MinByDK

Indlæser dato... | 🌤️ Indlæser vejr...
Internationale nyheder – med relevans for Danmark
Gå til MinByMedie.dk ➔
Seneste Nyt

Nyhed

Nyhed, Samfund

Makrel, sild og blåhvilling presses af overfiskeri og varmere have

/

Marine Stewardship Council efterlyser en fælles international aftale om fiskekvoter for tre centrale fiskebestande i Nordøstatlanten, som både påvirkes af overfiskeri og klimaforandringer. Tre af Nordøstatlantens vigtigste fiskebestande er under pres, og Marine Stewardship Council (MSC) opfordrer nu de berørte lande til at indgå en fælles aftale om fangstkvoter. Det gælder almindelig makrel, norsk forårsgydende sild, også kendt som atlanto-skandisk sild, samt blåhvilling. Ifølge MSC er internationalt samarbejde nødvendigt, fordi bestandene både påvirkes af overfiskeri og stigende havtemperaturer. Data fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser, at fangsterne af makrel de seneste 10 år samlet har ligget omkring 32 procent over det niveau, som forskningen har anbefalet. Makrelbestanden viser tegn på en mindre forbedring, men ligger fortsat tæt på en kritisk tærskel. For norsk forårsgydende sild ligger den samlede fangst fra de forskellige lande tættere på den anbefalede totale fangstmængde. Blåhvilling har fortsat en sund biomasse, men MSC vurderer, at overfiskeri stadig udgør en risiko. MSC’s analyse viser, at den samlede overskydende fangst af de tre arter gennem det seneste årti overstiger 7,2 millioner ton. Ifølge organisationen kunne denne mængde være blevet i havet, hvis fangsterne havde fulgt de videnskabelige anbefalinger. Bestandene har stor betydning for havmiljøet, lokale økonomier og Europas forsyning af fisk. De er samtidig en kilde til blandt andet omega-3-fedtsyrer. Ifølge MSC har manglende politisk enighed om kvoter allerede medvirket til, at fiskerierne har mistet deres MSC-certificering for bæredygtigt fiskeri. Morten Fristrup, landechef for MSC Danmark, opfordrer til, at landene finder en fælles løsning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: MSC – Marine Stewardship Council

Kultur, Nyhed

Jernalderens døde blev hugget, bygget ind i huse og lagt i gulve

/

Et nyt forskningsstudie fra Nationalmuseet viser, at nogle mennesker i jernalderens Skandinavien blev udsat for vold og efterfølgende behandlet på måder, der adskiller sig markant fra tidens almindelige begravelsesskikke. Et nyt studie ledet af forskningsprofessor Marianne Hem Eriksen fra Nationalmuseet kaster lys over en række usædvanlige fund fra den skandinaviske jernalder. Forskerne har undersøgt individer, der både viser tegn på omfattende vold og efterfølgende er blevet behandlet på atypiske måder. Et af fundene er kraniet fra et barn på mellem to og fire år fra området ved Aalborg. DNA-analyser viser, at barnet var en dreng, som blev hugget med et sværd. Kraniet blev senere lagt ned i gulvet i et hus, hvor mennesker fortsatte med at bo. ”Blandt individerne finder vi blandt andet et barn på mellem to og fire år fra området ved Aalborg i århundrederne før Kristi fødsel. Vores DNA-analyser viser, at det er en lille dreng, som er blevet hugget med et sværd. Barnets kranium blev nedlagt i gulvet i et hus, hvor mennesker fortsatte med at bo. Det betyder, at man har gået hen over et barns kranium dag efter dag,” siger Marianne Hem Eriksen. Forskerne har også fundet tegn på, at menneskeknogler blev bygget ind i boliger og andre konstruktioner længe efter dødstidspunktet. Nogle af de døde kan være blevet ofret eller henrettet, mens andre først blev efterladt til forrådnelse, før dele af kroppen blev indbygget. Et andet eksempel stammer fra vikingetidens Aarhus. Her viste nye DNA-analyser, at et individ, som tidligere blev opfattet som en mand, faktisk var en kvinde. Hendes kranium bar spor efter hugskader og blev lagt i en brønd. ”Kvindens kranium bar spor efter hugskader og blev nedlagt i en brønd. Disse glimt af levede liv fra fortiden viser, hvor fascinerende anderledes mennesker må have tænkt om liv og død,” siger Marianne Hem Eriksen. Ifølge forskerne viser fundene, at vold også kunne indgå i komplekse sociale og rituelle processer. ”Det åbner for en helt ny forståelse af jernalderens samfund, af forekomsten af vold og af håndteringen af døde. Resultaterne viser en langt større kompleksitet i datidens hverdag og forestillingsverden, end vi ofte tillægger jernalderens mennesker,” siger Marianne Hem Eriksen. Studiet er publiceret i Journal of Archaeological Method and Theory. Faktaboks Deklaration:Kilde: Nationalmuseet

