Samfund

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at hedebølger i havet kan få korallers mikroskopiske iltmekanismer til at kollapse, hvilket kan føre til akut koraldød ved høje temperaturer. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at stigende havtemperaturer kan udløse en hidtil ukendt mekanisme, som gør det sværere for koraller at optage ilt – og i sidste ende kan føre til deres død. Forskerne har påvist, at koraller ikke blot passivt optager ilt, men aktivt skaber små vandstrømme via cilier på deres overflade. Disse mikroskopiske bevægelser hjælper med at sikre iltforsyning, især om natten. Når havet bliver varmere, kan denne mekanisme dog svigte. Iltindholdet lige over en korals overflade (angivet med en farvekode) falder når en kraftig temperaturstigning i havvandet øger ciliernes bevægelse og dermed strømhvirvlerne (angivet ved de sorte linjer) samtidig med at korallens iltbehov øges. Foto: Cesar O. Pacherres, Københavns Universitet Ifølge professor Michael Kühl fra Københavns Universitet er sammenhængen alvorlig: “Marine hedebølger optræder nu oftere og er mere intense på grund af den globale opvarmning, som påvirker koralrevene over hele verden.” I laboratorieforsøg kunne koraller kompensere for stigende temperaturer ved at øge ciliernes aktivitet, men ved omkring 37 grader celsius kollapsede systemet. Cilierne stoppede med at bevæge sig synkront, og iltforsyningen faldt drastisk. Førsteforfatter Cesar Pacherres forklarer, at iltforbruget samtidig stiger, hvilket forværrer situationen yderligere. Når tærsklen overskrides, kan vævet begynde at nedbrydes og føre til koraldød. Studiet peger også på en tæt sammenhæng med koralblegning, hvor iltmangel kan opstå, før skaderne bliver synlige. Forskerne vurderer, at mekanismen kan være relevant for flere marine arter og understreger behovet for yderligere undersøgelser og reduktion af CO₂-udledning. Faktaboks: Ny viden om korallers iltforsyning Deklaration:Kilde:

Fjorten europæiske forbrugerorganisationer, herunder Forbrugerrådet Tænk, har indgivet en klage til EU-Kommissionen mod Meta, Google og TikTok. Organisationerne beskylder techgiganterne for ikke at leve op til deres ansvar for at bekæmpe udbredelsen af svindelannoncer. Svindelannoncer på sociale medier og søgemaskiner er ifølge forbrugerorganisationer et stigende problem i hele Europa, hvor kriminelle hvert år snyder brugere for store beløb gennem falske investeringer, lån og webshops. Fjorten organisationer, herunder danske Forbrugerrådet Tænk, har nu anmeldt Meta, Google og TikTok til EU-Kommissionen for brud på Digital Services Act. Loven stiller krav til digitale platforme om at begrænse ulovligt indhold og reagere på anmeldelser. Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winni Grosbøll, mener, at techplatformene ikke lever op til deres ansvar og beskriver svindelannoncer som en voksende indtægtskilde for kriminelle, der samtidig rammer forbrugere hårdt økonomisk. Organisationerne har indsamlet og anmeldt 900 svindelannoncer, hvor kun en mindre andel ifølge dem blev fjernet. Det har ført til kritik af platformenes håndtering af anmeldelser og deres procedurer for at fjerne svindel. Meta afviser kritikken og oplyser i et skriftligt svar, at størstedelen af svindelannoncer fjernes, før de rapporteres. Google fremhæver egne tal, der viser, at næsten alle skadelige annoncer stoppes, inden de når brugerne, mens TikTok ikke er vendt tilbage med en kommentar. Samtidig peger eksperter og politikere på, at svindelannoncer er et voksende problem, der i nogle lande vurderes at overgå andre former for organiseret kriminalitet på nettet. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

En ny klimaanalyse fra EU’s Copernicus-program dokumenterer rekordhøje temperaturer i Europa i 2025. Forskere advarer om accelererende opvarmning, omfattende hedebølger og stigende havtemperaturer, særligt i Arktis og Sydeuropa. Europa oplevede i 2025 et klimaår præget af ekstreme forhold med udbredte hedebølger, naturbrande og usædvanligt høje temperaturer. Det fremgår af EU’s klimaovervågning Copernicus’ årlige rapport European State of the Climate. Rapporten viser, at 95 procent af Europas landareal havde højere temperaturer end gennemsnittet for perioden 1991-2020. Ifølge klimaforsker Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet bekræfter tallene en udvikling, der allerede er velkendt, men som nu sker hurtigere end før. Copernicus peger på, at Europa siden 1980’erne har været det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst, blandt andet på grund af ændrede vejrmønstre, mindre snedække, reduceret luftforurening og den geografiske placering tæt på Arktis. Særligt de arktiske områder er hårdt ramt. I Longyearbyen på Svalbard er temperaturen steget op til syv gange hurtigere end det globale gennemsnit. Samtidig blev 2025 rekordvarmt i flere nordlige lande som Norge, Island og Storbritannien. De høje temperaturer førte til omfattende naturbrande, som i alt ødelagde over én million hektar land. Også havene ramte nye temperaturrekorder, især i Middelhavet og det østlige Atlanterhav. Trods udviklingen kom 46,4 procent af Europas elektricitet fra vedvarende energi i 2025, næsten uændret fra året før. Sebastian Mernild understreger, at udviklingen kræver handling og reduktion af drivhusgasudledninger for at bremse den fortsatte temperaturstigning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Verdens største skibsbygger, HD Hyundai Heavy Industries, melder sig ind i kampen om en milliardordre fra Forsvaret med løfter om lavere pris og hurtigere levering end europæiske konkurrenter. Den kommende danske regering står over for en af de største forsvarsinvesteringer i nyere tid: indkøb af nye fregatter. Nu melder den sydkoreanske skibsbygger HD Hyundai Heavy Industries (HHI) sig på banen som ny aktør i konkurrencen. Ifølge virksomhedens senior vicepræsident Jae Rak Kim kan HHI levere skibene både hurtigere og billigere end de europæiske bud. Selskabet vurderer, at fire fregatter kan leveres på lidt over fire år, hvis kontrakten indgås i 2026, og at prisen ligger markant under konkurrenternes. Ordren tiltrækker i forvejen stor international interesse. Flere europæiske lande samt et dansk konsortium deltager, og både Tyskland, Frankrig og Storbritannien har aktivt forsøgt at påvirke beslutningen politisk. HHI fremhæver sin erfaring med både militære og civile skibe, herunder samarbejdet med A.P. Møller – Mærsk. Samtidig peger virksomheden på, at den sydkoreanske regering støtter eksport af forsvarsmateriel. Spørgsmålet om produktion kan dog blive afgørende. En politisk aftale lægger op til, at en stor del af arbejdet skal foregå i Danmark eller i samarbejde med Nato-allierede. HHI åbner for at flytte dele af produktionen til Danmark, men vurderer, at det vil øge prisen og forlænge leveringstiden. Både statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere understreget, at hurtig oprustning er afgørende. Samtidig har flere partier udtrykt ønske om at støtte europæisk forsvarsindustri, hvilket kan påvirke valget. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland