og antagelser om blandt andet de oprindelige byggesten i solsystemet. Resultaterne kan ifølge forskerne også bidrage til forståelsen af jordlignende planeter andre steder i universet og deres muligheder for at indeholde vand og andre livsnødvendige stoffer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet