Samfund

Nye data viser, at Antarktis siden 2020 har haft stigende ismasser som følge af øget snefald. Ifølge DMI ændrer udviklingen dog ikke den langsigtede tendens med stigende havniveauer. Antarktis har siden 2020 oplevet en midlertidig stigning i den samlede ismasse, viser et nyt studie offentliggjort i Nature Communications, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har bidraget til. Stigningen skyldes øget snefald, der i øjeblikket overstiger det istab, der sker ved afsmeltning til havet. Ifølge DMI er udviklingen ikke et brud med den overordnede klimatrend, men en kortvarig effekt, som kan ændre sig hurtigt. Klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI peger på, at balancen er meget følsom, og at små ændringer i atmosfære og hav kan vende udviklingen. Studiet bygger på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt kombineret med klimamodeller og globale vejrdata, hvilket gør det muligt at beregne både tilførsel af sne og tab af is. Forsker Abraham Torres fremhæver, at havisen omkring Antarktis samtidig er faldet markant, mens øget fordampning fra åbent hav kan have bidraget til mere vinterligt snefald over iskappen. Selvom ismassen midlertidigt er vokset, understreger forskerne, at Antarktis fortsat spiller en central rolle i den globale havniveaustigning. Smeltevand fra kontinentet fordeler sig ujævnt i verdenshavene og kan påvirke både havstrømme og stormfloder, herunder forhold i Danmark. DMI vurderer samlet, at den kortsigtede stigning i is ikke ændrer den langsigtede udvikling mod stigende havniveauer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Et af verdens mest indflydelsesrige klimafænomener kan være på vej tilbage i en usædvanlig stærk udgave. Det kan få betydning for både vejret og priserne på fødevarer globalt. Klimaforskere og meteorologer følger i øjeblikket udviklingen i Stillehavet, hvor El Niño ser ud til at være under opbygning. Tidlige prognoser tyder på, at fænomenet kan udvikle sig til den kraftigste version i omkring et årti. El Niño opstår, når havtemperaturen i det tropiske Stillehav stiger, og ændringer i vindmønstre sætter gang i en kædereaktion i atmosfæren. Ifølge meteorolog Thomas Mørk fra DR Vejret kan det påvirke vejret på tværs af kloden med alt fra oversvømmelser i Sydamerika til tørke og hedebølger i Afrika, Asien og Australien. Flere prognoser peger på temperaturafvigelser på over to grader, hvilket placerer fænomenet i kategorien “Super El Niño”. En lignende situation blev senest oplevet i 2015-2016, hvor blandt andet Argentina blev ramt af historiske oversvømmelser. Konsekvenserne rækker også ind i hverdagen uden for de direkte ramte områder. Ifølge Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet kan El Niño føre til lavere høstudbytter i flere dele af verden. Det påvirker produktionen af blandt andet korn, kaffe og kakao, hvilket kan presse fødevarepriserne op globalt. Samtidig kan fænomenet bidrage til nye varmerekorder, da kraftige El Niño-år ofte falder sammen med de varmeste perioder globalt. Selvom effekterne først for alvor ventes senere på året, vurderer eksperter, at både 2026 og 2027 kan blive blandt de varmeste år nogensinde målt. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Temperaturen i Antarktis er faldet til et historisk lavpunkt for marts. Målingen understreger, at ekstreme kuldeperioder stadig forekommer trods global opvarmning. En ny global kulderekord for marts er blevet registreret i Antarktis, hvor temperaturen den 25. marts nåede ned på minus 76,4 grader. Målingen blev foretaget ved den russiske forskningsstation Vostok Station, som ligger i det østlige Antarktis og er kendt for nogle af de mest ekstreme vejrforhold på kloden. Rekorden overgår den tidligere martsrekord fra 2013, hvor temperaturen faldt til minus 75,7 grader. Ifølge meteorolog Stefano Di Battista hænger det markante temperaturfald sammen med særlige forhold i området, herunder meget tør luft, klar himmel og fravær af sollys. Vostok Station er placeret højt på den antarktiske indlandsis, hvilket bidrager til de lave temperaturer. Kombinationen af højden og de stabile vejrforhold gør området til et af de koldeste steder på Jorden. Selvom den nye måling er rekord for marts, er det ikke den laveste temperatur nogensinde registreret. Den rekord blev også målt ved Vostok Station i 1983, hvor temperaturen nåede helt ned på minus 89,2 grader. Den nye kulderekord kommer på trods af en generel global opvarmning. Forskere peger på, at klimaforandringer ikke udelukker ekstreme kuldeperioder lokalt, da vejret stadig kan variere kraftigt fra sted til sted. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Et tog på strækningen mellem Dunkerque og Paris ramte tirsdag morgen en militærlastbil ved en jernbaneoverskæring. Ulykken kostede togføreren livet og efterlod mindst 27 personer sårede. Tirsdag morgen skete en alvorlig ulykke i Frankrig, da et højhastighedstog kolliderede med en militærlastbil på en jernbaneoverskæring mellem Dunkerque og Paris. Toget havde 350 personer ombord. Ulykken resulterede i togførerens død, mens 27 personer blev såret, og lastbilchaufføren er alvorligt kvæstet. Franske myndigheder har hurtigt igangsat evakuering af de øvrige passagerer. Frankrigs nationale jernbaneselskab, SNCF, har sat busser ind for at transportere passagerer fra ulykkesstedet, da togtrafikken på strækningen er midlertidigt afbrudt. Myndighederne arbejder på at klarlægge de præcise omstændigheder omkring kollissionen, og transportminister Philippe Tabarot har bekræftet hændelsen. Efterforskningen vil blandt andet fokusere på jernbaneoverskæringens sikkerhedsforhold og eventuelle fejl i både militærkøretøjets og togtrafikkens procedurer. Ulykken medfører store forsinkelser på flere højhastighedsruter, mens rednings- og oprydningsarbejdet fortsætter. Faktaboks: DeklarationKilde: DR

