Politik

En koalition af 25 demokratisk ledede delstater har anlagt sag mod Donald Trumps administration i protest mod nye toldsatser på varer fra 60 handelspartnere. Delstaterne mener, at præsidenten har overskredet sine beføjelser, og at tolden vil gøre hverdagsvarer dyrere for amerikanske familier og virksomheder. En gruppe på 25 amerikanske delstater har mandag anlagt sag mod Trump-administrationen ved den amerikanske handelsdomstol. Det oplyser CNBC. Sagen retter sig mod nye toldsatser på 10 og 12,5 procent på de fleste varer fra 60 handelspartnere, som ifølge delstaterne dækker næsten hele USA’s import. Delstaterne ønsker, at retten stopper tolden, erklærer den ulovlig og pålægger staten at tilbagebetale allerede betalte afgifter. Ifølge CNBC hævder delstaterne, at administrationen bruger Section 301 i handelsloven fra 1974 til at genindføre en omfattende toldordning, som tidligere er blevet afvist af både USA’s højesteret og den amerikanske handelsdomstol. Søgsmålet kritiserer især den amerikanske handelsrepræsentant Jamieson Greer for at have gennemført undersøgelser af 60 økonomier på omkring to en halv måned uden tilstrækkelige landespecifikke konsultationer. Delstaterne mener, at næsten ens toldsatser ikke kan begrundes, når landenes politikker og forhold er meget forskellige. Det Hvide Hus afviser kritikken og fastholder ifølge CNBC, at USA handler inden for lovens rammer for at bekæmpe urimelige handelspraksisser og varer produceret med tvangsarbejde. Sagen kommer efter, at tidligere toldsatser under andre lovgrundlag blev underkendt af domstolene. CNBC oplyser også, at en gruppe mindre virksomheder allerede tidligere har anlagt et lignende søgsmål mod de nye toldregler. Faktaboks Deklaration:Kilde: CNBC

Svensk medlem af Europa-Parlamentet Abir Al-Sahlani har anmeldt den danske EU-politiker Kristoffer Storm efter en kommentar på sociale medier. Storm afviser, at udtalelsen var racistisk. Det svenske medlem af Europa-Parlamentet Abir Al-Sahlani fra Centerpartiet har meldt sin danske kollega Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne til politiet for racistisk hadtale. Det skriver The Guardian. Anmeldelsen kommer efter en debat i Europa-Parlamentet, hvor Al-Sahlani kritiserede højreorienterede politikere for at råbe “send dem tilbage” efter en afstemning om øgede udvisninger i EU. Efterfølgende kommenterede Kristoffer Storm på sociale medier, at Al-Sahlani “burde tage hjem”. Den svenske politiker mener, at kommentaren udgør racistisk og hadefuld tale. Storm afviser anklagerne og skriver i en mail til The Guardian, at hans udtalelser “hverken var tænkt som racistiske eller med rimelighed kan karakteriseres som racistiske”. Sagen kommer efter en periode med stigende debat om tonen mellem politiske grupper i Europa-Parlamentet. Al-Sahlani har tidligere fortalt, at hun følte sig utryg efter episoden og efterfølgende modtog støtte fra flere kolleger. Kristoffer Storm blev valgt til Europa-Parlamentet i 2024 for Danmarksdemokraterne. Han har tidligere været aktiv i kommunal- og regionalpolitik, bl.a. som byrådsmedlem i Aalborg Kommune og regionalpolitiker i Region Nordjylland. Faktaboks Deklaration:Kilde: The Guardian

