MBID.DK

Teknologi

Nyhed, Teknologi

Digitale sikkerhedshuller kan give hackere kontrol over vores hverdag

Robotstøvsugere, dørlåse og køleanlæg kan blive indgangsveje for cyberangreb, når deres digitale systemer har sikkerhedsfejl. Tre forskere fra Aarhus Universitet peger på behovet for bedre beskyttelse og mere kontrol over fjernadgangen. Cyberangreb kan i dag få konsekvenser langt ud over computere og digitale data. Når hverdagens apparater og tekniske installationer forbindes til internettet, kan sikkerhedsfejl give uvedkommende mulighed for at overvåge eller styre fysiske omgivelser. Det gælder blandt andet robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg. Ifølge Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, har angreb på kritiske installationer allerede vist, hvor alvorlige følgerne kan være. “Worst-case er jo altid slemt når det kommer til cybersikkerhed, og vi har allerede set eksempler på, hvor galt det kan gå. Hackere har ændret temperaturen i fryseanlæg og angrebet vandværker, hvor de f.eks. har forårsaget fysiske skader på vandrør ved at manipulere vandtrykket,” siger han. I februar 2026 gav en sikkerhedsfejl i robotstøvsugere fra DJI Romo en mand adgang til omkring 7.000 enheder verden over. Han kunne blandt andet se kamerafeeds og digitale kort over boligerne. Senere samme år blev der fundet en sårbarhed i digitale dørlåse fra SwitchBot, som kunne åbnes via et manipuleret Bluetooth-signal. Begge fejl blev efterfølgende rettet. Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet, fremhæver, at moderne programmeringssprog og analyseværktøjer kan forebygge og opdage mange fejl. Men sikkerheden afhænger også af, at brugere og programmer kun får de rettigheder, de har behov for. Ivan Damgård, professor i kryptografi ved universitetet, understreger samtidig betydningen af at holde software opdateret og overveje, om alt udstyr behøver at være forbundet til internettet. “Det første er den gode gamle: Alt udstyr, al software skal være opdateret,” siger han. Jens Myrup Pedersen peger desuden på, at ejeren skal have fuld kontrol over, hvem der kan fjernstyre udstyret. Adgang bør kun gives, når der er behov for det, og kun til de funktioner, der er nødvendige. “Men det er helt afgørende, at det er ejeren af udstyret, som har fuld kontrol over, hvem der har en fjernbetjening,” siger han. Fakta Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Nyhed, Samfund, Teknologi

Ny intelligent landbrugsfolie skal mindske mikroplast i jorden

Et nyt europæisk forskningsprojekt skal udvikle bionedbrydelig landbrugsfolie med indbyggede sensorer. Teknologisk Institut bidrager med printet elektronik, der skal give bærproducenter bedre indsigt i jordens tilstand. Traditionel landbrugsfolie efterlader hvert år plastikrester i jorden, som bidrager til mikroplastforurening. Det problem vil et nyt europæisk forskningsprojekt forsøge at løse med en intelligent og bionedbrydelig folie til bærproduktion. Projektet, der hedder ECOSYSTEM, skal udvikle en folie, som kan holde gennem et helt dyrkningsår og derefter nedbrydes naturligt i jorden. Samtidig skal printede sensorer måle blandt andet jordens fugtighed og temperatur, så producenterne får bedre mulighed for at overvåge afgrødernes vækstvilkår. Teknologisk Institut er blandt projektets ni partnere og skal bidrage med ekspertise inden for printet elektronik. Instituttet skal blandt andet udvikle miljøvenlige blæktyper, der kan bruges til at integrere sensorer direkte på folien. “Der er et enormt potentiale i at udvikle en intelligent folie, der kan give bærproducenten data om jordens fugtighed og temperatur, samtidig med at den nedbrydes naturligt. Tidligere forskning viser, at landbrugsfolie kan ændre jordtemperaturen og fugtigheden under folien, hvilket påvirker både plantevækst og jordliv. Derfor er det vigtigt at lave målinger og overvågning på miljøet under folien,” fortæller Sol Gutiérrez Alvarez, specialist i printet elektronik på Teknologisk Institut. En af udfordringerne bliver at sikre, at de elektroniske komponenter også kan nedbrydes forsvarligt sammen med folien. Instituttet vil blandt andet undersøge kobberbaseret blæk, som har et lavere CO2-aftryk end sølvblæk. På længere sigt er ambitionen at mindske mikroplastforurening, reducere landbrugets udgifter til affaldshåndtering og forbedre høstudbyttet gennem bedre overvågning. Faktaboks: ECOSYSTEM Deklaration:Kilde: Teknologisk Institut