Stigende spændinger i Mellemøsten har sendt dieselprisen markant i vejret. Ifølge eksperter skyldes det især problemer med produktion og transport af dieselolie. Det er blevet markant dyrere at tanke diesel end benzin, og forklaringen findes i den aktuelle konflikt i Mellemøsten. Efter at USA og Israel er gået i krig med Iran, er især dieselpriserne steget kraftigt. Ifølge chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Global Risk Management hænger udviklingen sammen med, at olie fra Mellemøsten er særligt velegnet til produktion af diesel og flybrændstof. Samtidig er raffinaderier i området blevet ramt, og transporten af olie gennem Hormuzstrædet er blevet vanskeliggjort. Siden februar er diesel steget med 4,30 kroner per liter, mens benzin er steget med 2,30 kroner. Det betyder, at diesel nu er dyrere end benzin for første gang siden 2022. En fuld tank på 50 liter diesel er blevet over 200 kroner dyrere. Situationen forværres af, at markedet allerede før konflikten var presset med begrænsede dieselreserver. Usikkerheden har fået flere aktører til at sikre sig forsyninger, hvilket presser priserne yderligere op. Arne Lohmann Rasmussen vurderer, at priserne vil fortsætte med at svinge i takt med udviklingen i konflikten. En varig løsning afhænger blandt andet af, om skibstrafikken gennem Hormuzstrædet kan genoptages sikkert. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard peger på, at forsyningen i Europa stadig er stabil, men opfordrer samtidig til at reducere brændstofforbruget. Han fremhæver blandt andet samkørsel og hjemmearbejde som mulige løsninger for at mindske udgifterne. Selv ved en afslutning på konflikten forventes det, at priserne ikke vender tilbage til tidligere niveauer med det samme. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Penge

Antallet af nyregistrerede biler i EU var stort set uændret i februar, mens elbiler fortsætter fremgangen – især i Danmark, hvor elbiler udgør over 80 procent af nyregistreringerne. I februar 2026 blev der indregistreret 865.437 nye personbiler i EU, hvilket svarer til stort set samme niveau som februar 2025 med en marginal stigning på 1,4 procent. Samlet set for januar og februar er der indregistreret 1.664.680 biler, hvilket viser en stabil start på året med en lille fremgang på 1,2 procent sammenlignet med 2025. Danmark følger samme tendens, hvor 11.933 nye biler blev registreret i februar, en stigning på 2,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, kommenterer:“Det er positivt, at EU’s bilmarked udviser stabilitet. Det skaber gode rammer for at kunne rumme den hastige udvikling, der i øjeblikket foregår i branchen. I februar var det danske bilmarked også præget af stabilitet, og vi er meget tilfredse med, at det er muligt at følge med registreringsniveauerne fra sidste år.” Elbiler fortsætter med at vokse markant. I EU blev 158.280 nye elbiler indregistreret i februar, svarende til en stigning på 20,6 procent i forhold til sidste år. Elbiler udgjorde dermed 18,3 procent af alle nyregistreringer, en stigning på 2,9 procentpoint. Danmark fører klart i elektrificeringen af bilmarkedet. I februar blev 9.736 elbiler registreret, svarende til 81,6 procent af alle nye biler. “Det er tydeligt, at den grønne omstilling sætter sit præg på udviklingen i EU, men ikke i samme tempo som i Danmark. Det understreger, hvordan stærke rammevilkår kan accelerere elektrificeringen, så elbiler er blevet en central del af vejen mod at nå Danmarks klimamål,” siger Mads Rørvig. Faktaboks: DeklarationKilde: Mobility Denmark – Pressemeddelelse – 24. marts 2026

