MBID.DK

Teknologi

Nyhed, Sundhed, Teknologi

Mikroskopiske nanopartikler kan åbne ny vej til kunstigt syn

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan aktivere nerveceller i degenererede nethinder. Forsøg med mus og grisenethinde peger på en mulig ny type nethindeprotese. Et internationalt forskerhold med deltagelse af Aarhus Universitet har udviklet mikroskopiske nanopartikler, der kan få degenererede nethinder til at reagere på lys. Resultaterne er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering. Partiklerne sprøjtes ind i øjet, hvor de lægger sig tæt på nethindens nerveceller. Når de rammes af lys, sætter de processer i gang, som kan aktivere nervecellerne og sende signaler videre mod hjernen. I forsøg med mus med fremskreden retinitis pigmentosa kunne forskerne måle aktivitet i hjernens synsbark, og musene reagerede på lys. Forskerne har også vist, at teknologien kan aktivere nerveceller i nethindevæv fra grise. ”Da vi begyndte, var vores grundlæggende spørgsmål, om vi kunne skabe et materiale, der kunne fungere som en trådløs grænseflade mellem lys og levende celler. Nu kan vi se, at partiklerne kan aktivere nerveceller i blinde nethinder. Det bringer os tættere på vores langsigtede mål om at udvikle en ny type nethindeprotese,” siger Menglin Chen, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet. Nanopartiklerne består af grafitisk kulstofnitrid og er omkring 300 nanometer i diameter. Forskerne skal nu blandt andet undersøge langtidssikkerhed og funktion, før teknologien eventuelt kan afprøves på mennesker. ”Det er et tidligt skridt – ikke en færdig nethindeprotese,” siger Henri Leinonen, nethindespecialist og medforfatter på studiet. Fakta Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Erhverv, Nyhed, Teknologi

Globalt salg af professionelle servicerobotter steg 24 procent

Salget af professionelle servicerobotter voksede markant i 2025. Især robotter til transport og logistik fylder på markedet, mens humanoide robotter er på vej frem som et nyt kommercielt område. Næsten 250.000 professionelle servicerobotter blev solgt globalt i 2025. Det svarer til en stigning på 24 procent sammenlignet med året før, viser rapporten World Robotics 2026 Service Robots fra International Federation of Robotics (IFR). “Servicerobotter bliver en del af den daglige drift. Salget steg i alle tre segmenter med tocifrede vækstrater: Professionelle servicerobotter steg 24 procent, medicinske robotter voksede 19 procent, og forbrugerrobotter steg med imponerende 37 procent,” siger Jane Heffner, formand for International Federation of Robotics. Transport og logistik var den største anvendelse med 117.500 solgte robotter. Det svarer til en vækst på 21 procent og en markedsandel på 47 procent. Robotterne bruges blandt andet til materialeflow, levering og transport. Robotter til hospitality lå på andenpladsen, mens professionelle rengøringsrobotter var det tredje største område. Samtidig voksede markedet for humanoide robotter. Omkring 7.000 fuldstørrelsesmodeller på over 140 centimeter blev solgt globalt i 2025. IFR peger dog på udfordringer med blandt andet sikkerhedsstandarder, trænings- og vedligeholdelsesomkostninger samt manglende forretningsmodeller. Forbrugerrobotter steg samlet 37 procent til næsten 34,2 millioner enheder. På det medicinske område blev der solgt 8.400 kirurgiske robotter, svarende til en vækst på 57 procent. Faktaboks Deklaration:Kilde: IFR – International Federation of Robotics

Nyhed, Teknologi

Grøntsagsrester kan blive til naturligt konserveringsmiddel

Fermenterede rester fra produktionen af blandt andet gulerødder, rødbeder og svampe kan hæmme væksten af flere bakterier i fødevarer. Det kan give producenter et alternativ til kemiske konserveringsmidler. Store mængder grøntsager og svampe går hvert år til spilde, fordi de ikke lever op til kravene til færdige produkter. Nu viser et projekt fra Teknologisk Institut, at resterne kan få en ny funktion som ingrediens i andre fødevarer. I projektet PlanteFerm er sidestrømme fra produktion af gulerødder, rødbeder, hvidkål, løg og svampe blevet fermenteret. Fermenteringen omdanner blandt andet naturligt sukker til mælkesyre, som sænker pH-værdien og skaber et miljø, hvor fordærvende og sygdomsfremkaldende bakterier har sværere ved at vokse. ”Vi har længe vidst, at fermentering kan gøre grøntsagen selv mere holdbar. Det nye er, at vi nu har undersøgt, om den samme naturlige proces kan bruges til at beskytte helt andre fødevarer,” siger Anette Granly Koch, ph.d. og faglig leder på Teknologisk Institut. Laboratorietests viste blandt andet, at fermenterede svampe var effektive over for Bacillus cereus i gryderetter, mens fermenterede gulerødder hæmmede listeriabakterien og baggrundsfloraen i coleslaw. Effekten over for Clostridium botulinum varierede, og forskerne peger derfor på behov for yderligere optimering. Projektet har også undersøgt, hvor meget fermentat der kan tilsættes fødevarer uden at påvirke smag, kvalitet eller økonomi. ”Vi kan nu dokumentere, at fermenterede sidestrømme faktisk virker mod nogle af de bakterier, der bekymrer fødevareproducenterne mest. Det åbner et reelt potentiale for at gøre plantebaserede produkter mere holdbare, uden at man behøver ty til kemiske konserveringsmidler,” siger Anette Granly Koch. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Teknologisk Institut

