Teknologi

En ny EU-app skal gøre det lettere for medlemslande at håndhæve aldersgrænser på sociale medier som TikTok og Instagram, men projektet møder både tekniske udfordringer og politisk uenighed. EU har præsenteret en ny digital app i Europa-Parlamentet i Strasbourg, som skal hjælpe medlemslandene med at forhindre børn og unge i at få adgang til sociale medier. Appen fungerer som et digitalt bevis på alder og skal gøre det lettere at håndhæve nationale aldersgrænser. EU-Kommissionens næstformand for teknologi, Henna Virkkunen, fremhæver, at formålet er at skabe mere sikker internetbrug for børn og unge og samtidig sikre, at de ikke får adgang til uegnet indhold. Ifølge professor i digital transformation ved CBS, Mikkel Flyverbom, fungerer løsningen som en digital pung, hvor brugeren kan dele sin alder med eksempelvis sociale medier ved login. Selvom EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen for nylig meldte appen teknisk klar, har medier som Politico beskrevet sikkerhedsproblemer og kritik af databeskyttelsen. Henna Virkkunen understreger dog, at den nuværende version fortsat er en testmodel. I EU er der samtidig uenighed om aldersgrænserne. Danmark deltager sammen med blandt andre Frankrig, Grækenland og Spanien i et samarbejde om at begrænse unges adgang til sociale medier, men landene arbejder med forskellige aldersgrænser og løsninger. I Danmark er en lignende app, kaldet AltID, under udvikling som national løsning. Center for Digital Pædagogik bakker op om initiativet, men advarer gennem seniorkonsulent Jonas Ravn om, at tekniske løsninger ikke kan stå alene og bør følges af digital dannelse. Australien har allerede indført et lignende forbud for unge under 16 år, hvilket har ført til, at flere unge søger mod alternative platforme. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Politik

Europarådet har vedtaget en ny resolution med anbefalinger om regulering af kunstig intelligens, der kan få stor betydning for medier og kulturliv i Europa. Europarådets Parlamentariske Forsamling har vedtaget en ny resolution om ophavsret og kunstig intelligens, som markerer et vigtigt skridt i reguleringen af AI i Europa. Resolutionen blev vedtaget med bred opbakning og med Mogens Jensen (S) som ledende rapporteur. Dokumentet indeholder en række anbefalinger, der skal styrke rettighederne for medier og kulturliv. Blandt de centrale forslag er en formodningsregel, hvor kommercielle AI-systemer antages at være trænet på ophavsretligt beskyttet materiale. Dermed flyttes bevisbyrden fra rettighedshavere til AI-udviklere. Derudover lægges der op til, at undtagelser for tekst- og datamining ikke skal gælde for AI-træning, samt krav om transparens, rimelig betaling og mulighed for kollektiv licensering. “Det er et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og økonomisk bæredygtigt mediemarked, hvor innovation og rettigheder går hånd i hånd. Hele dokumentet er opmuntrende læsning – fra start til slut. Vedtagelsen markerer et opgør med fortællingen om, at AI ikke kan reguleres. Og dét er glædeligt,” siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier. Resolutionen introducerer også bindende voldgift som redskab til at løse konflikter hurtigt. “Bindende voldgift – også kaldet Final Offer Arbitration – er et konkret værktøj til at sikre fremdrift og balancerede aftaler. Det her viser, at politisk handling nytter,” udtaler Karen Rønde, direktør i DPCMO. Selvom resolutionen ikke er lovgivning, forventes den at få betydning for fremtidige regler i både Danmark og EU. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Danske Medier, 23. april 2026