Teknologi

Et nyt policy brief fra Horizon Europe-projektet PollinERA anbefaler, at EU indfører regionale pesticidbudgetter. Formålet er at begrænse den samlede miljøbelastning og skabe incitamenter til mere skånsomme plantebeskyttelsesmidler. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet foreslår en ny model for EU’s pesticidregulering, hvor der indføres regionale pesticidbudgetter i stedet for udelukkende at vurdere pesticider enkeltvis. Forslaget præsenteres i et nyt policy brief fra Horizon Europe-projektet PollinERA og kommer i forlængelse af en nylig artikel i Science, som advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici. Den foreslåede model indebærer, at hver region får en årlig ramme for det samlede pesticidpres. Produkter med lav miljøpåvirkning skal belaste budgettet mindre end mere giftige eller langtidsholdbare stoffer. Ifølge forskerne vil det give landmænd større incitament til at vælge mere miljøvenlige løsninger og samtidig motivere producenter til at udvikle nye plantebeskyttelsesmidler med lavere miljøbelastning. Forskerne peger på, at systemet kan bygges på eksisterende økotoksikologiske data og digitale registreringer af pesticidforbrug. Danmark fremhæves som et oplagt eksempel, fordi landet allerede har digital indberetning af pesticidanvendelse, detaljerede markdata og omfattende overvågning af grundvandet. Forslaget lægger desuden op til, at pesticidbudgettet fordeles mellem landmænd ud fra blandt andet areal og afgrødetype, samtidig med at regler skal sikre en retfærdig fordeling og fleksibilitet ved eksempelvis sygdomsudbrud. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

En ny europæisk analyse viser, at 93 procent af al internettrafik i Europa går gennem routere – uden et fælles EU-rammeværk for sikkerhed og kontrol. Samtidig er store dele af markedet domineret af ikke-europæiske producenter. En ny studie fra SAFENet, Innovate Europe Foundation og konsulentfirmaet iconomy peger på en overset sårbarhed i Europas digitale infrastruktur: routeren. Selvom den er afgørende for næsten al internettrafik, er området ikke omfattet af et samlet EU-rammeværk for digital suverænitet. Studiet viser, at 93 procent af al europæisk internettrafik passerer gennem routere, mens mobilnet kun står for omkring 7 procent. Alligevel er området langt mindre politisk reguleret end andre dele af den digitale infrastruktur. Samtidig kontrollerer kinesiske producenter som ZTE, Huawei, TP-Link, Xiaomi og Tenda omkring 37 procent af markedet for hjemmenetværksenheder i EU. “Europa har værktøjerne, præcedens og det politiske øjeblik. Spørgsmålet er, om man vil handle, før afhængigheden bliver uigenkaldelig,” siger Clark Parsons fra Innovate Europe Foundation. Ifølge analysen udgør udviklingen en sikkerhedsrisiko, fordi routere fungerer som indgang til al digital aktivitet i hjem og virksomheder. Det kan give mulighed for dataaflytning, cyberangreb og øget juridisk eksponering i forbindelse med udenlandske lovkrav. “Uafhængig og sikker netværksteknologi er fundamentet for Europas digitale suverænitet,” siger Jan Oetjen fra SAFENet. Studiet peger desuden på, at mange europæere ikke ved, hvor deres routere kommer fra, da de ofte leveres gennem internetudbydere. Rapporten konkluderer, at EU allerede har de nødvendige værktøjer til at styrke området – blandt andet gennem offentlige indkøb, gennemsigtighed og regulering af forsyningskæder – men at der mangler politisk handling. Faktaboks: SAFENet-studie om routere og digital suverænitet Deklaration:Kilde: SAFENet

Et internationalt samarbejde med 16 partnere, ledet af Teknologisk Institut, vil gøre det muligt at genanvende blød plastemballage i høj kvalitet. Projektet skal samtidig hjælpe industrien med at leve op til skærpede EU-krav frem mod 2030. Et nyt projekt kaldet InFACT skal ændre måden, Europa håndterer blød plastemballage på. I dag bliver langt størstedelen af denne type affald enten brændt eller nedgraderet, selv om materialet udgør næsten halvdelen af al plastemballage på det europæiske marked. Ifølge Teknologisk Institut bliver under 15 procent af den bløde plastemballage genanvendt i dag, blandt andet fordi materialet består af komplekse lag af plast, lim, trykfarver og barrierer, som gør det vanskeligt at behandle med traditionelle metoder. Projektet samler 16 internationale aktører, herunder Nestlé Danmark A/S, BKI Foods A/S og Københavns Kommune, i en samlet værdikæde fra indsamling og sortering til ny emballageproduktion. Målet er at demonstrere, at husstandsindsamlet plast kan blive til ny fødevaregodkendt emballage. Projektet ledes af Teknologisk Institut, hvor Per Sigaard Christensen peger på, at en samlet infrastruktur er nødvendig for at skabe en cirkulær løsning, der både er teknologisk og økonomisk bæredygtig. – Det er nødvendigt for at opbygge en cirkulær infrastruktur, som alle kan se sig selv i, og som hænger sammen teknologisk, miljømæssigt og økonomisk, siger Per Sigaard Christensen, forretningsleder ved Teknologisk Institut. Foto: Teknologisk Institut Samtidig skal InFACT understøtte implementeringen af EU’s emballageforordning PPWR, som stiller skærpede krav til genanvendelighed og indhold af genanvendt plast frem mod 2030. Hos Nestlé Danmark A/S fremhæver Birgitte Krenk, at emballage er afgørende for fødevaresikkerhed og holdbarhed, og at løsninger derfor kræver samarbejde på tværs af hele værdikæden. Faktaboks Deklaration:Kilde: Teknologisk Institut – Pressemeddelelse – 18. juni 2026