Samfund

Omkring otte millioner børn i seks afrikanske lande risikerer at stå over for akut sult i begyndelsen af 2027. Red Barnet advarer om, at klimafænomenet El Niño kan forværre fødevarekrisen markant, og efterlyser hurtige forebyggende indsatser. En kraftig El Niño kan få alvorlige konsekvenser for børn og familier i det østlige og sydlige Afrika i de kommende måneder. Ifølge Red Barnet kan antallet af børn, der rammes af akut sult i seks lande, stige med 30 procent frem mod begyndelsen af 2027, hvis der ikke handles hurtigt. En analyse af data fra det globale overvågningssystem Integrated Food Security Phase Classification (IPC) viser, at antallet af mennesker med kritisk fødevaremangel i Kenya, Uganda, Madagaskar, Malawi, Mozambique og Zambia ventes at stige fra 12,6 millioner til 16,4 millioner frem mod marts 2027. El Niño kan medføre mere ekstremt vejr i form af blandt andet tørke, oversvømmelser, naturbrande og hedebølger. Samtidig er mange lokalsamfund allerede hårdt ramt af klimakriser og nedskæringer i international udviklingsbistand og nødhjælp. ”Den her voldsomme El Niño udgør en enorm fare for nogle af verdens mest skrøbelige samfund. Utallige børn, og deres familier, er i forvejen presset til det yderste efter flere års klimachok, sultkriser, tørke og massive internationale nedskæringer i udviklingsbistand og nødhjælp,” siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, chef for Red Barnets arbejde i Afrika. Zambia ventes at opleve den største relative forværring med en stigning på 80 procent i antallet af mennesker med sult på kriseniveau. I Uganda ventes 4,4 millioner mennesker at blive ramt. Også Somalia står over for en alvorlig situation. Her ventes 5,4 millioner mennesker at opleve sult på kriseniveau eller værre mellem oktober og december 2026, mens næsten to millioner børn ventes at lide af akut underernæring over det kommende år. Red Barnet efterlyser blandt andet mobile sundhedsklinikker, tørkeresistente afgrøder, støtte til husdyrhold og økonomisk hjælp til familier. Ifølge organisationen kan tidlig indsats begrænse skaderne og mindske behovet for nødhjælp senere. Faktaboks: El Niño og sultkrisen Deklaration:Kilde: Red Barnet

Marine Stewardship Council efterlyser en fælles international aftale om fiskekvoter for tre centrale fiskebestande i Nordøstatlanten, som både påvirkes af overfiskeri og klimaforandringer. Tre af Nordøstatlantens vigtigste fiskebestande er under pres, og Marine Stewardship Council (MSC) opfordrer nu de berørte lande til at indgå en fælles aftale om fangstkvoter. Det gælder almindelig makrel, norsk forårsgydende sild, også kendt som atlanto-skandisk sild, samt blåhvilling. Ifølge MSC er internationalt samarbejde nødvendigt, fordi bestandene både påvirkes af overfiskeri og stigende havtemperaturer. Data fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser, at fangsterne af makrel de seneste 10 år samlet har ligget omkring 32 procent over det niveau, som forskningen har anbefalet. Makrelbestanden viser tegn på en mindre forbedring, men ligger fortsat tæt på en kritisk tærskel. For norsk forårsgydende sild ligger den samlede fangst fra de forskellige lande tættere på den anbefalede totale fangstmængde. Blåhvilling har fortsat en sund biomasse, men MSC vurderer, at overfiskeri stadig udgør en risiko. MSC’s analyse viser, at den samlede overskydende fangst af de tre arter gennem det seneste årti overstiger 7,2 millioner ton. Ifølge organisationen kunne denne mængde være blevet i havet, hvis fangsterne havde fulgt de videnskabelige anbefalinger. Bestandene har stor betydning for havmiljøet, lokale økonomier og Europas forsyning af fisk. De er samtidig en kilde til blandt andet omega-3-fedtsyrer. Ifølge MSC har manglende politisk enighed om kvoter allerede medvirket til, at fiskerierne har mistet deres MSC-certificering for bæredygtigt fiskeri. Morten Fristrup, landechef for MSC Danmark, opfordrer til, at landene finder en fælles løsning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: MSC – Marine Stewardship Council

