Politik

Spændingerne mellem Iran og USA eskalerer, mens militære forberedelser og politiske udmeldinger peger i forskellige retninger om krigens udvikling. Iran gør sig klar til en potentiel landinvasion fra USA, mens usikkerheden vokser om, hvorvidt konflikten vil eskalere yderligere eller ende i en aftale. Ifølge parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf er landet parat til at møde amerikanske styrker militært, hvis de går i land. Udmeldingen kommer efter, at U.S. Central Command har bekræftet ankomsten af omkring 3.500 amerikanske soldater fra 31. Marine Expeditionary Unit til regionen. Enheden har tidligere været involveret i operationer med både angreb og kontrol af territorier, hvilket øger bekymringen i Teheran. Samtidig er der modstridende signaler fra USA. Præsident Donald Trump har fremhævet fremskridt i en foreslået 15-punktsplan, men fra iransk side afviser blandt andre udenrigsminister Abbas Araghchi, at der overhovedet er reelle forhandlinger i gang. Ifølge oplysninger fra blandt andet The Washington Post arbejder Pentagon med planer for mulige landoperationer, som kan inkludere strategiske mål som Kharg-øen og områder nær Hormuzstrædet. Disse områder er centrale for Irans olieeksport og international skibstrafik. Iran ser disse scenarier som realistiske og har varslet, at både amerikanske styrker og deres regionale allierede kan blive mål. Samtidig understreger ledelsen i Teheran, at landet ikke vil bøje sig for pres eller indgå aftaler under trussel. Konflikten er dermed præget af både militær oprustning og diplomatiske udmeldinger, som peger i hver sin retning. Faktaboks: DeklarationKilde: DR

Krigen i og omkring Iran er på vej ind i en kritisk fase, hvor manglende energiforsyninger kan få store konsekvenser for både priser, virksomheder og økonomier verden over – også i Danmark. Den igangværende konflikt i Iran og regionen omkring Hormuzstrædet skaber stigende bekymring for den globale energiforsyning. Ifølge aktiechef Philip Jagd fra Sampension nærmer verdens energimarkeder sig et kritisk punkt, hvor manglen på nye leverancer kan få priserne til at stige markant. I flere uger har der været begrænset skibstrafik gennem Hormuzstrædet, som er et centralt knudepunkt for transport af olie og gas. De sidste leverancer, der var på vej ved konfliktens start, er nu ved at nå frem. Uden nye forsyninger kan der opstå mangel på energi, hvilket kan ramme både virksomheder og forbrugere. Topchefer fra internationale energiselskaber advarede under konferencen CERAWeek om, at markedet endnu ikke fuldt ud afspejler de reelle forstyrrelser. Særligt Europa og Asien kan blive ramt af brændstofmangel, hvis situationen fortsætter. Selvom Iran har åbnet for passage af visse skibe, er mange rederier fortsat tilbageholdende. Samtidig har lande som Pakistan genoptaget dele af sejladsen, men niveauet er fortsat lavt. Konflikten er desuden blevet udvidet med Houthi-bevægelsens angreb fra Yemen, hvilket øger risikoen for yderligere eskalering. USA har samtidig øget sin militære tilstedeværelse i området. Ifølge Philip Jagd kan konsekvenserne blive mærkbare hurtigt, hvis ikke situationen stabiliseres. Højere energipriser kan påvirke alt fra transport og produktion til husholdningernes økonomi. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Efter den tilspidsede situation i Grønland i januar vil danske politikere fokusere på et styrket samarbejde med Europa. Danmark skal kunne forsvare sig selv, lyder det fra flere partiledere, mens Nato fortsat spiller en rolle. I januar 2026 blev danske soldater sendt til Grønland for at forberede forsvaret af Rigsfællesskabet. Forsvarets indsats omfattede blandt andet transport af blod til sårede og sprængstof til landingsbaner i tilfælde af amerikansk indgriben, selvom der ikke forelå konkrete oplysninger om et angreb fra USA. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kalder situationen “meget alvorlig” og fremhæver, at øvelsen blev gennemført med deltagelse af andre Nato-lande, hvilket styrkede tilstedeværelsen i Arktis. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at flere tiltag i Europa og øget militær aktivitet i Grønland bidrog til at deeskalere situationen. Statsminister Mette Frederiksen og flere politikere, herunder Martin Lidegaard (Radikale) og Pelle Dragsted (Enhedslisten), fremhæver, at Grønlandskrisen har vist behovet for et stærkere europæisk forsvar. Danmark og EU-landene skal kunne handle selvstændigt uden at være afhængige af USA. Samtidig understreges, at relationen til USA fortsat har betydning, men at Europa må kunne stå på egne ben. Også De Konservatives Mona Juul og Lars Løkke Rasmussen påpeger, at Nato fortsat er vitalt, men at europæiske lande skal styrke egne kapaciteter. Den amerikanske ambassadør Kenneth Howery bekræfter, at USA ikke vil anvende militær magt mod Grønland, og at samarbejdet med Danmark og Grønland fortsætter diplomatisk. Grønlandskrisen har dermed skabt et politisk skifte i Danmark med fokus på selvstændige europæiske forsvarskapaciteter, mens Nato stadig er en central allieret. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Politik

EU’s udenrigschef Kaja Kallas advarer om, at flere store magter arbejder på at splitte EU. Ifølge hende kan et svagere EU gøre det lettere for andre lande at lægge politisk, økonomisk og militært pres på Europa. EU’s udenrigschef Kaja Kallas advarer om, at både USA under Donald Trump og Rusland under Vladimir Putin har interesse i et splittet EU. Ifølge Kallas vil et svagere europæisk samarbejde gøre det lettere for stormagter at påvirke eller presse de enkelte medlemslande. Udtalelserne kommer i forbindelse med et interview i avisen Financial Times. Her fremhæver Kallas, at EU står stærkere internationalt, når medlemslandene handler samlet. Hvis EU mister sammenholdet, kan det få betydning for både økonomi, sikkerhed og politisk indflydelse. Samtidig peger hun på, at flere politiske ledere i Europa modarbejder fælles beslutninger i EU. Ungarns premierminister Viktor Orbán har blandt andet blokeret for et EU-lån til Ukraine, som landet har brug for efter at USA har stoppet økonomisk støtte. Også Polens præsident Karol Nawrocki har bremset et stort EU-lån, der skulle styrke det polske forsvar. Ifølge Kallas arbejder Rusland desuden aktivt på at påvirke politiske udviklinger i Europa, blandt andet gennem desinformation i forbindelse med det kommende valg i Ungarn. På den baggrund diskuterer EU nu nye initiativer, der skal gøre samarbejdet mere robust over for økonomisk pres fra lande som USA og Kina. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen forventes at præsentere forslag til nye regler, der kan beskytte europæiske interesser. Den ændrede sikkerhedspolitiske situation kan også få betydning for Danmark. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og statsminister Mette Frederiksen deltager i kommende møder i Bruxelles, hvor EU’s fremtidige sikkerhedsstrategi og støtten til Ukraine er på dagsordenen. Faktaboks DeklarationKilde: DR Udland

Israel har lørdag morgen angrebet Iran i en aktion, der beskrives som forebyggende. Kort efter bekræfter USA’s præsident Donald Trump, at amerikanske styrker deltager i en omfattende militæroperation. Israel indledte tidligt lørdag et angreb mod Iran. Ifølge iranske statsmedier er der registreret eksplosioner i hovedstaden Teheran samt i flere større byer som Isfahan, Qom, Karaj, Kermanshah og Tabriz. Billeder viser røg stige op over Teheran. Angrebet er gennemført i samarbejde med USA. Præsident Donald Trump oplyser på sit sociale medie Truth Social, at USA’s militær har iværksat en større operation i Iran med det formål at beskytte amerikanske interesser. Han beskriver indsatsen som omfattende og langvarig. I Israel lød luftalarmerne efter angrebet. Ifølge Tzvika Tesler fra det israelske militær IDF forbereder landet sig på et muligt iransk modsvar. Den seneste udvikling sker på baggrund af en længerevarende konflikt mellem Iran og USA. I juni 2025 gennemførte USA et angreb, der ifølge Trump svækkede Irans atomprogram betydeligt. Siden har der været forhandlinger mellem landene om at afvikle programmet. DR’s Mellemøsten-korrespondent Nanna Muus Steffensen vurderer, at situationen markerer en alvorlig optrapning og kan føre til yderligere gengældelsesangreb fra Irans side. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Regeringens markante løft af forsvarsbudgettet har sat gang i en af de største forsvarsanskaffelser i Danmarkshistorien. Fire europæiske lande og et dansk konsortium konkurrerer nu om at levere nye fregatter til Søværnet. København har for nylig haft besøg af både en fransk og en spansk fregat, og interessen fra udlandet er næppe tilfældig. Med regeringens plan om at øge forsvarsbudgettet med over 350 milliarder kroner frem mod 2035 er der skabt rum til massive investeringer i forsvaret – herunder indkøb af nye fregatter. Ifølge DR’s oplysninger har Frankrig, Spanien, Tyskland og Storbritannien budt ind på opgaven. Også et dansk konsortium deltager i konkurrencen i samarbejde med en international partner. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har allerede besøgt et britisk værft og planlægger sammen med forsvarsforligskredsen besøg i både Tyskland og Frankrig. Samtidig har den franske fregat Amiral Ronarc’h – samme type, som Frankrig tilbyder Danmark – lagt til i København to gange inden for en måned, hvilket understreger den franske interesse. Regeringen ønsker, at dele af produktionen skal placeres i Danmark. Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at kommende arktiske skibe skal samles på en ny statsejet facilitet i Frederikshavn, som på sigt også skal kunne håndtere større skibe som fregatter. Danmark forventes dog ikke at kunne bygge komplette fregatter alene. Derfor peger ministeren på en model, hvor konstruktionen deles mellem Danmark og en udenlandsk partner. Flere af de bydende lande har tilkendegivet, at de vil bidrage til at genopbygge danske kompetencer inden for skibsbygning. Hvornår beslutningen træffes, og hvilket land der vinder ordren, er endnu uvist. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Donald Trump brugte sin hidtil længste tale til Kongressen på at fremhæve økonomiske resultater og en stram immigrationslinje. Midtvejs opstod et markant øjeblik, hvor den politiske splittelse i salen blev tydelig. Da USA’s præsident Donald Trump natten til onsdag holdt sin årlige State of the Union-tale, var fokus rettet mod at styrke fortællingen om økonomien og immigrationen frem mod midtvejsvalget. Ifølge TV 2’s USA-korrespondent Lotte Mejlhede mindede talen i høj grad om en valgkampstale. Et centralt øjeblik opstod, da Trump bad medlemmerne af Kongressen rejse sig, hvis de mente, at regeringens vigtigste opgave er at beskytte amerikanske borgere frem for illegale indvandrere. Republikanerne rejste sig, mens størstedelen af demokraterne forblev siddende. Situationen blev stående som et tydeligt billede på den politiske kløft. Flere demokrater, herunder Ilhan Omar og Rashida Tlaib, reagerede efterfølgende kraftigt. Samtidig har sagen om to amerikanske statsborgere, der er blevet dræbt under en ICE-operation i Minnesota, skabt yderligere debat om administrationens kurs. Trump undlod i store dele af talen personlige angreb, selv da han kommenterede Højesterets afgørelse om at underkende hans straftold. I stedet gennemgik han økonomiske resultater som jobskabelse, skattelettelser og faldende priser. Efter talen fremhævede pressesekretær Karoline Leavitt på sociale medier en liste over politiske emner, som demokraterne ikke rejste sig for, blandt andet grænsesikring og bekæmpelse af narkokarteller. Selvom talen satte rekord med en varighed på 1 time og 47 minutter, blev hverken Danmark eller Grønland nævnt, hvilket USA-analytiker Mirco Reimer-Elster bemærkede som opsigtsvækkende. Faktaboks: DeklarationKilde: TV2