Nyhed, Teknologi

Europæisk rumfartsgateway etableres i Dübendorf

Et nyt europæisk knudepunkt for kommerciel rumfart skal forbinde virksomheder og forskningsinstitutioner med muligheder for forskning i lavt kredsløb om Jorden. Projektet etableres i Dübendorf nær Zürich og skal blandt andet give adgang til Den Internationale Rumstation og på sigt Starlab. Center for Space and Aviation Switzerland and Liechtenstein (CSA) etablerer en samlet vej fra laboratorieforsøg til mikrogravitation og videre til forskning i kredsløb om Jorden. Initiativet placeres ved Switzerland Innovation Park Zurich og skal forbinde europæiske aktører med internationale rumfartspartnere. Fra 7. september lancerer CSA og Starlab en såkaldt Zürich-til-kredsløb-forbindelse i forbindelse med starten på den ottende schweiziske kampagne med parabolflyvninger. Som en del af samarbejdet stilles tre indledende, gratis og konkurrencebaserede forsøgspladser til rådighed. Infrastrukturen hos CSA og Universität Zürich i Florida skal samtidig fungere som en forbindelse til det amerikanske opsendelsesøkosystem. Det skal gøre det muligt at gennemføre forskning på Den Internationale Rumstation (ISS) og senere skabe en direkte vej til Starlab. Starlab er et internationalt joint venture ledet fra USA, hvor blandt andre Voyager Technologies, Airbus, Mitsubishi Corporation, MDA Space, Palantir Technologies og Space Applications Services indgår. Målet er at etablere en ny kommerciel rumstation, der kan fungere som et industrielt knudepunkt i lavt kredsløb, når ISS går på pension. Planen er, at området ved Dübendorf-lufthavnen inden udgangen af 2030 skal være udviklet til et fuldt integreret europæisk system for virksomheder, startups og forskningsinstitutioner. Faktaboks Deklaration:Kilde: Center for Space and Aviation Switzerland and Liechtenstein (CSA)

Nyhed, Samfund, Teknologi

Klimaforandringer kan true forbindelsen til satellitter

Mere regn og ekstremt vejr kan i fremtiden forstyrre satellitkommunikation, som blandt andet bruges til navigation, landbrug, forsvar og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil nu udvikle en løsning, der kan gøre forbindelserne mere robuste. Klimaforandringer ventes at give mere nedbør og vanddamp, hvilket kan gøre det vanskeligere at kommunikere med satellitter. Det kan få betydning for en række samfundskritiske funktioner, der er afhængige af satellitforbindelser. ”Satellitter bliver påvirket af partikler såsom støv, vand og regn. Vi har allerede haft scenarier i Europa, hvor vi mistede forbindelser til satellitter”, siger Israel Leyva Mayorga, lektor på Aalborg Universitet og leder af Space Tech Center. AAU er derfor gået i gang med forskningsprojektet AI: GeoComm. Her kombineres kunstig intelligens, fysik og realtidsdata for at udvikle mere præcise vejrudsigter og gøre satellitkommunikation mere modstandsdygtig over for vejrpåvirkninger. ”Det er nødvendigt, at vi finder løsninger, hvor vi får robust kommunikation med vores satellitter, så de kan modstå klimaforandringerne”, siger Israel Leyva Mayorga. Projektet skal blandt andet gøre det muligt for satellitoperatører at skifte frekvenser eller ændre satellitternes retning, når dårligt vejr påvirker forbindelsen. Behovet kan blive større i takt med, at antallet af satellitter vokser. Under oversvømmelserne i Spanien i 2024 blev satellitter blandt andet brugt til at skabe internetforbindelse i områder uden almindeligt internet. Nedbør og vejret gav dog forstyrrelser og nedbrud. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Universitet

Nyhed, Teknologi

Forskere skaber mini-Big Bang med bowlingkegle-formede atomkerner

Forskere fra Københavns Universitet har for første gang skabt kvark-gluon-plasma ved at kollidere langt lettere atomkerner end hidtil antaget. Resultatet kan give ny viden om både Universets første øjeblikke og atomkerners struktur. På CERN i Schweiz har forskere fra Niels Bohr Institutet sammen med den internationale ALICE-kollaboration genskabt den ekstreme tilstand af stof, som eksisterede i Universets første milliontedel af et sekund efter Big Bang. Det er sket ved at kollidere atomkerner af oxygen-16 og neon-20 med næsten lysets hastighed. Hidtil har forskere antaget, at det krævede langt tungere atomkerner som bly at danne kvark-gluon-plasma. ”Vi har dermed flyttet grænsen for, hvor små atomkerner vi kan kollidere og stadig genskabe urstoffet – det man kan kalde et mini-Big Bang. Nu ved vi mere om de grundlæggende betingelser for, hvornår stof går over i denne ekstreme tilstand,” siger lektor You Zhou, som har ledet eksperimentet. Når atomkernerne kolliderer, dannes en mikroskopisk dråbe af det ekstremt varme stof, som hurtigt udvider sig og omdannes til andre partikler. Forskerne kan ikke se plasmaet direkte, men partiklernes bevægelse afslører formen på den oprindelige atomkerne. Mens oxygen-kollisionerne giver et rundt mønster, skaber neon-kollisionerne et bowlingkegle-formet mønster. ”Partiklerne fra urstoffet er altså direkte styret af den geometriske form på atomkernen. Så hvis de to atomkerner, vi smadrer mod hinanden, er kugleformede, får vi ét mønster. Hvis de er bowlingkegle-formede, får vi et andet,” forklarer postdoc Emil Gorm Dahlbæk Nielsen. Resultatet kan samtidig give ny indsigt i den stærke kernekraft, som er en af naturens fire fundamentale kræfter. Forskerne vil nu undersøge, om metoden kan bruges på endnu mindre atomkerner, blandt andet helium-4. Studiet er publiceret i Physical Review Letters som en Editors’ Suggestion. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Nyhed, Teknologi

Astronauters tarmfunktion ændrer sig i rummet, viser nyt studie

Forskere fra Københavns Universitet og NASA har undersøgt blodprøver fra 52 astronauter og fundet tegn på øget proteinfermentering i tarmene under rumrejser. Resultaterne kan også få betydning for patienter på Jorden. Forstoppelse er et kendt problem blandt astronauter, men årsagen har hidtil været uklar. Nu peger et nyt studie fra Københavns Universitet i samarbejde med NASA på, at manglende tyngdekraft kan påvirke tarmens funktion. Forskerne har analyseret blodprøver fra 52 astronauter, som har været på missioner til Den Internationale Rumstation i mellem to og ni måneder. Prøverne viser, at tarmbakterierne begynder at nedbryde mere protein end normalt allerede få uger efter, at astronauterne forlader Jorden. “Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden og det fortsætter indtil de er retur,” fortæller delt førsteforfatter og lektor Giorgia La Barbera fra Institut for Idræt og Ernæring. Forskerne vurderer, at den manglende tyngdekraft kan få maden til at bevæge sig langsommere gennem tarmen. Det kan bidrage til både forstoppelse og den øgede proteinfermentering. “Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering,” afslutter Lars Ove Dragsted, professor på Institut for Idræt og Ernæring. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet // Ritzau

Historie, Nyhed, Teknologi

Sjældent drontekranium giver forskere ny indsigt i den uddøde fugls liv

Et af verdens kun to komplette drontekranier har hjulpet forskere med at få ny viden om den ikoniske, uddøde fugls sanser og adfærd. Kraniet er bevaret på Statens Naturhistoriske Museum i København. Et internationalt forskerhold har brugt et af verdens kun to komplette drontekranier til at få ny indsigt i, hvordan den uddøde fugl oplevede sine omgivelser. Kraniet, som opbevares på Statens Naturhistoriske Museum, blev undersøgt med en højtopløselig CT-scanning. På baggrund af scanningen skabte forskerne en tredimensionel model af kraniets indre, hvilket gjorde det muligt at rekonstruere det hulrum, hvor fuglens hjerne engang sad. Tværsnit fra CT-scanningen af dronte-kraniet. Foto: Statens Naturhistoriske Museum Resultaterne tyder på, at dronten havde en bedre lugtesans end nulevende duer, som er dens nærmeste slægtninge. Samtidig kan den have været aktiv både ved daggry og skumring og brugt sit store næb til at opfange sanseindtryk gennem berøring. “Dronten er et af verdens mest genkendelige uddøde dyr, men overraskende nok ved vi stadig meget lidt om, hvordan den faktisk levede,” siger Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet. Forskerne fandt desuden ingen tegn på, at dronten havde dårligere kognitive evner end nulevende duer. Studiet peger i stedet på, at fuglen havde udviklet særlige sansemæssige tilpasninger gennem millioner af års evolution på Mauritius. Ifølge forskerne bringer resultaterne et mere nuanceret billede af dronten og giver et bedre grundlag for at forstå dens adfærd og økologi, selv om alle mysterier om arten endnu ikke er løst. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

Erhverv, Nyhed, Teknologi

Danmark vil deltage i europæisk projekt om AI-gigafabrikker

Danmark har meldt sig klar til at bidrage til et europæisk projekt med AI-gigafabrikker, der skal give Europa større adgang til avanceret regnekraft og styrke den digitale selvstændighed. Danmark har tilkendegivet, at landet vil være en del af et fælles europæisk projekt om etablering af AI-gigafabrikker. Projektet skal give europæiske forskere, virksomheder og offentlige organisationer adgang til massiv regnekraft til udvikling og træning af avancerede kunstig intelligens-løsninger. Europa-Kommissionen planlægger at etablere omkring syv AI-gigafabrikker, som skal drives af private konsortier. De europæiske lande, der deltager, skal aftage kapacitet fra faciliteterne og dermed sikre adgang til den nødvendige computerkraft. Danmark har meldt sig klar til at aftage kapacitet for op til 750 millioner kroner over fem år. Senere i 2026 bliver det afgjort, hvilke konsortier der skal opføre gigafabrikkerne, hvor de skal placeres, og hvilke lande der får direkte adgang til kapaciteten. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund fremhæver, at projektet skal mindske Europas afhængighed af udenlandske AI-løsninger. “Vi er i en uholdbar situation, når det kommer til kunstig intelligens, fordi vi er alt for afhængige af lande uden for EU. Det er en teknologi med et enormt potentiale, som i de rette hænder kan skabe jobs, vækst, ny medicin, nye klimaløsninger og meget andet.” Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard peger samtidig på, at adgang til stor regnekraft kan styrke danske virksomheders muligheder for at udvikle nye digitale løsninger. Fakta Deklaration:Kilde: Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Nyhed, Teknologi

Forskere kan nu ‘lytte’ til sorte huller: Ny oversigt samler 10 års gennembrud

Et internationalt forskerhold har samlet den hidtil mest omfattende status over forskningen i sorte hullers vibrationer. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Københavns Universitet markerer udviklingen et nyt kapitel i astronomien, hvor forskere ikke længere kun studerer sorte huller teoretisk – de kan også “lytte” til dem. Et internationalt hold af forskere har offentliggjort den mest omfattende oversigt til dato over sorte hullers vibrationer og gravitationsbølger. Arbejdet samler årtiers teoretisk forskning med de observationer, der er gjort siden den første registrering af gravitationsbølger i 2015. Ifølge professor Vitor Cardoso fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har udviklingen ændret forskningen markant. “Da jeg begyndte min karriere, var vi praktisk talt døve. Vi kunne studere sorte huller teoretisk, men vi havde næsten ingen observationer. I dag kan vi lytte til dem,” siger han. Når to sorte huller kolliderer, opstår der vibrationer, som udsender gravitationsbølger gennem universet. Det er disse signaler, forskerne nu kan måle og analysere. “Ligesom man kan høre forskel på en guitar og et klaver, kan vi bruge gravitationsbølgerne til at identificere, hvad det er, der vibrerer,” forklarer Cardoso. Forskningsområdet kaldes black hole spectroscopy og bruger vibrationerne til at undersøge sorte hullers egenskaber. Den nye oversigtsartikel er udarbejdet af over 70 forskere fra blandt andet Københavns Universitet, Johns Hopkins University og University of Birmingham og er offentliggjort i tidsskriftet Classical and Quantum Gravity. Et centralt spørgsmål er fortsat, om observationerne stemmer overens med Albert Einsteins generelle relativitetsteori. Indtil videre gør de det. “Einstein har indtil videre haft ret. Alt vi ser, er i overensstemmelse med Einsteins forudsigelser,” siger Vitor Cardoso. Samtidig understreger han, at forskerne fortsat leder efter tegn på, hvor teorien eventuelt ikke længere kan forklare naturens fænomener. “Vi ved, at Einsteins teori er ufuldstændig. Hverken Einstein eller nogen af os ved, hvad der sker inde i de sorte huller.” Forskerne ser nu frem mod den europæiske rummission LISA, som forventes opsendt i 2035 og skal gøre det muligt at registrere endnu flere gravitationsbølger. Fakta Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Scroll to Top