MinByDK

For kommerciel information, gå ind på -> MinByMedie.dk

Danmarks vigtigste internationale nyheder – samlet ét sted

Følg det der sker i Danmark – beslutninger, udvikling, erhverv og nationale historier.

98 kommuner • 1.500+ lokale medier • Tæt på virkeligheden

Nyhed

Nyhed, Samfund

Antarktis oplever midlertidig isvækst på grund af øget snefald

Nye data viser, at Antarktis siden 2020 har haft stigende ismasser som følge af øget snefald. Ifølge DMI ændrer udviklingen dog ikke den langsigtede tendens med stigende havniveauer. Antarktis har siden 2020 oplevet en midlertidig stigning i den samlede ismasse, viser et nyt studie offentliggjort i Nature Communications, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har bidraget til. Stigningen skyldes øget snefald, der i øjeblikket overstiger det istab, der sker ved afsmeltning til havet. Ifølge DMI er udviklingen ikke et brud med den overordnede klimatrend, men en kortvarig effekt, som kan ændre sig hurtigt. Klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI peger på, at balancen er meget følsom, og at små ændringer i atmosfære og hav kan vende udviklingen. Studiet bygger på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt kombineret med klimamodeller og globale vejrdata, hvilket gør det muligt at beregne både tilførsel af sne og tab af is. Forsker Abraham Torres fremhæver, at havisen omkring Antarktis samtidig er faldet markant, mens øget fordampning fra åbent hav kan have bidraget til mere vinterligt snefald over iskappen. Selvom ismassen midlertidigt er vokset, understreger forskerne, at Antarktis fortsat spiller en central rolle i den globale havniveaustigning. Smeltevand fra kontinentet fordeler sig ujævnt i verdenshavene og kan påvirke både havstrømme og stormfloder, herunder forhold i Danmark. DMI vurderer samlet, at den kortsigtede stigning i is ikke ændrer den langsigtede udvikling mod stigende havniveauer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Kendte, Nyhed, Sport

Viktor Axelsen stopper karrieren efter langvarige rygproblemer

Danmarks største badmintonspiller, Viktor Axelsen, indstiller karrieren som følge af vedvarende smerter i ryggen, der har gjort det umuligt at spille. Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har valgt at afslutte sin internationale karriere i en alder af 32 år. Beslutningen kommer efter længere tids alvorlige rygproblemer, som har forhindret ham i både at træne og spille kampe i omkring et halvt år. Ifølge oplysninger fra DR Sporten og journalisterne Morten Løvig Nielsen og Caroline Lotz har Axelsen kæmpet med smerter i den nederste del af rygsøjlen. Problemet skyldes nervepåvirkning, der giver smerter ned i benet og påvirker selv almindelige bevægelser i hverdagen. Axelsen har gennem det seneste år forsøgt at komme skaden til livs, blandt andet via en operation og en længere pause fra sporten. Han gjorde comeback og nåede semifinalen ved Denmark Open, men smerterne vendte tilbage og satte en stopper for ambitionerne. Selvom motivationen for at fortsætte har været intakt, har kroppen ikke kunnet følge med. Situationen beskrives som et stort kontroltab for den tidligere verdensetter, der ellers har været vant til at presse sig gennem udfordringer. Karrieren slutter dermed uden en planlagt afsked på banen. Axelsen havde håbet at kunne fortsætte frem mod OL i Los Angeles i 2028, men erkender samtidig, at hensynet til både helbred og familieliv har spillet en afgørende rolle. Axelsen efterlader sig en af de mest succesfulde karrierer i dansk idrætshistorie. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Politik

Trump sletter AI-billede efter kritik midt i konflikt med pave

Den amerikanske præsident Donald Trump har fjernet et omstridt AI-billede af sig selv efter kritik fra katolske stemmer. Sagen opstår samtidig med en skærpet konflikt med Pave Leo. Et AI-skabt billede, hvor Donald Trump fremstår i en hvid kåbe og helbreder en syg mand, har skabt debat i USA og internationalt. Billedet blev delt på Trumps sociale medie kort efter, at han havde rettet kritik mod pave Leo, hvilket forstærkede reaktionerne. Flere katolske stemmer i USA reagerede kraftigt og anså billedet som grænseoverskridende og respektløst over for kristendommen. Kritikken kom blandt andet fra kendte kommentatorer og religiøse profiler, som mente, at fremstillingen kunne opfattes som blasfemisk. Trump forklarede efterfølgende, at billedet var ment som en illustration af ham selv som en person, der hjælper andre, og ikke som en religiøs figur. Alligevel valgte han at fjerne opslaget med henvisning til risiko for misforståelser og anklagede samtidig medierne for at fordreje historien. Det omstridte AI-billede, der angiveligt viser Trump som Jesus-figur—eller læge, som han selv udtrykte i interview. Foto: Skærmbillede fra Truth Social. Ifølge DR’s USA-korrespondent Kim Bildsøe Lassen er det usædvanligt, at Trump sletter indhold, hvilket understreger omfanget af kritikken. Konflikten mellem Trump og pave Leo handler også om politik. Paven har kritiseret krig og opfordret til dialog i Mellemøsten, herunder i forhold til Iran. Trump har omvendt kritiseret pavens udtalelser og stillet spørgsmål ved hans politiske dømmekraft. Også vicepræsident J.D. Vance har blandet sig og opfordret paven til at holde sig til kirkelige forhold. Spændingerne mellem amerikansk politik og religiøse ledere er dermed igen blevet tydelige. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Udland

Nyhed, Politik

Historisk magtskifte i Ungarn efter jordskredsvalg

Oppositionslederen Péter Magyar har vundet en overbevisende sejr ved valget i Ungarn og afslutter Viktor Orbáns 16 år ved magten. Resultatet vækker håb om politiske reformer og en tættere tilknytning til EU. Ungarn står over for et markant politisk skifte, efter at oppositionslederen Péter Magyar og partiet Tisza har opnået en klar valgsejr. Med næsten alle stemmer optalt har partiet sikret sig et solidt flertal i parlamentet, hvilket giver mulighed for omfattende ændringer af det politiske system, som Viktor Orbán har præget gennem 16 år. Valgresultatet betyder, at Magyar får et såkaldt superflertal, der gør det muligt at ændre centrale reformer og styrke demokratiske institutioner. Han har signaleret et opgør med tidligere magtstrukturer og ønsker at genoprette balancen mellem statens institutioner samt bekæmpe korruption. Samtidig peger udviklingen mod en ny udenrigspolitisk retning, hvor Ungarn forventes at bevæge sig tættere på EU og Nato. Ifølge EU-korrespondent Ole Ryborg er der betydelig lettelse blandt europæiske ledere, som håber på et mere samarbejdsvilligt Ungarn. Flere EU-lande ser også frem til, at den nye regering vil støtte økonomiske initiativer, herunder et stort EU-lån til Ukraine, samt gennemføre reformer, der kan frigive tilbageholdte EU-midler. Det kan få stor betydning for Ungarns økonomi og placering i det europæiske samarbejde. Reaktionerne fra ledere som Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Friedrich Merz, Keir Starmer og Mette Frederiksen understreger forventningerne om en ny kurs for landet. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Politik

Trump deler AI-billede som Jesus midt i konflikt med pave Leo

En opsigtsvækkende konflikt mellem USA’s præsident og den katolske kirkes overhoved er eskaleret, efter et kontroversielt AI-billede er blevet delt på sociale medier. Striden mellem Donald Trump og pave Leo XIV har taget en ny drejning, efter præsidenten har delt et AI-genereret billede af sig selv i en religiøs rolle. Billedet viser Trump i en Jesus-lignende fremstilling, hvor han udfører en mirakelhelbredelse. Trumps AI-billede. Foto: Skærmbillede fra Truth Social. Delingen kommer kort efter, at Trump offentligt kritiserede paven på sit sociale medie Truth Social. Kritikken handlede blandt andet om pavens holdninger til krig og international politik. Pave Leo XIV har i flere sammenhænge markeret sig som modstander af militære konflikter og har advaret mod vold og krig i sine prædikener. Konflikten mellem de to ledere er dermed blevet både politisk og symbolsk. Trumps opslag med det AI-skabte billede bliver af flere opfattet som en provokation, da det kobler religiøse symboler med politisk magt. Paven har reageret på kritikken ved at fastholde sit budskab om fred og fortsat kritik af krig. Han har samtidig gjort det klart, at han ikke lader sig påvirke af pres fra politiske ledere. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Samfund

Tidlige prognoser peger på kraftig El Niño med globale konsekvenser

Et af verdens mest indflydelsesrige klimafænomener kan være på vej tilbage i en usædvanlig stærk udgave. Det kan få betydning for både vejret og priserne på fødevarer globalt. Klimaforskere og meteorologer følger i øjeblikket udviklingen i Stillehavet, hvor El Niño ser ud til at være under opbygning. Tidlige prognoser tyder på, at fænomenet kan udvikle sig til den kraftigste version i omkring et årti. El Niño opstår, når havtemperaturen i det tropiske Stillehav stiger, og ændringer i vindmønstre sætter gang i en kædereaktion i atmosfæren. Ifølge meteorolog Thomas Mørk fra DR Vejret kan det påvirke vejret på tværs af kloden med alt fra oversvømmelser i Sydamerika til tørke og hedebølger i Afrika, Asien og Australien. Flere prognoser peger på temperaturafvigelser på over to grader, hvilket placerer fænomenet i kategorien “Super El Niño”. En lignende situation blev senest oplevet i 2015-2016, hvor blandt andet Argentina blev ramt af historiske oversvømmelser. Konsekvenserne rækker også ind i hverdagen uden for de direkte ramte områder. Ifølge Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet kan El Niño føre til lavere høstudbytter i flere dele af verden. Det påvirker produktionen af blandt andet korn, kaffe og kakao, hvilket kan presse fødevarepriserne op globalt. Samtidig kan fænomenet bidrage til nye varmerekorder, da kraftige El Niño-år ofte falder sammen med de varmeste perioder globalt. Selvom effekterne først for alvor ventes senere på året, vurderer eksperter, at både 2026 og 2027 kan blive blandt de varmeste år nogensinde målt. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Nyhed, Samfund

Ny kulderekord i marts målt ved Vostok Station i Antarktis

Temperaturen i Antarktis er faldet til et historisk lavpunkt for marts. Målingen understreger, at ekstreme kuldeperioder stadig forekommer trods global opvarmning. En ny global kulderekord for marts er blevet registreret i Antarktis, hvor temperaturen den 25. marts nåede ned på minus 76,4 grader. Målingen blev foretaget ved den russiske forskningsstation Vostok Station, som ligger i det østlige Antarktis og er kendt for nogle af de mest ekstreme vejrforhold på kloden. Rekorden overgår den tidligere martsrekord fra 2013, hvor temperaturen faldt til minus 75,7 grader. Ifølge meteorolog Stefano Di Battista hænger det markante temperaturfald sammen med særlige forhold i området, herunder meget tør luft, klar himmel og fravær af sollys. Vostok Station er placeret højt på den antarktiske indlandsis, hvilket bidrager til de lave temperaturer. Kombinationen af højden og de stabile vejrforhold gør området til et af de koldeste steder på Jorden. Selvom den nye måling er rekord for marts, er det ikke den laveste temperatur nogensinde registreret. Den rekord blev også målt ved Vostok Station i 1983, hvor temperaturen nåede helt ned på minus 89,2 grader. Den nye kulderekord kommer på trods af en generel global opvarmning. Forskere peger på, at klimaforandringer ikke udelukker ekstreme kuldeperioder lokalt, da vejret stadig kan variere kraftigt fra sted til sted. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Vejret

Nyhed, Politik

USA og Iran indgår midlertidig våbenhvile

Efter stigende spændinger og trusler om angreb har USA og Iran indgået en to uger lang våbenhvile, der skal bane vejen for videre forhandlinger i Pakistan. USA og Iran har indgået en midlertidig våbenhvile, som trådte i kraft kort før en varslet amerikansk angrebsfrist. Aftalen gælder i to uger og omfatter hele regionen, selv om der er uenighed om, hvorvidt Libanon er inkluderet, blandt andet fra Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Våbenhvilen indebærer blandt andet, at der sikres fri passage gennem Hormuzstrædet, et strategisk vigtigt farvand. Ifølge Irans udenrigsminister Abbas Araghchi vil dette ske i samarbejde med den iranske hær. Samtidig understreger Iran, at pausen i kampene afhænger af, at landet ikke bliver udsat for nye angreb. Aftalen er kommet i stand med Pakistan som mægler, og landets premierminister har bekræftet, at parterne er inviteret til videre forhandlinger i Islamabad. USA’s præsident Donald Trump fremhæver, at en iransk 10-punktsplan har dannet grundlag for aftalen, og at de fleste uenigheder allerede er afklaret. Begge parter fremstiller våbenhvilen som en sejr. USA peger på, at pres har ført til åbningen af Hormuzstrædet, mens Iran fremhæver, at deres forslag ligger til grund for processen. Trods aftalen er situationen fortsat usikker. Der er rapporter om nye angreb i regionen, og det er endnu uklart, hvem der deltager i de kommende forhandlinger, samt om våbenhvilen kan føre til en varig fred. Faktaboks: DeklarationKilde: DR

Nyhed, Politik

Trump varsler dramatisk nat i Mellemøsten midt i spændinger med Iran

Skarpe meldinger fra Washington mødes af kølig reaktion i Iran, der ser udtalelserne som desperation midt i en anspændt situation. 7. april 2026 er præget af stigende spændinger i Mellemøsten, efter at USA’s præsident Donald Trump har advaret om dramatiske konsekvenser i regionen. På sit sociale medie Truth Social har han varslet natten som et afgørende tidspunkt, hvor “en hel civilisation vil dø”, samtidig med at han beskriver muligheden for politiske forandringer i Iran. Foto: Skærmbillede fra Truth Social. Ifølge TV 2’s korrespondent Martin Selsøe Sørensen, der befinder sig i Doha, bliver Trumps udtalelser i Iran opfattet som et tegn på desperation snarere end en konkret trussel. Iran afventer ifølge vurderingen udviklingen og fokuserer på mulige forhandlinger frem for at reagere direkte. Samtidig kalder USA-korrespondent Lotte Mejlhede retorikken for usædvanligt voldsom – selv efter Trumps standard. Hun vurderer, at udmeldingerne er et bevidst forsøg på at lægge pres på Iran for at få landet til forhandlingsbordet. Internt i den amerikanske administration tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Vicepræsident J.D. Vance har samme dag meldt ud, at de militære mål i Iran er opnået, og at der fortsat er tid til diplomatiske løsninger. De modstridende signaler understreger en situation, hvor både militært pres og diplomatiske muligheder er i spil. For Danmark og resten af Europa kan udviklingen få betydning for både sikkerhedspolitik og energimarkeder. Faktaboks: DeklarationKilde: TV2 – Udland

Nyhed, Samfund

Højhastighedstog kolliderer med militærkøretøj i Frankrig

Et tog på strækningen mellem Dunkerque og Paris ramte tirsdag morgen en militærlastbil ved en jernbaneoverskæring. Ulykken kostede togføreren livet og efterlod mindst 27 personer sårede. Tirsdag morgen skete en alvorlig ulykke i Frankrig, da et højhastighedstog kolliderede med en militærlastbil på en jernbaneoverskæring mellem Dunkerque og Paris. Toget havde 350 personer ombord. Ulykken resulterede i togførerens død, mens 27 personer blev såret, og lastbilchaufføren er alvorligt kvæstet. Franske myndigheder har hurtigt igangsat evakuering af de øvrige passagerer. Frankrigs nationale jernbaneselskab, SNCF, har sat busser ind for at transportere passagerer fra ulykkesstedet, da togtrafikken på strækningen er midlertidigt afbrudt. Myndighederne arbejder på at klarlægge de præcise omstændigheder omkring kollissionen, og transportminister Philippe Tabarot har bekræftet hændelsen. Efterforskningen vil blandt andet fokusere på jernbaneoverskæringens sikkerhedsforhold og eventuelle fejl i både militærkøretøjets og togtrafikkens procedurer. Ulykken medfører store forsinkelser på flere højhastighedsruter, mens rednings- og oprydningsarbejdet fortsætter. Faktaboks: DeklarationKilde: DR

Scroll to Top