Teknologi

Et nyt policy brief fra Horizon Europe-projektet PollinERA anbefaler, at EU indfører regionale pesticidbudgetter. Formålet er at begrænse den samlede miljøbelastning og skabe incitamenter til mere skånsomme plantebeskyttelsesmidler. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet foreslår en ny model for EU’s pesticidregulering, hvor der indføres regionale pesticidbudgetter i stedet for udelukkende at vurdere pesticider enkeltvis. Forslaget præsenteres i et nyt policy brief fra Horizon Europe-projektet PollinERA og kommer i forlængelse af en nylig artikel i Science, som advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici. Den foreslåede model indebærer, at hver region får en årlig ramme for det samlede pesticidpres. Produkter med lav miljøpåvirkning skal belaste budgettet mindre end mere giftige eller langtidsholdbare stoffer. Ifølge forskerne vil det give landmænd større incitament til at vælge mere miljøvenlige løsninger og samtidig motivere producenter til at udvikle nye plantebeskyttelsesmidler med lavere miljøbelastning. Forskerne peger på, at systemet kan bygges på eksisterende økotoksikologiske data og digitale registreringer af pesticidforbrug. Danmark fremhæves som et oplagt eksempel, fordi landet allerede har digital indberetning af pesticidanvendelse, detaljerede markdata og omfattende overvågning af grundvandet. Forslaget lægger desuden op til, at pesticidbudgettet fordeles mellem landmænd ud fra blandt andet areal og afgrødetype, samtidig med at regler skal sikre en retfærdig fordeling og fleksibilitet ved eksempelvis sygdomsudbrud. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

En ny europæisk analyse viser, at 93 procent af al internettrafik i Europa går gennem routere – uden et fælles EU-rammeværk for sikkerhed og kontrol. Samtidig er store dele af markedet domineret af ikke-europæiske producenter. En ny studie fra SAFENet, Innovate Europe Foundation og konsulentfirmaet iconomy peger på en overset sårbarhed i Europas digitale infrastruktur: routeren. Selvom den er afgørende for næsten al internettrafik, er området ikke omfattet af et samlet EU-rammeværk for digital suverænitet. Studiet viser, at 93 procent af al europæisk internettrafik passerer gennem routere, mens mobilnet kun står for omkring 7 procent. Alligevel er området langt mindre politisk reguleret end andre dele af den digitale infrastruktur. Samtidig kontrollerer kinesiske producenter som ZTE, Huawei, TP-Link, Xiaomi og Tenda omkring 37 procent af markedet for hjemmenetværksenheder i EU. “Europa har værktøjerne, præcedens og det politiske øjeblik. Spørgsmålet er, om man vil handle, før afhængigheden bliver uigenkaldelig,” siger Clark Parsons fra Innovate Europe Foundation. Ifølge analysen udgør udviklingen en sikkerhedsrisiko, fordi routere fungerer som indgang til al digital aktivitet i hjem og virksomheder. Det kan give mulighed for dataaflytning, cyberangreb og øget juridisk eksponering i forbindelse med udenlandske lovkrav. “Uafhængig og sikker netværksteknologi er fundamentet for Europas digitale suverænitet,” siger Jan Oetjen fra SAFENet. Studiet peger desuden på, at mange europæere ikke ved, hvor deres routere kommer fra, da de ofte leveres gennem internetudbydere. Rapporten konkluderer, at EU allerede har de nødvendige værktøjer til at styrke området – blandt andet gennem offentlige indkøb, gennemsigtighed og regulering af forsyningskæder – men at der mangler politisk handling. Faktaboks: SAFENet-studie om routere og digital suverænitet Deklaration:Kilde: SAFENet

Et internationalt samarbejde med 16 partnere, ledet af Teknologisk Institut, vil gøre det muligt at genanvende blød plastemballage i høj kvalitet. Projektet skal samtidig hjælpe industrien med at leve op til skærpede EU-krav frem mod 2030. Et nyt projekt kaldet InFACT skal ændre måden, Europa håndterer blød plastemballage på. I dag bliver langt størstedelen af denne type affald enten brændt eller nedgraderet, selv om materialet udgør næsten halvdelen af al plastemballage på det europæiske marked. Ifølge Teknologisk Institut bliver under 15 procent af den bløde plastemballage genanvendt i dag, blandt andet fordi materialet består af komplekse lag af plast, lim, trykfarver og barrierer, som gør det vanskeligt at behandle med traditionelle metoder. Projektet samler 16 internationale aktører, herunder Nestlé Danmark A/S, BKI Foods A/S og Københavns Kommune, i en samlet værdikæde fra indsamling og sortering til ny emballageproduktion. Målet er at demonstrere, at husstandsindsamlet plast kan blive til ny fødevaregodkendt emballage. Projektet ledes af Teknologisk Institut, hvor Per Sigaard Christensen peger på, at en samlet infrastruktur er nødvendig for at skabe en cirkulær løsning, der både er teknologisk og økonomisk bæredygtig. – Det er nødvendigt for at opbygge en cirkulær infrastruktur, som alle kan se sig selv i, og som hænger sammen teknologisk, miljømæssigt og økonomisk, siger Per Sigaard Christensen, forretningsleder ved Teknologisk Institut. Foto: Teknologisk Institut Samtidig skal InFACT understøtte implementeringen af EU’s emballageforordning PPWR, som stiller skærpede krav til genanvendelighed og indhold af genanvendt plast frem mod 2030. Hos Nestlé Danmark A/S fremhæver Birgitte Krenk, at emballage er afgørende for fødevaresikkerhed og holdbarhed, og at løsninger derfor kræver samarbejde på tværs af hele værdikæden. Faktaboks Deklaration:Kilde: Teknologisk Institut – Pressemeddelelse – 18. juni 2026

En ny EU-app skal gøre det lettere for medlemslande at håndhæve aldersgrænser på sociale medier som TikTok og Instagram, men projektet møder både tekniske udfordringer og politisk uenighed. EU har præsenteret en ny digital app i Europa-Parlamentet i Strasbourg, som skal hjælpe medlemslandene med at forhindre børn og unge i at få adgang til sociale medier. Appen fungerer som et digitalt bevis på alder og skal gøre det lettere at håndhæve nationale aldersgrænser. EU-Kommissionens næstformand for teknologi, Henna Virkkunen, fremhæver, at formålet er at skabe mere sikker internetbrug for børn og unge og samtidig sikre, at de ikke får adgang til uegnet indhold. Ifølge professor i digital transformation ved CBS, Mikkel Flyverbom, fungerer løsningen som en digital pung, hvor brugeren kan dele sin alder med eksempelvis sociale medier ved login. Selvom EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen for nylig meldte appen teknisk klar, har medier som Politico beskrevet sikkerhedsproblemer og kritik af databeskyttelsen. Henna Virkkunen understreger dog, at den nuværende version fortsat er en testmodel. I EU er der samtidig uenighed om aldersgrænserne. Danmark deltager sammen med blandt andre Frankrig, Grækenland og Spanien i et samarbejde om at begrænse unges adgang til sociale medier, men landene arbejder med forskellige aldersgrænser og løsninger. I Danmark er en lignende app, kaldet AltID, under udvikling som national løsning. Center for Digital Pædagogik bakker op om initiativet, men advarer gennem seniorkonsulent Jonas Ravn om, at tekniske løsninger ikke kan stå alene og bør følges af digital dannelse. Australien har allerede indført et lignende forbud for unge under 16 år, hvilket har ført til, at flere unge søger mod alternative platforme. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Politik

Europarådet har vedtaget en ny resolution med anbefalinger om regulering af kunstig intelligens, der kan få stor betydning for medier og kulturliv i Europa. Europarådets Parlamentariske Forsamling har vedtaget en ny resolution om ophavsret og kunstig intelligens, som markerer et vigtigt skridt i reguleringen af AI i Europa. Resolutionen blev vedtaget med bred opbakning og med Mogens Jensen (S) som ledende rapporteur. Dokumentet indeholder en række anbefalinger, der skal styrke rettighederne for medier og kulturliv. Blandt de centrale forslag er en formodningsregel, hvor kommercielle AI-systemer antages at være trænet på ophavsretligt beskyttet materiale. Dermed flyttes bevisbyrden fra rettighedshavere til AI-udviklere. Derudover lægges der op til, at undtagelser for tekst- og datamining ikke skal gælde for AI-træning, samt krav om transparens, rimelig betaling og mulighed for kollektiv licensering. “Det er et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og økonomisk bæredygtigt mediemarked, hvor innovation og rettigheder går hånd i hånd. Hele dokumentet er opmuntrende læsning – fra start til slut. Vedtagelsen markerer et opgør med fortællingen om, at AI ikke kan reguleres. Og dét er glædeligt,” siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier. Resolutionen introducerer også bindende voldgift som redskab til at løse konflikter hurtigt. “Bindende voldgift – også kaldet Final Offer Arbitration – er et konkret værktøj til at sikre fremdrift og balancerede aftaler. Det her viser, at politisk handling nytter,” udtaler Karen Rønde, direktør i DPCMO. Selvom resolutionen ikke er lovgivning, forventes den at få betydning for fremtidige regler i både Danmark og EU. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Danske Medier, 23. april 2026