Nyhed, Teknologi

Foreninger bruger AI flittigt, men få udnytter teknologiens fulde potentiale

83 procent af de nordiske medlemsorganisationer bruger kunstig intelligens dagligt eller ugentligt. Alligevel mener kun fem procent, at de i høj grad får udbytte af teknologien, viser ny rapport fra EG Membercare. Kunstig intelligens er blevet en fast del af hverdagen i mange nordiske foreninger og medlemsorganisationer. Men selvom brugen er steget markant, er der fortsat langt til, at organisationerne udnytter teknologiens fulde muligheder. Det fremgår af Foreningsrapporten 2026 fra EG Membercare, der bygger på svar fra 127 organisationer i Danmark, Sverige og Norge. Her svarer 83 procent, at de bruger AI dagligt eller ugentligt, mens 62 procent anvender teknologien hver dag. Kun fem procent vurderer dog, at de i høj grad udnytter potentialet. Ifølge rapporten er især datasikkerhed, manglende kompetencer og utilstrækkelig inddragelse af frivillige blandt de udfordringer, der bremser udviklingen. 49 procent peger på GDPR og datasikkerhed som deres største bekymring. Samtidig har kun 14 procent en klar og kommunikeret politik for brugen af AI og medlemsdata. Lisbeth Bekker, Vice President i EG Membercare, fremhæver, at organisationernes tilgang til teknologien har ændret sig. “For to år siden handlede samtalen om, hvorvidt AI var relevant for medlemsorganisationer. I dag handler den i langt højere grad om, hvordan teknologien forankres i organisationen, og hvordan de gevinster, den skaber, omsættes til værdi for medlemmerne,” siger hun. Også kompetenceniveauet er en udfordring. Kun 17 procent vurderer, at organisationen har stærke AI-kompetencer, mens 25 procent har modtaget formel træning. Blandt frivillige er brugen af AI desuden væsentligt lavere end blandt ansatte. I Danmark er udviklingen dog tydelig. Her bruger 87 procent af organisationerne AI mod 67 procent i 2024. Blandt danske frivillige er andelen steget fra syv til 19 procent i samme periode. Fakta om Foreningsrapporten 2026 Deklaration:Kilde: EG Danmark A/S

Erhverv, Nyhed, Teknologi

14 nordiske og baltiske organisationer kræver klare regler for AI-brug af journalistik

Medieorganisationer og journalistforbund fra otte lande foreslår fælles regler, der skal sikre samtykke, gennemsigtighed og bedre muligheder for at håndhæve ophavsretten, når AI-virksomheder bruger journalistisk indhold kommercielt. AI-virksomheder bruger journalistiske artikler til at træne og udvikle deres systemer, ofte uden samtykke, tilstrækkelig gennemsigtighed eller betaling. Det får nu 14 organisationer fra Norden og Baltikum til at fremlægge tre fælles anbefalinger, der skal skabe mere rimelige vilkår for brugen af journalistisk indhold. Organisationerne repræsenterer medievirksomheder, journalister og rettighedshavere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen. Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier, peger på, at brugen af journalistisk indhold uden betaling udfordrer mediernes økonomi og muligheden for at bevare et mangfoldigt udbud af uafhængige, redaktørstyrede medier. ”AI-virksomheder udnytter i dag rettighedsindhold uden samtykke og uden betaling. Det udfordrer ikke alene mediernes økonomiske bæredygtighed, men også muligheden for at opretholde et mangfoldigt udbud af uafhængige og redaktørstyrede medier. Der er behov for konkrete løsninger, som sikrer rimelige vilkår for brugen af journalistisk indhold. Med vores tre anbefalinger viser vi, hvordan udfordringerne reelt kan løses,” siger hun. Anbefalingerne går ud på, at kommerciel brug af journalistik i AI-systemer skal kræve samtykke fra rettighedshaverne, og at AI-virksomheder skal oplyse, hvilket beskyttet indhold de anvender. Hvis oplysningerne ikke gives, foreslår organisationerne en regel om omvendt bevisbyrde. Derudover ønsker de, at mulighederne for voldgift eller andre effektive ordninger til løsning af tvister undersøges. Det skal gøre det lettere at håndtere uenigheder om betaling og vilkår uden at tvinge rettighedshaverne til at indgå aftaler. Behovet understreges ifølge organisationerne af en retssag, som Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation tidligere i 2026 anlagde mod OpenAI. DPCMO beskylder virksomheden for at have brugt danske nyhedsartikler til træning af ChatGPT og gengivet dele af artiklerne i strid med ophavsretten. Sagen kom efter gentagne forsøg på forhandling og mægling. Faktaboks: De tre anbefalinger Deklaration:Kilde: Danske Medier

Kultur, Nyhed, Teknologi

Spotify fjerner millioner af AI- og spamnumre fra platformen

Musiktjenesten har i løbet af det seneste år fjernet mere end 50 millioner numre fra sine anbefalinger og indført nye værktøjer, der skal beskytte kunstnere mod misbrug af kunstig intelligens. Spotify har skærpet indsatsen mod AI-genereret musikspam, falske kunstneridentiteter og vildledning på platformen. I løbet af det seneste år har tjenesten fjernet mere end 50 millioner numre med spam eller AI-genereret indhold fra sine anbefalinger. Derudover har Spotify fjernet over 75 millioner spamnumre helt fra platformen på grund af alvorlige eller gentagne brud på reglerne. Ifølge Spotify har ændringer i anbefalingssystemet gennem de seneste seks måneder gjort det lettere at frasortere uønsket indhold og fremhæve musik fra menneskelige kunstnere. Tjenesten bruger blandt andet lytterfeedback, uploadmønstre, metadata og eksterne værktøjer til at identificere mistænkeligt indhold. Samtidig har virksomheden indført flere funktioner, der skal skabe større gennemsigtighed. Med AI Credits kan kunstnere oplyse, hvilke dele af en sang der er skabt ved hjælp af kunstig intelligens. Funktionen blev lanceret i april, og Spotify modtager nu titusindvis af sådanne oplysninger hver dag. Mere end 300.000 kunstnere er desuden blevet verificeret gennem mærket Verified by Spotify. De verificerede kunstnere repræsenterer over 99 procent af de kunstnere, som brugerne søger efter på tjenesten, og mere end 70 procent af dem er uafhængige. Spotify har også indført mærkning af såkaldte AI Personas, hvor kunstnerens identitet er AI-genereret. Disse profiler udelukkes som udgangspunkt fra redaktionelle og algoritmiske anbefalinger. Virksomheden planlægger desuden at gøre et værktøj til beskyttelse af kunstnerprofiler tilgængeligt for alle kunstnere inden udgangen af året. Det skal give kunstnere mulighed for at godkende udgivelser, der vises på deres profil. Faktaboks: Spotifys indsats mod AI-spam Deklaration:Kilde: Spotify

Nyhed, Teknologi

Danmark står bag Europas første harmoniserede AI-standard

En ny europæisk standard skal hjælpe virksomheder med at leve op til EU’s AI-forordning og dokumentere ansvarlig brug af kunstig intelligens. Dansk Standard har stået i spidsen for udviklingen. Europa har fået sin første harmoniserede standard for kvalitetsledelse af kunstig intelligens. Standarden, EN 18286, blev offentliggjort i EU-Tidende den 14. oktober 2026 og skal gøre det lettere for virksomheder at omsætte EU’s AI-forordning til konkret praksis. Standarden giver virksomheder et fælles rammeværk for blandt andet risikostyring, dokumentation, kvalitet og løbende forbedringer af AI-systemer. Den skal dermed understøtte en mere systematisk og ansvarlig anvendelse af teknologien. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund fremhæver betydningen for danske virksomheder. ”Jeg er meget glad for, at Europa nu har fået sin første fælles standard for kunstig intelligens. Det er vigtigt for danske virksomheder, at de kan få den rette hjælp og støtte til at møde kravene i forordningen om kunstig intelligens. Det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, men det er også med til at styrke vores tillid til det fortsatte arbejde med kunstig intelligens”, siger Christina Egelund. EU vedtog AI-forordningen i 2024 for at beskytte borgernes rettigheder og skabe fælles rammer for brugen af kunstig intelligens. Forordningen stiller blandt andet krav til højrisiko-AI-systemer, der kan påvirke menneskers rettigheder og muligheder, eksempelvis ved kreditvurdering, rekruttering og biometrisk identifikation. Ifølge Dansk Standards direktør, Torben Jansen, skal den nye standard gøre kravene lettere at håndtere i praksis. ”AI-forordningen sætter retningen for ansvarlig brug af AI i Europa. Med den nye standard får virksomheder et konkret værktøj til at arbejde med kravene i praksis. Det gør det lettere at udvikle, implementere og dokumentere AI-løsninger, som både lever op til lovgivningen og skaber tillid hos brugerne,” siger Torben Jansen. Dansk Standard har ledet udviklingen i samarbejde med virksomheder, myndigheder, forskningsmiljøer og eksperter fra hele Europa. Organisationen står også i spidsen for arbejdet med flere kommende AI-standarder. Organisationer med højrisiko-AI-systemer kan bruge standarden til at opnå formodning om overensstemmelse med lovgivningen, når de relevante regler træder i kraft den 2. december 2027. Faktaboks: Den nye AI-standard Deklaration:Kilde: Dansk Standard

Livsstil, Nyhed, Teknologi

Unge mænd møder kvindehad på TikTok efter kun få minutters scrolling

En ny dansk undersøgelse viser, at algoritmer på sociale medier hurtigt kan føre unge mænd fra almindeligt indhold om fitness og dating til kvindehad og snævre mandeidealer. I nogle tilfælde sker det på blot 21 sekunder. Unge mænd behøver ikke selv opsøge kvindefjendtlige fællesskaber på nettet for at møde indhold fra den såkaldte manosfære. En ny undersøgelse bestilt af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet viser, at TikToks algoritmer kan præsentere dem for indholdet efter få minutters scrolling. I et forsøg med otte kunstige profiler dukkede manosfærisk indhold i gennemsnit op efter tre minutter. For en profil med interesse for dating skete det allerede efter 21 sekunder. Efter en times scrolling udgjorde manosfærisk indhold hver femte video i nogle af profilernes feed, mens op mod hver fjerde video indeholdt snævre mandeidealer. Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen finder udviklingen bekymrende. ”Det er dybt bekymrende, at unge mænd med helt naturlige interesser for fx fitness og dating på få minutter og nogle gange sekunder bliver udsat for manosfærens forskruede mandeidealer, skøre og farlige sundhedsråd og et nedgørende syn på kvinder. Det skal vi tage yderst alvorligt,” siger hun. Undersøgelsen viser også, at indhold om udseende og såkaldt looksmaxxing fylder mere. Det dækker over metoder til at ændre sit udseende for at leve op til bestemte idealer. I februar 2026 blev de unge mænd, der havde delt data fra deres profiler, i gennemsnit eksponeret for 25 relaterede videoer om ugen. Det var en stigning på 200 procent siden marts 2025. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund peger på, at platformene har et økonomisk incitament til at sprede kontroversielt indhold. ”Vi skal tage et opgør med algoritmerne og den måde platformene får lov til at drive dem på. At tjene penge på at pushe ekstremt indhold er simpelthen usmageligt.” Undersøgelsen bygger blandt andet på data fra 29 unge mænds TikTok-profiler, forsøg med kunstige profiler samt interviews med unge mænd og fagpersoner. Forskerne vurderer samtidig, at resultaterne undervurderer omfanget, fordi omkring 20 procent af det indhold, de unge havde set, sidenhen var blevet fjernet af platformenes moderation. I en særskilt analyse af 1,6 millioner stykker indhold fra 59 unge kvinders og pigers feeds fandt forskerne ingen indholdsstykker, der opfyldte undersøgelsens definition af mandehad. Faktaboks: Undersøgelsen Deklaration:Kilde: Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Erhverv, Nyhed, Teknologi