Nyhed

Nyt fund puster liv i omdiskuteret spørgsmål: Jorden og Mars blev dannet på forskellig vis

/

Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at Jorden og Mars blev dannet gennem forskellige processer. Forskerne har undersøgt planeternes kemiske sammensætning for at rekonstruere deres tidlige historie. For omkring 4,5 milliarder år siden blev Jorden og Mars dannet i den samme sky af gas og støv. Alligevel tyder et nyt studie på, at planeterne blev til på forskellige måder. Forskerne fra Københavns Universitet har analyseret bestemte grundstoffer i planeternes skorpe og kappe. Især flygtige grundstoffer som natrium, zink og kalium kan fungere som kemiske spor fra planeternes dannelse. ”Det mest overraskende for os var, at Jorden og Mars tilsyneladende opstod på forskellige måder. Man kunne ellers have forventet, at to planeter, som blev dannet side om side i det samme solsystem, havde en mere ens dannelseshistorie,” siger professor Anders Johansen fra Globe Institute. Forskerne vurderer, at mindst 75 procent af Jordens masse stammer fra to unge protoplaneter, der voksede ved at opsamle småsten, mens planetesimaler bidrog med op til 25 procent. For Mars er forholdet omtrent omvendt. Studiet understøtter dermed en såkaldt hybridmodel, hvor både småstensindfangning og sammenstød mellem større klippestykker har spillet en rolle. Forskerne understreger dog, at beregningerne bygger på modeller og antagelser om blandt andet de oprindelige byggesten i solsystemet. Resultaterne kan ifølge forskerne også bidrage til forståelsen af jordlignende planeter andre steder i universet og deres muligheder for at indeholde vand og andre livsnødvendige stoffer. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Nyhed, Teknologi

AI-chatbots giver os et smalt udvalg af viden: Vi risikerer et videnskollaps, siger forskere

/

Et nyt studie fra blandt andre Københavns Universitet viser, at AI-chatbots giver brugerne et mindre varieret udvalg af information end traditionelle internetsøgninger. Forskerne advarer om risikoen for et fremtidigt ”videnskollaps”. AI-chatbots er blevet en stadig mere almindelig måde at finde information på, men brugerne bliver ifølge et nyt studie præsenteret for et smallere udvalg af viden end ved en almindelig Google-søgning. Forskerne har undersøgt 27 store sprogmodeller på 155 forskellige emner. Modellerne blev præsenteret for 200 forskellige formuleringer af spørgsmål om hvert emne, hvilket samlet gav omkring 1,7 millioner AI-genererede svar og cirka 70 millioner udsagn. Resultaterne viser, at selv den mest varierede model i undersøgelsen, GPT-5 fra OpenAI, gav mindst 18,7 procent mindre varieret information end Google. ”Samtlige sprogmodeller, vi har testet, giver brugeren mere ensartet information end en simpel Google-søgning på tværs af alle de emner, vi undersøgte,” siger førsteforfatter Dustin Wright, der tidligere har været adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og i dag er tilknyttet Aalborg Universitet. Ifølge forskerne kan udviklingen betyde, at færre perspektiver bliver synlige, mens populært indhold fylder mere. Hvis fremtidige AI-modeller i stigende grad trænes på tekst, der allerede er produceret af AI, kan diversiteten ifølge forskerne falde yderligere. ”Vi risikerer, at folk bliver eksponeret for færre forskellige perspektiver og et smallere udvalg af viden,” siger professor Isabelle Augenstein fra Københavns Universitet. Forskerne understreger samtidig, at de nyeste modeller er mere varierede end ældre modeller, og at et såkaldt videnskollaps ikke er i gang. De anbefaler dog, at brugerne fortsat opsøger flere forskellige kilder. Faktaboks – Studiet Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Livsstil, Nyhed, Samfund

Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne

/

Danmark ligger nummer 20 ud af 28 europæiske lande, når det gælder forventede år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen vil have et bindende nationalt mål for sunde leveår. Danskerne kan ifølge nye Eurostat-tal forvente 62,4 sunde leveår. I Italien er tallet 73,4 år, mens Sverige ligger omkring 67 år. Danmark ender dermed på en 20. plads ud af 28 lande. Sunde leveår er de år, en person kan forvente at leve uden begrænsninger i dagligdagen på grund af helbred. 2024 er første år, hvor de danske tal er opgjort efter samme metode som resten af EU, hvilket gør landene direkte sammenlignelige. Danmark er nummer 20 ud af 28 europæiske lande, når det kommer til sunde leveår. Ifølge Eurostat har en dansker i gennemsnit 62,4 sunde leveår, mens en italiener har 73,4. Grafik: Diabetesforeningen Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, kalder placeringen bekymrende og peger på behovet for mere forebyggelse. “Det er en bekymrende ringe placering, som gør, at vi i dag slår sundhedsalarm, og foreslår, at vores politikere giver flere danskere bedre og sundere liv. For tallene viser, at vi i Danmark for længe har været fodslæbende, når det kommer til sundhedsfremme og at forebygge kroniske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, der er i eksplosiv vækst,” siger Claus Richter. Diabetesforeningen foreslår blandt andet et bindende nationalt måltal for sunde leveår, et Sundhedsøkonomisk Råd, en Forebyggelsesfond og en samlet forebyggelsesstrategi. “Der findes allerede politiske hensigter om, at danskerne skal leve sundere. Men de er skrevet som “kan” — og “kan” flytter ikke noget. Vi skal have et mål, politikerne er forpligtet på, og som de kan måles på. Det skal være forpligtende at give flere danskere mulighed for bedre liv – ellers taber forebyggelsen til alt det, der haster mere,” siger Claus Richter. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Diabetesforeningen

Nyhed, Samfund

DMI’s Klimaatlas skal danne model for nyt græsk klimaatlas

/

Erfaringer, metoder og software fra DMI skal hjælpe Grækenland med at omsætte klimadata til lokal viden om blandt andet hedebølger, tørke, ekstrem nedbør og brandfare. Grækenland skal udvikle et nyt klimaatlas med DMI’s Klimaatlas som model. Landet er et europæisk klimahotspot, hvor blandt andet hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser ventes at spille en større rolle. Det græske klimaatlas skal udvikles og drives af National Observatory of Athens de kommende to år med DMI som faglig partner. Målet er at gøre omfattende klimadata anvendelige for myndigheder og andre brugere. “Det er en stor anerkendelse af Klimaatlas, at den måde, vi har bygget en dansk klimatjeneste op på, nu bliver valgt af EU’s klimatjeneste som grundlag for arbejdet i endnu et land. Vi har brugt mange år på at finde ud af, hvordan meget store mængder klimadata kan omsættes til viden, som faktisk kan bruges i klimatilpasningen lokalt, hvor ændringerne rammer. De danske og ghanesiske erfaringer kommer nu Grækenland til gode,” siger Mark Payne, videnskabelig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. En central del bliver det åbne softwareværktøj KAPy, som kan bearbejde klimafremskrivninger, beregne klimaindikatorer og samle resultater på blandt andet regionalt og kommunalt niveau. “Fordelen er, at vi ikke behøver opfinde den samme maskine tre gange. Når Danmark, Ghana og Grækenland arbejder med den samme standardiserede kode, kan vi dele forbedringer, opdage fejl sammen og hurtigere tage nye klimadata i brug. Samtidig kan hvert land vælge netop de klimaindikatorer, der er vigtige lokalt. Det gør klimatjenesterne stærkere og samarbejdet langt mere effektivt,” siger Mark Payne. Eksperter fra Grækenland, Ghana og DMI mødes i København for at arbejde med KAPy og den fælles kode. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Nyhed, Sundhed, Teknologi

Mikroskopiske nanopartikler kan åbne ny vej til kunstigt syn

/

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan aktivere nerveceller i degenererede nethinder. Forsøg med mus og grisenethinde peger på en mulig ny type nethindeprotese. Et internationalt forskerhold med deltagelse af Aarhus Universitet har udviklet mikroskopiske nanopartikler, der kan få degenererede nethinder til at reagere på lys. Resultaterne er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering. Partiklerne sprøjtes ind i øjet, hvor de lægger sig tæt på nethindens nerveceller. Når de rammes af lys, sætter de processer i gang, som kan aktivere nervecellerne og sende signaler videre mod hjernen. I forsøg med mus med fremskreden retinitis pigmentosa kunne forskerne måle aktivitet i hjernens synsbark, og musene reagerede på lys. Forskerne har også vist, at teknologien kan aktivere nerveceller i nethindevæv fra grise. ”Da vi begyndte, var vores grundlæggende spørgsmål, om vi kunne skabe et materiale, der kunne fungere som en trådløs grænseflade mellem lys og levende celler. Nu kan vi se, at partiklerne kan aktivere nerveceller i blinde nethinder. Det bringer os tættere på vores langsigtede mål om at udvikle en ny type nethindeprotese,” siger Menglin Chen, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet. Nanopartiklerne består af grafitisk kulstofnitrid og er omkring 300 nanometer i diameter. Forskerne skal nu blandt andet undersøge langtidssikkerhed og funktion, før teknologien eventuelt kan afprøves på mennesker. ”Det er et tidligt skridt – ikke en færdig nethindeprotese,” siger Henri Leinonen, nethindespecialist og medforfatter på studiet. Fakta Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Nyhed

Neutrinoer kan være med til at afgøre døende stjerners skæbne

/

Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at neutrinoers evne til at skifte type kan påvirke, om massive stjerner ender som supernovaer eller sorte huller. Når massive stjerner nærmer sig slutningen af deres liv, kan de enten eksplodere som supernovaer og efterlade en neutronstjerne eller kollapse til et sort hul. Et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at neutrinoer – også kaldet spøgelsespartikler – kan spille en større rolle for udfaldet, end forskere hidtil har antaget. Neutrinoer kan skifte mellem forskellige typer, en proces der kaldes neutrino-flavorkonvertering. Forskerne har undersøgt, hvilken betydning dette skift har for stjernernes udvikling. “Vi har længe vidst, at neutrinoer kan skifte mellem forskellige typer af smag. Men vi har som regel antaget, at det ikke havde betydning for selve eksplosionens udfald. Vores forskningsresultater tyder på, at denne smag faktisk kan sige noget om stjernens skæbne,” siger Mariam Gogilashvili, postdoc ved Niels Bohr Instituttet og førsteforfatter til studiet. Forskerne simulerede kollapset af 195 stjerner med masser fra ni til 120 gange Solens masse. Resultaterne viste især en markant effekt for stjerner på mellem 16 og 30 solmasser. “Det var et virkelig spændende øjeblik, da vi satte alle 195 simuleringer side om side og så en hel række stjerner skifte fra at eksplodere til at gå til grunde. At se et så tydeligt mønster på tværs af så mange stjerner viste os, at denne neutrino flavorkonvertering er noget, vi simpelthen ikke kan se bort fra, når vi forsøger at forstå, hvordan massive stjerner ender deres liv,” lyder det fra postdoc Mariam Gogilashvili. Resultaterne kan ifølge forskerne også bidrage til forståelsen af, hvorfor der observeres færre supernovaer end forventet. Studiet er udgivet i Physical Review D. Faktaboks Deklaration:Kilde: Københavns Universitet

Erhverv, Nyhed, Teknologi

Globalt salg af professionelle servicerobotter steg 24 procent

/

Salget af professionelle servicerobotter voksede markant i 2025. Især robotter til transport og logistik fylder på markedet, mens humanoide robotter er på vej frem som et nyt kommercielt område. Næsten 250.000 professionelle servicerobotter blev solgt globalt i 2025. Det svarer til en stigning på 24 procent sammenlignet med året før, viser rapporten World Robotics 2026 Service Robots fra International Federation of Robotics (IFR). “Servicerobotter bliver en del af den daglige drift. Salget steg i alle tre segmenter med tocifrede vækstrater: Professionelle servicerobotter steg 24 procent, medicinske robotter voksede 19 procent, og forbrugerrobotter steg med imponerende 37 procent,” siger Jane Heffner, formand for International Federation of Robotics. Transport og logistik var den største anvendelse med 117.500 solgte robotter. Det svarer til en vækst på 21 procent og en markedsandel på 47 procent. Robotterne bruges blandt andet til materialeflow, levering og transport. Robotter til hospitality lå på andenpladsen, mens professionelle rengøringsrobotter var det tredje største område. Samtidig voksede markedet for humanoide robotter. Omkring 7.000 fuldstørrelsesmodeller på over 140 centimeter blev solgt globalt i 2025. IFR peger dog på udfordringer med blandt andet sikkerhedsstandarder, trænings- og vedligeholdelsesomkostninger samt manglende forretningsmodeller. Forbrugerrobotter steg samlet 37 procent til næsten 34,2 millioner enheder. På det medicinske område blev der solgt 8.400 kirurgiske robotter, svarende til en vækst på 57 procent. Faktaboks Deklaration:Kilde: IFR – International Federation of Robotics

Nyhed

Elbilsalget fortsætter kraftigt frem i EU

/

Mere end hver fjerde nye bil i EU var elektrisk i august. I Danmark var andelen endnu højere, hvor 85,9 procent af de nye biler var elbiler. Bilsalget i EU fortsætter med at stige. I august blev der registreret 708.211 nye personbiler, hvilket er 4,5 procent flere end samme måned sidste år. I Danmark steg salget med 24,1 procent til 16.165 nye personbiler. Samtidig vokser elbilernes andel markant. I august blev der registreret 196.486 nye elbiler i EU, en stigning på 62,7 procent sammenlignet med august 2025. Siden årets begyndelse er der registreret 1.641.333 elbiler, 44,9 procent flere end i samme periode sidste år. Tyskland og Frankrig står for en stor del af fremgangen. Tyskland registrerede 68.930 elbiler i august, mens Frankrig nåede 36.159. I Danmark blev der registreret 13.887 elbiler i august. “Bilsalget går den rigtige vej i næsten hele EU. Ikke alle markeder bevæger sig lige hurtigt, men både august og årets første otte måneder ligger over sidste år. Samtidig ser vi nu en meget tydelig elektrificering af bilmarkedet på tværs af Europa. Det er en udvikling, som politikerne bør understøtte,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark. Mobility Denmark peger samtidig på, at kommende ændringer i bilbeskatningen kan få betydning for udviklingen i Danmark. “Den grønne omstilling af bilparken er ikke længere noget, vi venter på. Den er i fuld gang i Danmark og tager nu for alvor fart i resten af Europa. Politikernes opgave er derfor at understøtte udviklingen og undgå at bremse den med nye økonomiske barrierer. I Danmark risikerer en højere registreringsafgift fra nytår at gøre flere populære elbiler dyrere. Den stigning bør politikerne afværge. Og de kommende forhandlinger om bilbeskatningen bør føre til en permanent afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler og et enklere system, der understøtter den grønne omstilling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark. Faktaboks Deklaration:Kilde: Mobility Denmark

Scroll to Top