Alle EU-lande har nu godkendt åbningen af den første forhandlingsklynge i Ukraines og Moldovas vej mod medlemskab af EU. Beslutningen markerer et vigtigt skridt, selvom flere juridiske og politiske forhindringer fortsat består. EU’s medlemslande har givet enstemmig opbakning til at indlede den første del af optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova. Det bekræfter Ukraines premierminister Julija Svyrydenko i et opslag på det sociale medie X, hvor hun beskriver beslutningen som et vigtigt skridt mod EU-medlemskab. Den første forhandlingsklynge, som nu forberedes af Cypern i EU-formandskabet, omhandler blandt andet grundlæggende retsstatsprincipper og demokratiske institutioner. Ifølge EU-formandskabet markerer beslutningen en central milepæl i landenes europæiske integrationsproces. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har i længere tid presset på for at få åbnet forhandlingerne og har gentagne gange understreget, at Ukraine er klar til at gå videre i processen. Beslutningen har dog krævet langvarige forhandlinger, da EU-kræver enstemmighed blandt medlemslandene for at åbne nye forhandlingsområder. Ungarn har tidligere blokeret processen under ledelse af daværende premierminister Viktor Orbán, som har sat spørgsmålstegn ved flere aspekter af udvidelsen. Efter et regeringsskifte i Ungarn er der ifølge internationale medier som Reuters indgået en aftale mellem Ukraine og Ungarn, som blandt andet skal sikre hensyn til det ungarske mindretal i Ukraine. Det har banet vejen for den nuværende enighed i EU. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU’s præsident António Costa har samtidig gentagne gange understreget, at Ukraine hører til i EU, hvilket har været med til at holde processen i gang politisk. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Den amerikanske regering har indgået et forlig med Donald Trump, som afslutter flere skatteundersøgelser mod ham, hans sønner og The Trump Organization. USA’s justitsministerium har offentliggjort et nyt forlig med præsident Donald Trump, der betyder, at staten opgiver eksisterende skattekrav og undersøgelser mod Trump-familien og deres virksomhed, The Trump Organization. Aftalen afslutter samtidig et søgsmål fra Trump mod den amerikanske skattemyndighed IRS. Trump krævede erstatning efter lækagen af hans skatteoplysninger, men forliget indebærer ikke nogen økonomisk kompensation. I stedet vil regeringen give en officiel undskyldning for offentliggørelsen af dokumenterne. Ifølge aftalen kan myndighederne ikke genoptage de nuværende skattesager mod familien. Justitsministeriet understreger dog, at fremtidige undersøgelser fortsat vil være mulige. Forliget har skabt debat i USA. Demokrater, juridiske eksperter og tidligere embedsmænd mener, at aftalen giver Trump en særlig behandling i det amerikanske skattesystem. Den tidligere IRS-chef Daniel Werfel har blandt andet advaret om, at sagen kan svække tilliden til, at loven gælder ens for alle borgere. Samtidig har Trump-administrationen oprettet en ny fond kaldet “Anti-Weaponization Fund”. Fonden skal hjælpe personer med tilknytning til Trump, som mener, at de tidligere er blevet udsat for urimelige undersøgelser under Joe Bidens administration. Tiltaget har også mødt kritik fra både Demokrater og enkelte Republikanere, herunder senator John Thune. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Victoria Billing tiltrådte i går som Storbritanniens nye ambassadør i Kongeriget Danmark. Hun vil især styrke samarbejdet om sikkerhed, handel og grøn omstilling. Victoria Billing blev tirsdag officielt modtaget af Kong Frederik X på Christiansborg og tiltræder dermed posten som Storbritanniens ambassadør i Kongeriget Danmark. Hun overtager rollen på et tidspunkt, hvor samarbejdet mellem Storbritannien og Danmark er tæt inden for blandt andet forsvar, energi og handel. Billing kommer senest fra jobbet som Europe Director i London og ønsker at udbygge relationerne mellem de to lande yderligere. “Ingen af den britiske regerings kerneprioriteter – økonomisk vækst, sikkerhed og forsvar samt sikre grænser – kan realiseres uden et stadig tættere samarbejde med vores naboer og allierede i Europa,” siger hun. Den nye ambassadør fremhæver især samarbejdet om vindenergi, NATO og Joint Expeditionary Force som vigtige områder. Derudover vil hun arbejde for et tættere samarbejde i Nordatlanten og Arktis. “Mine prioriteter omfatter at styrke vores økonomier gennem handel og investeringer, øge vores fælles sikkerhed og forsvar og fremskynde den grønne omstilling,” siger Victoria Billing. Hun ser også frem til at lære hele Rigsfællesskabet bedre at kende. I sine første uger har hun allerede besøgt Aarhus og Bjerringbro, og inden sommerferien planlægger hun rejser til både Færøerne og Grønland. På det personlige plan er hun begyndt at lære dansk og har kastet sig over den klassiske danske tv-serie Matador. “Jeg er begyndt at se Matador, og jeg elsker det.” Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af British Embassy Copenhagen, 12. maj 2026

Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, deltager i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk, hvilket vurderes som tegn på fortsat amerikansk interesse i Grønland. Jeff Landry, guvernør i Louisiana og udpeget af Donald Trump som særlig udsending til Grønland i 2025, ventes sammen med USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, at deltage i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk i maj. Besøget ses som et udtryk for en fortsat amerikansk interesse i Grønland, hvor spørgsmål om politisk og økonomisk tilknytning til USA fortsat fylder i den internationale debat. Ifølge seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra DIIS repræsenterer Landry den mere markante og eksplicitte linje i Trumps Grønlandspolitik, mens Howery i højere grad står for et diplomatisk og samarbejdsorienteret spor. Tilstedeværelsen af begge aktører vurderes som et billede på USA’s todelte tilgang til Grønland. Arrangøren Grønlands Erhverv har oplyst, at Jeff Landry ikke er officielt inviteret til messen, men deltager som betalende gæst. Trods den uformelle status vurderes hans tilstedeværelse at have symbolsk betydning, da den giver mulighed for kontakt til grønlandske erhvervs- og samfundsaktører. Erhvervsmessen i Nuuk sætter fokus på økonomisk udvikling, råstoffer og investeringer i Grønland. Landrys planlagte deltagelse kommer efter, at et tidligere besøg i forbindelse med et hundeslædeløb i Qasigiannguit blev aflyst. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Mens danske rejsende har reduceret deres turer til USA, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at amerikanske turister i stigende grad vælger Danmark som feriedestination. Danskeres interesse for at rejse til USA er faldende, ifølge flere danske rejsebureauer. Det politiske klima i USA, herunder kontroverser omkring Grønland og præsidentvalg, nævnes som en medvirkende årsag til tilbagegangen. Alligevel fortsætter rejser til USA for særlige grupper som maratonløbere, der ønsker at gennemføre The Big Six Marathons, hvor byer som Boston, New York og Chicago indgår. For disse løbere vejer målet højere end politiske forhold, og efterspørgslen er fortsat stor. Rejsebureauer vurderer, at danskernes manglende rejseaktivitet til USA kan ændre sig hurtigt, når det politiske klima stabiliseres. Niels Amstrup fra Jysk Rejsebureau vurderer, at danskerne vil vende tilbage til USA, når en ny præsident er valgt. Samtidig stiger antallet af amerikanske turister i Danmark. I 2025 registrerede Danmarks Statistik 1.235.272 overnatninger af amerikanske gæster, en fortsat stigning siden 2021. VisitDenmark fremhæver dansk gastronomi, sikkerhed og gode flyforbindelser som centrale årsager til amerikanernes øgede interesse. Tallene afspejler, at mens danskernes rejsevalg påvirkes af politiske forhold, er USA fortsat attraktivt for specifikke segmenter, og Danmark oplever samtidig et stigende tilstrømning af udenlandske turister, hvilket giver positiv effekt på turismesektoren. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Den amerikanske præsident Donald Trump har fjernet et omstridt AI-billede af sig selv efter kritik fra katolske stemmer. Sagen opstår samtidig med en skærpet konflikt med Pave Leo. Et AI-skabt billede, hvor Donald Trump fremstår i en hvid kåbe og helbreder en syg mand, har skabt debat i USA og internationalt. Billedet blev delt på Trumps sociale medie kort efter, at han havde rettet kritik mod pave Leo, hvilket forstærkede reaktionerne. Flere katolske stemmer i USA reagerede kraftigt og anså billedet som grænseoverskridende og respektløst over for kristendommen. Kritikken kom blandt andet fra kendte kommentatorer og religiøse profiler, som mente, at fremstillingen kunne opfattes som blasfemisk. Trump forklarede efterfølgende, at billedet var ment som en illustration af ham selv som en person, der hjælper andre, og ikke som en religiøs figur. Alligevel valgte han at fjerne opslaget med henvisning til risiko for misforståelser og anklagede samtidig medierne for at fordreje historien. Det omstridte AI-billede, der angiveligt viser Trump som Jesus-figur—eller læge, som han selv udtrykte i interview. Foto: Skærmbillede fra Truth Social. Ifølge DR’s USA-korrespondent Kim Bildsøe Lassen er det usædvanligt, at Trump sletter indhold, hvilket understreger omfanget af kritikken. Konflikten mellem Trump og pave Leo handler også om politik. Paven har kritiseret krig og opfordret til dialog i Mellemøsten, herunder i forhold til Iran. Trump har omvendt kritiseret pavens udtalelser og stillet spørgsmål ved hans politiske dømmekraft. Også vicepræsident J.D. Vance har blandet sig og opfordret paven til at holde sig til kirkelige forhold. Spændingerne mellem amerikansk politik og religiøse ledere er dermed igen blevet tydelige. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Udland

Oppositionslederen Péter Magyar har vundet en overbevisende sejr ved valget i Ungarn og afslutter Viktor Orbáns 16 år ved magten. Resultatet vækker håb om politiske reformer og en tættere tilknytning til EU. Ungarn står over for et markant politisk skifte, efter at oppositionslederen Péter Magyar og partiet Tisza har opnået en klar valgsejr. Med næsten alle stemmer optalt har partiet sikret sig et solidt flertal i parlamentet, hvilket giver mulighed for omfattende ændringer af det politiske system, som Viktor Orbán har præget gennem 16 år. Valgresultatet betyder, at Magyar får et såkaldt superflertal, der gør det muligt at ændre centrale reformer og styrke demokratiske institutioner. Han har signaleret et opgør med tidligere magtstrukturer og ønsker at genoprette balancen mellem statens institutioner samt bekæmpe korruption. Samtidig peger udviklingen mod en ny udenrigspolitisk retning, hvor Ungarn forventes at bevæge sig tættere på EU og Nato. Ifølge EU-korrespondent Ole Ryborg er der betydelig lettelse blandt europæiske ledere, som håber på et mere samarbejdsvilligt Ungarn. Flere EU-lande ser også frem til, at den nye regering vil støtte økonomiske initiativer, herunder et stort EU-lån til Ukraine, samt gennemføre reformer, der kan frigive tilbageholdte EU-midler. Det kan få stor betydning for Ungarns økonomi og placering i det europæiske samarbejde. Reaktionerne fra ledere som Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Friedrich Merz, Keir Starmer og Mette Frederiksen understreger forventningerne om en ny kurs for landet. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR