Teknologi

Et nyt europæisk knudepunkt for kommerciel rumfart skal forbinde virksomheder og forskningsinstitutioner med muligheder for forskning i lavt kredsløb om Jorden. Projektet etableres i Dübendorf nær Zürich og skal blandt andet give adgang til Den Internationale Rumstation og på sigt Starlab. Center for Space and Aviation Switzerland and Liechtenstein (CSA) etablerer en samlet vej fra laboratorieforsøg til mikrogravitation og videre til forskning i kredsløb om Jorden. Initiativet placeres ved Switzerland Innovation Park Zurich og skal forbinde europæiske aktører med internationale rumfartspartnere. Fra 7. september lancerer CSA og Starlab en såkaldt Zürich-til-kredsløb-forbindelse i forbindelse med starten på den ottende schweiziske kampagne med parabolflyvninger. Som en del af samarbejdet stilles tre indledende, gratis og konkurrencebaserede forsøgspladser til rådighed. Infrastrukturen hos CSA og Universität Zürich i Florida skal samtidig fungere som en forbindelse til det amerikanske opsendelsesøkosystem. Det skal gøre det muligt at gennemføre forskning på Den Internationale Rumstation (ISS) og senere skabe en direkte vej til Starlab. Starlab er et internationalt joint venture ledet fra USA, hvor blandt andre Voyager Technologies, Airbus, Mitsubishi Corporation, MDA Space, Palantir Technologies og Space Applications Services indgår. Målet er at etablere en ny kommerciel rumstation, der kan fungere som et industrielt knudepunkt i lavt kredsløb, når ISS går på pension. Planen er, at området ved Dübendorf-lufthavnen inden udgangen af 2030 skal være udviklet til et fuldt integreret europæisk system for virksomheder, startups og forskningsinstitutioner. Faktaboks Deklaration:Kilde: Center for Space and Aviation Switzerland and Liechtenstein (CSA)

Forskere fra Københavns Universitet har for første gang skabt kvark-gluon-plasma ved at kollidere langt lettere atomkerner end hidtil antaget. Resultatet kan give ny viden om både Universets første øjeblikke og atomkerners struktur. På CERN i Schweiz har forskere fra Niels Bohr Institutet sammen med den internationale ALICE-kollaboration genskabt den ekstreme tilstand af stof, som eksisterede i Universets første milliontedel af et sekund efter Big Bang. Det er sket ved at kollidere atomkerner af oxygen-16 og neon-20 med næsten lysets hastighed. Hidtil har forskere antaget, at det krævede langt tungere atomkerner som bly at danne kvark-gluon-plasma. ”Vi har dermed flyttet grænsen for, hvor små atomkerner vi kan kollidere og stadig genskabe urstoffet – det man kan kalde et mini-Big Bang. Nu ved vi mere om de grundlæggende betingelser for, hvornår stof går over i denne ekstreme tilstand,” siger lektor You Zhou, som har ledet eksperimentet. Når atomkernerne kolliderer, dannes en mikroskopisk dråbe af det ekstremt varme stof, som hurtigt udvider sig og omdannes til andre partikler. Forskerne kan ikke se plasmaet direkte, men partiklernes bevægelse afslører formen på den oprindelige atomkerne. Mens oxygen-kollisionerne giver et rundt mønster, skaber neon-kollisionerne et bowlingkegle-formet mønster. ”Partiklerne fra urstoffet er altså direkte styret af den geometriske form på atomkernen. Så hvis de to atomkerner, vi smadrer mod hinanden, er kugleformede, får vi ét mønster. Hvis de er bowlingkegle-formede, får vi et andet,” forklarer postdoc Emil Gorm Dahlbæk Nielsen. Resultatet kan samtidig give ny indsigt i den stærke kernekraft, som er en af naturens fire fundamentale kræfter. Forskerne vil nu undersøge, om metoden kan bruges på endnu mindre atomkerner, blandt andet helium-4. Studiet er publiceret i Physical Review Letters som en Editors’ Suggestion. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Forskere fra Københavns Universitet og NASA har undersøgt blodprøver fra 52 astronauter og fundet tegn på øget proteinfermentering i tarmene under rumrejser. Resultaterne kan også få betydning for patienter på Jorden. Forstoppelse er et kendt problem blandt astronauter, men årsagen har hidtil været uklar. Nu peger et nyt studie fra Københavns Universitet i samarbejde med NASA på, at manglende tyngdekraft kan påvirke tarmens funktion. Forskerne har analyseret blodprøver fra 52 astronauter, som har været på missioner til Den Internationale Rumstation i mellem to og ni måneder. Prøverne viser, at tarmbakterierne begynder at nedbryde mere protein end normalt allerede få uger efter, at astronauterne forlader Jorden. “Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden og det fortsætter indtil de er retur,” fortæller delt førsteforfatter og lektor Giorgia La Barbera fra Institut for Idræt og Ernæring. Forskerne vurderer, at den manglende tyngdekraft kan få maden til at bevæge sig langsommere gennem tarmen. Det kan bidrage til både forstoppelse og den øgede proteinfermentering. “Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering,” afslutter Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet // Ritzau

Et internationalt forskerhold har samlet den hidtil mest omfattende status over forskningen i sorte hullers vibrationer. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Københavns Universitet markerer udviklingen et nyt kapitel i astronomien, hvor forskere ikke længere kun studerer sorte huller teoretisk – de kan også “lytte” til dem. Et internationalt hold af forskere har offentliggjort den mest omfattende oversigt til dato over sorte hullers vibrationer og gravitationsbølger. Arbejdet samler årtiers teoretisk forskning med de observationer, der er gjort siden den første registrering af gravitationsbølger i 2015. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har udviklingen ændret forskningen markant. “Da jeg begyndte min karriere, var vi praktisk talt døve. Vi kunne studere sorte huller teoretisk, men vi havde næsten ingen observationer. I dag kan vi lytte til dem,” siger han. Når to sorte huller kolliderer, opstår der vibrationer, som udsender gravitationsbølger gennem universet. Det er disse signaler, forskerne nu kan måle og analysere. “Ligesom man kan høre forskel på en guitar og et klaver, kan vi bruge gravitationsbølgerne til at identificere, hvad det er, der vibrerer,” forklarer Cardoso. Forskningsområdet kaldes black hole spectroscopy og bruger vibrationerne til at undersøge sorte hullers egenskaber. Den nye oversigtsartikel er udarbejdet af over 70 forskere fra blandt andet Københavns Universitet, Johns Hopkins University og University of Birmingham og er offentliggjort i tidsskriftet Classical and Quantum Gravity. Et centralt spørgsmål er fortsat, om observationerne stemmer overens med Albert Einsteins generelle relativitetsteori. Indtil videre gør de det. “Einstein har indtil videre haft ret. Alt vi ser, er i overensstemmelse med Einsteins forudsigelser,” siger Vitor Cardoso. Samtidig understreger han, at forskerne fortsat leder efter tegn på, hvor teorien eventuelt ikke længere kan forklare naturens fænomener. “Vi ved, at Einsteins teori er ufuldstændig. Hverken Einstein eller nogen af os ved, hvad der sker inde i de sorte huller.” Forskerne ser nu frem mod den europæiske rummission LISA, som forventes opsendt i 2035 og skal gøre det muligt at registrere endnu flere gravitationsbølger. Fakta Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Et magnetometer udviklet af DTU har leveret stabile og præcise målinger under NASA’s Psyche-missions forbiflyvning af Mars. Testen er en vigtig milepæl før rumfartøjets ankomst til asteroiden Psyche i 2029. NASA har offentliggjort de første videnskabelige data fra Psyche-rumfartøjets forbiflyvning af Mars, og resultaterne markerer et gennembrud for DTU’s bidrag til missionen. Universitetets magnetometer har vist, at instrumentet kan fungere stabilt under de krævende forhold i rummet. Mars-passagen i maj blev oprindeligt gennemført for at give rumfartøjet ekstra fart på vej mod asteroidebæltet, men gav samtidig forskerne mulighed for at teste missionens instrumenter. For DTU blev det den første store videnskabelige prøve af magnetometeret ved en planet. ”Mars-passagen gav os mulighed for at teste instrumentet under markante temperaturændringer, som opstod, da rumfartøjet ændrede orientering. Vi kunne bekræfte, at temperaturudsvingene ikke påvirkede målingernes kvalitet. Instrumentet leverede præcise og stabile data fuldt ud inden for de krav, vi havde stillet, siger José M. G. Merayo, professor ved DTU Space og ansvarlig for magnetometerets udvikling.” Magnetometeret skal på den videre mission undersøge, om asteroiden Psyche stadig har spor af et oprindeligt magnetfelt. Målingerne skal hjælpe forskerne med at forstå, om asteroiden kan være rester af kernen fra en tidlig planet. Instrumentet har været aktivt siden opsendelsen i oktober 2023 og har allerede klaret store temperaturudsving fra cirka minus 105 til plus 20 grader Celsius samt et kraftigt strålingsmiljø. Psyche-rumfartøjet fortsætter nu rejsen mod asteroiden mellem Mars og Jupiter, hvor det efter planen ankommer i 2029. Faktaboks: DTU og Psyche-missionen Deklaration:Kilde: DTU