Erfaringer, metoder og software fra DMI skal hjælpe Grækenland med at omsætte klimadata til lokal viden om blandt andet hedebølger, tørke, ekstrem nedbør og brandfare. Grækenland skal udvikle et nyt klimaatlas med DMI’s Klimaatlas som model. Landet er et europæisk klimahotspot, hvor blandt andet hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser ventes at spille en større rolle. Det græske klimaatlas skal udvikles og drives af National Observatory of Athens de kommende to år med DMI som faglig partner. Målet er at gøre omfattende klimadata anvendelige for myndigheder og andre brugere. “Det er en stor anerkendelse af Klimaatlas, at den måde, vi har bygget en dansk klimatjeneste op på, nu bliver valgt af EU’s klimatjeneste som grundlag for arbejdet i endnu et land. Vi har brugt mange år på at finde ud af, hvordan meget store mængder klimadata kan omsættes til viden, som faktisk kan bruges i klimatilpasningen lokalt, hvor ændringerne rammer. De danske og ghanesiske erfaringer kommer nu Grækenland til gode,” siger Mark Payne, videnskabelig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. En central del bliver det åbne softwareværktøj KAPy, som kan bearbejde klimafremskrivninger, beregne klimaindikatorer og samle resultater på blandt andet regionalt og kommunalt niveau. “Fordelen er, at vi ikke behøver opfinde den samme maskine tre gange. Når Danmark, Ghana og Grækenland arbejder med den samme standardiserede kode, kan vi dele forbedringer, opdage fejl sammen og hurtigere tage nye klimadata i brug. Samtidig kan hvert land vælge netop de klimaindikatorer, der er vigtige lokalt. Det gør klimatjenesterne stærkere og samarbejdet langt mere effektivt,” siger Mark Payne. Eksperter fra Grækenland, Ghana og DMI mødes i København for at arbejde med KAPy og den fælles kode. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Et omfattende internationalt studie viser, at Grønlands og Antarktis’ iskapper tilsammen har mistet 11,3 billioner ton is siden 1979. Det svarer til mere end tre centimeters stigning i det globale havniveau. To af DMI’s klimaforskere har medvirket i et omfattende studie af udviklingen i Grønlands og Antarktis’ iskapper. Forskerne har analyseret satellitbilleder helt tilbage til 1972 for Grønland og 1979 for Antarktis. Studiet viser, at de to iskapper tilsammen mistede 11,3 billioner tons is fra 1979 til 2023. Det svarer til en global havniveaustigning på over tre centimeter. “Iskapperne opbevarer enorme mængder is. Derfor er det vigtigt for os, at forstå hvordan iskapperne reagerer på klimaforandringer. Et studie af denne størrelse kan være med til at gøre os endnu skarpere på, ikke kun hvor meget havniveauet vil stige i fremtiden, men også med hvilken hastighed det vil ske,” siger Nicolaj Hansen, klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI. Størstedelen af istabet er sket gennem gletsjerkælvning, mens under en femtedel skyldes overfladesmeltning. Grønland har samlet set mistet mere is end Antarktis i perioden. Samtidig peger DMI på Antarktis som et vigtigt område at følge, fordi den antarktiske indlandsis indeholder omkring syv gange så meget is som Grønlands. “Massetabet fra den antarktiske indlandsis er et signal, vi holder nøje øje med, da Antarktis opbevarer 7 gange så meget is som Grønland, og kan blive den helt store synder, hvad angår fremtidige havniveaustigninger,” siger Ruth Mottram, klimaforsker og glaciolog i Nationalt Center for Klimaforandringer ved DMI. Fakta Deklaration:Kilde: DMI