Ny rapport fra FN og forskningspartnere placerer Finland først for niende år i træk. Danmark rykker et trin ned, mens rapporten peger på faldende trivsel blandt unge i Vesteuropa og en stigende rolle for sociale medier. World Happiness Report 2025, udarbejdet af FN i samarbejde med Gallup og Oxford University, viser at Danmark ligger på tredjepladsen i årets oversigt over verdens lykkeligste lande. Finland indtager førstepladsen for niende år i træk, mens Island er nummer to. I bunden af listen finder man Afghanistan. Rapporten bygger på den årlige måling, der blandt andet anvender den såkaldte stige-måling, hvor folk vurderer deres eget liv på en skala fra ét til ti. Et af hovedfundene i 2025-udgaven er et markant fald i livskvalitet blandt unge i engelsksprogede lande og i Vesteuropa. Samtidig har unge i flere østeuropæiske lande indhentet niveauet i Vesteuropa og oplevet fremgang. Undersøgelsen fremhæver sociale medier som en væsentlig faktor i det faldende trivsel blandt unge; brugstiden på telefonen og digitale platforme trækker tid væk fra aktiviteter, der understøtter sociale relationer og fysisk aktivitet. Realdania, repræsenteret i analysen af Henrik Mahncke, peger på at det danske civilsamfund, høje tillidsniveau og relativ lighed mellem kommuner fortsat bidrager til den høje placering. Ifølge Realdania indgår relationer og lokal foreningsaktivitet som afgørende elementer for danskernes livskvalitet, selv om ungdommens trivsel svækkes. Rapporten møder også kritik af målemetoden. En svensk undersøgelse ledet af Lunds Universitet viser, at formuleringen af stige-spørgsmålet kan få respondenter til at tænke på materielle faktorer som penge og magt, frem for relationer og sundhed. Kritikere anfører derfor, at målingen kan give et unuanceret billede, mens forsvarere fremhæver styrken i et konsistent årligt mål suppleret af objektive indikatorer som indkomst, social støtte og opfattelse af korruption. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Indland

Konflikten mellem Iran og USA og lukningen af Hormuzstrædet kan føre til højere priser på brændstof, fødevarer og plastik. Ifølge en råvarestrateg kan udviklingen i værste fald minde om energikrisen i 1970’erne. Krigen i Mellemøsten kan få mærkbare konsekvenser for danskernes økonomi, hvis konflikten fortsætter og skibstrafikken gennem Hormuzstrædet forbliver stoppet. Strædet er en vigtig rute for transport af olie og andre energiprodukter fra Den Persiske Golf til resten af verden. Ole Sloth Hansen, råvarestrateg i Saxo Bank, vurderer, at situationen kan føre til stigende priser på en række varer og services i Danmark. Allerede nu er priserne på benzin og diesel begyndt at stige, og hvis konflikten trækker ud, kan det også betyde dyrere flybilletter og højere energipriser. Lukningen af Hormuzstrædet påvirker også transporten af flydende naturgas, som mange lande er afhængige af efter faldet i gasleverancer fra Rusland. Når flere lande konkurrerer om den samme gas, kan priserne stige, hvilket på længere sigt kan påvirke opvarmning og energiforbrug i Europa. Fødevarepriserne kan også blive ramt. Landene omkring Den Persiske Golf producerer store mængder kunstgødning, som er afgørende for landbrugets produktion. Hvis forsyningen bliver begrænset, kan landmænd få sværere ved at skaffe gødning, og det kan på sigt føre til dyrere madvarer. Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer oplyser, at usikkerheden allerede påvirker markedet. Ifølge Martin Kristian Brauer, direktør for Samfundsøkonomi & Erhverv, har flere europæiske producenter midlertidigt stoppet salget af kvælstofgødning på grund af stigende energiomkostninger. Udviklingen den kommende uge kan blive afgørende. USA’s præsident Donald Trump har udtalt, at konflikten muligvis snart kan få en afslutning, men samtidig er spændingerne fortsat høje. Hvis konflikten eskalerer yderligere, kan oliepriserne stige markant og påvirke økonomien i flere lande – også i Danmark. Faktaboks DeklarationKilde: DR Penge