Otte amerikanske delstater sagsøger OpenAI: ChatGPT beskyldes for at skade unge

En tværpolitisk gruppe af amerikanske delstater beskylder ChatGPT for at fremme farlig adfærd og hjælpe brugere med at planlægge vold. Nu kræver delstaterne ændringer i chatbotten og økonomiske sanktioner mod OpenAI. Otte amerikanske delstater har anlagt sag mod OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, fordi de mener, at chatbotten har skadet borgere, herunder teenagere. Sagerne blev indgivet ved domstole i de enkelte delstater onsdag. Det fortæller nyhedsbureauet Reuters. Delstaternes justitsministre hævder, at ChatGPT er udviklet til at være imødekommende og engagerende for at opbygge brugernes tillid. Ifølge søgsmålene kan chatbotten imidlertid forstærke vrangforestillinger, opmuntre til farlig adfærd og hjælpe brugere med at planlægge vold, herunder masseskyderier. Sagerne er anlagt af Iowa, Kansas, Arizona, Arkansas, Idaho, Montana, Nebraska og West Virginia. Delstaterne beskylder OpenAI for at overtræde lovgivningen om forbrugerbeskyttelse ved at vildlede brugerne om ChatGPT’s sikkerhed. De mener desuden, at virksomheden udgør en offentlig fare ved at udsætte borgernes sundhed for risiko. Kræver ændringer i ChatGPT Delstaterne ønsker, at domstolene pålægger OpenAI at ændre den måde, ChatGPT fungerer på. De vil blandt andet forhindre virksomheden i at udvikle AI-modeller, der kan forbedre sig selv, medmindre OpenAI kan sikre, at modellerne er i overensstemmelse med menneskelige værdier. Derudover kræver delstaterne økonomiske sanktioner for de påståede lovovertrædelser samt erstatning. Sagerne er ifølge Reuters det hidtil mest omfattende koordinerede initiativ fra amerikanske delstater mod en AI-virksomhed. I juni anlagde Florida den første sag af denne type. OpenAI står samtidig over for adskillige andre retssager fra private sagsøgere, som hævder, at ChatGPT har hjulpet brugere med at planlægge masseskyderier eller anden vold. En talsperson for OpenAI havde ifølge Reuters ikke umiddelbart kommenteret de nye sager. FAKTA: Sagerne mod OpenAI Deklaration:Kilde: Reuters

Nyhed, Samfund, Teknologi

Fra spåner til 3D-print: Genanvendt titaniumpulver kan reducere CO2-udledning med 92 procent