Ozonlaget har overordnet været i bedring siden 2000, men i Danmark er den årlige dosis af hudskadelig UV-stråling steget med 17 procent fra 2000 til 2025. Den 16. september var Ozonlagets Dag, hvor der sættes fokus på udviklingen i det beskyttende ozonlag. Ifølge DMI er ozonlaget fortsat i en langsom helingsproces efter årtiers international indsats mod ozonnedbrydende stoffer. I Arktis har nedbrydningen af ozon i år været mindre kraftig end normalt. Det skyldes blandt andet højere temperaturer over området. Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) forventes ozonlaget over den nordlige halvkugle, bortset fra Arktis, at være genopbygget til 1980-niveauet i 2040. Over Antarktis er udviklingen langsommere. Her dannes der hvert år et stort ozonhul, som kan vare helt til december. WMO forventer først omkring 2060, at hullet ikke længere vender tilbage. Samtidig er mængden af UV-stråling, der når jordoverfladen i Danmark, steget. DMI peger på færre lave skyer som en mulig forklaring. “Det er ikke kun ozonlaget, der spiller en rolle for mængden af UV-stråling. Skyer har en stor betydning for, hvor meget UV-stråling, der når ned til overfladen. Meget tyder på, at det er færre af de lave skyer, der giver udslag i, at vi får en større dosis af den hudskadelige UV-stråling. Det er en tendens, der er set mange steder i Europa,” siger Helge Jønch-Sørensen, forsker i ozon hos Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Et nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet skal undersøge, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan bruges til at udvikle mere tørkerobuste og næringseffektive afgrøder. Hvad der sker under jorden, kan få betydning for fremtidens hvede. Det skal et nyt europæisk forskningsprojekt, EVOLVE, undersøge. Projektet ledes af lektor Ivan A. Paponov fra Aarhus Universitet og har modtaget 4.268.983 euro fra EU. I de kommende 36 måneder skal forskere fra otte organisationer i syv lande undersøge samspillet mellem hvederødder og mikroorganismer. Et centralt fokus er ekstracellulære vesikler – små membranomsluttede partikler, som kan transportere biologiske molekyler og muligvis signaler fra hvedens rødder til bestemte mikroorganismer. ”Man kan tænke på dem som små pakker. De er omgivet af en membran og kan indeholde biologiske molekyler som små RNA-molekyler,” forklarer Ivan A. Paponov. Forskerne vil blandt andet undersøge 48 forskellige hvedegenotyper for at se, om nogle er bedre end andre til at påvirke mikroorganismer, der kan hjælpe planten med næringsoptagelse eller med at håndtere tørke og anden stress. ”For os åbner det en spændende ny mulighed inden for planteforædling. Men først skal vi finde ud af, om idéen rent faktisk virker,” siger Ivan A. Paponov. Projektet undersøger også, om algebaserede biogødninger kan påvirke mikroorganismerne omkring rødderne. Hvis hypoteserne bekræftes, kan resultaterne på længere sigt bidrage til en ny tilgang til planteforædling, hvor man ikke kun ser på plantens egne egenskaber, men også dens evne til at samarbejde med mikroorganismer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

45 procent af danskerne vil helt sikkert eller sandsynligvis være villige til at opsige deres job og omskole sig til beredskabsopgaver, hvis Danmark kom i krig. Erfaringer fra Ukraine viser samtidig, hvordan civile kan få nye roller i krisetider. Hvis Danmark kom alvorligt under pres, er mange danskere parate til at påtage sig nye opgaver. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse, som er gennemført for Folkekirkens Nødhjælp blandt 1.026 danskere. 45 procent svarer, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville være villige til at opsige deres job og lade sig oplære til opgaver som eksempelvis nødhjælp, logistik eller minerydning. “Når et samfund kommer under pres, er det ikke kun myndigheder og professionelle beredskaber, der gør en forskel. Hr. og fru Jensen spiller også en vigtig rolle. Derfor er det opløftende, at så mange danskere kan forestille sig at bidrage aktivt, hvis situationen kræver det,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Jonas Nøddekær. Mere end halvdelen kan forestille sig at hjælpe med logistik- og forsyningsopgaver, mens en stor del også er villige til at bidrage med førstehjælp og nødhjælp. Villigheden falder dog, når opgaverne indebærer personlig risiko. Folkekirkens Nødhjælp peger på Ukraine som eksempel. Her har civile siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022 påtaget sig nye roller, blandt andet som mineryddere. Organisationen har ansat omkring 100 mineryddere, der før krigen havde forskellige civile jobs. “Det er ret menneskeligt at være bange for den slags opgaver. Men erfaringerne fra Ukraine viser, at mange civile faktisk ender med at løfte risikofyldte opgaver. Når situationen kræver det – så træder folk alligevel til,” siger Jonas Nøddekær. En dokumentarisk fotoudstilling, Omskolet i krigstid, rejser i sensommeren og efteråret 2026 rundt i Danmark og til Mykolaiv, Ukraine. Udstillingen fortæller, hvordan seks ukrainske kvinder valgte at opsige deres job som blandt andet frisør, veterinærsygeplejerske og bogholder i den kaotiske tid efter Ruslands fuldskalainvasion for at blive minerydder i Folkekirkens Nødhjælp og være med til at genopbygge deres krigshærgede land.   Udstillingen er skabt af den prisvindende ukrainske fotojournalist og filmskaber Julia Kochetova i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.    Udstillingen kan opleves:   Udstillingen på Rådhuspladsen er del af Udenrigsministeriets og UN Lives’ kampagne ‘Tæt Knyttet’, som sætter fokus på Danmarks samarbejde med og engagement i Ukraine. Faktaboks Deklaration:Kilde: Folkekirkens Nødhjælp