Et europæisk projekt har vist, at titaniumspåner fra luftfartsindustrien kan genanvendes til metalpulver til 3D-print. Metoden kan både reducere CO2-udledningen markant og gøre produktionen billigere i industriel skala. Titaniumspåner fra luftfartsindustrien kan få nyt liv som metalpulver til 3D-print. Det viser resultaterne fra det netop afsluttede CHIPART-projekt, hvor Teknologisk Institut har samarbejdet med partnerne IDONIAL fra Spanien og CRM Group fra Belgien. I løbet af projektets 12 måneder har partnerne valideret en metode, hvor spånerne omdannes direkte til metalpulver uden den energikrævende omsmeltning, der normalt indgår i fremstillingen af titaniumpulver. “Ved at omdanne bearbejdningsspåner direkte til 3D-print metalpulver uden brug af omsmeltning har vi vist, at cirkularitet inden for titaniumfremstilling ikke blot giver miljømæssige fordele. Det er også økonomisk levedygtigt i stor skala,” siger Magdalena Müller, materialespecialist på Teknologisk Institut. En livscyklusvurdering viser, at metoden potentielt kan reducere CO2-udledningen med 85 til 92 procent sammenlignet med konventionelt titaniumpulver, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det genanvendte materiale er blevet afprøvet med to 3D-printteknologier: Laser Powder Bed Fusion (LPBF) og Directed Energy Deposition (DED). “I forløbet fandt vi ud af, at vi opnåede de bedste resultater ved at blande genanvendt pulver med nyt titaniumpulver, og at styring af iltniveauet i printeren var den afgørende faktor for printkvaliteten,” forklarer Magdalena Müller. Efter optimering af printerindstillingerne opnåede projektet en materialetæthed på mindst 98 procent i de printede dele, hvilket var projektets mål. Projektet har også undersøgt økonomien i at genanvende titanium. Selvom processen er dyrere i laboratorieskala, viser en økonomisk model, at genbrugspulver kan fremstilles betydeligt billigere end nyt pulver ved industriel produktion. Besparelsen er fortsat positiv, når maskintid og efterbehandling regnes med. Resultaterne bliver nu fremlagt for Det Europæiske Forsvarsagentur i Liège. Faktaboks: CHIPART Deklaration:Kilde: Teknologisk Institut

Nyhed, Teknologi

AI-chatbots giver os et smalt udvalg af viden: Vi risikerer et videnskollaps, siger forskere

Et nyt studie fra blandt andre Københavns Universitet viser, at AI-chatbots giver brugerne et mindre varieret udvalg af information end traditionelle internetsøgninger. Forskerne advarer om risikoen for et fremtidigt ”videnskollaps”. AI-chatbots er blevet en stadig mere almindelig måde at finde information på, men brugerne bliver ifølge et nyt studie præsenteret for et smallere udvalg af viden end ved en almindelig Google-søgning. Forskerne har undersøgt 27 store sprogmodeller på 155 forskellige emner. Modellerne blev præsenteret for 200 forskellige formuleringer af spørgsmål om hvert emne, hvilket samlet gav omkring 1,7 millioner AI-genererede svar og cirka 70 millioner udsagn. Resultaterne viser, at selv den mest varierede model i undersøgelsen, GPT-5 fra OpenAI, gav mindst 18,7 procent mindre varieret information end Google. ”Samtlige sprogmodeller, vi har testet, giver brugeren mere ensartet information end en simpel Google-søgning på tværs af alle de emner, vi undersøgte,” siger førsteforfatter Dustin Wright, der tidligere har været adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og i dag er tilknyttet Aalborg Universitet. Ifølge forskerne kan udviklingen betyde, at færre perspektiver bliver synlige, mens populært indhold fylder mere. Hvis fremtidige AI-modeller i stigende grad trænes på tekst, der allerede er produceret af AI, kan diversiteten ifølge forskerne falde yderligere. ”Vi risikerer, at folk bliver eksponeret for færre forskellige perspektiver og et smallere udvalg af viden,” siger professor Isabelle Augenstein fra Københavns Universitet. Forskerne understreger samtidig, at de nyeste modeller er mere varierede end ældre modeller, og at et såkaldt videnskollaps ikke er i gang. De anbefaler dog, at brugerne fortsat opsøger flere forskellige kilder. Faktaboks – Studiet Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Scroll to Top