MinByDK

Politik

Erhverv, Nyhed, Politik

Danfoss sagsøger USA for at få tilbagebetalt told fra Trumps handelspolitik

Den danske industrikoncern Danfoss er blandt flere hundrede virksomheder, der har sagsøgt de amerikanske myndigheder for at få tilbagebetalt told, som blev indført under Donald Trump og senere delvist underkendt af USA’s højesteret. Den danske industrivirksomhed Danfoss har anlagt sag mod de amerikanske myndigheder med krav om tilbagebetaling af told, som virksomheden mener er blevet opkrævet ulovligt. Sagen blev indgivet 15. januar og er en del af en større bølge af søgsmål fra virksomheder, der er blevet ramt af toldsatser indført under Donald Trumps præsidentperiode. Tolden blev oprindeligt indført med henvisning til den amerikanske nødretslov International Emergency Economic Powers Act (IEEPA). Flere virksomheder mener dog, at grundlaget for tolden ikke var lovligt. Derfor forsøger de nu gennem retssystemet at få refunderet de beløb, de har betalt til den amerikanske stat. Blandt de virksomheder, der også har indledt retssager, er transportfirmaet FedEx og den danske smykkevirksomhed Pandora. Ifølge oplysninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri er der opkrævet omkring 3,5 milliarder kroner i told på danske varer fra april sidste år til november. En vigtig udvikling i sagen kom, da USA’s højesteret 20. februar underkendte dele af den toldpolitik, som Donald Trump indførte. Mange virksomheder ser derfor nu en mulighed for at få penge tilbage. Danfoss’ sag blev dog indledt allerede før dommen og er midlertidigt sat på pause, fordi de mange lignende sager behandles samlet. Samtidig har den amerikanske regering varslet nye globale toldsatser. USA’s finansminister Scott Bessent har oplyst, at en ny told kan blive indført hurtigt og muligvis hæves til 15 procent. Faktaboks: DeklarationKilde: Jyllands-Posten

Nyhed, Politik

USA og Israel indleder militær offensiv mod Iran

Israel har lørdag morgen angrebet Iran i en aktion, der beskrives som forebyggende. Kort efter bekræfter USA’s præsident Donald Trump, at amerikanske styrker deltager i en omfattende militæroperation. Israel indledte tidligt lørdag et angreb mod Iran. Ifølge iranske statsmedier er der registreret eksplosioner i hovedstaden Teheran samt i flere større byer som Isfahan, Qom, Karaj, Kermanshah og Tabriz. Billeder viser røg stige op over Teheran. Angrebet er gennemført i samarbejde med USA. Præsident Donald Trump oplyser på sit sociale medie Truth Social, at USA’s militær har iværksat en større operation i Iran med det formål at beskytte amerikanske interesser. Han beskriver indsatsen som omfattende og langvarig. I Israel lød luftalarmerne efter angrebet. Ifølge Tzvika Tesler fra det israelske militær IDF forbereder landet sig på et muligt iransk modsvar. Den seneste udvikling sker på baggrund af en længerevarende konflikt mellem Iran og USA. I juni 2025 gennemførte USA et angreb, der ifølge Trump svækkede Irans atomprogram betydeligt. Siden har der været forhandlinger mellem landene om at afvikle programmet. DR’s Mellemøsten-korrespondent Nanna Muus Steffensen vurderer, at situationen markerer en alvorlig optrapning og kan føre til yderligere gengældelsesangreb fra Irans side. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Politik

Europæiske lande i kapløb om milliardordre på danske fregatter

Regeringens markante løft af forsvarsbudgettet har sat gang i en af de største forsvarsanskaffelser i Danmarkshistorien. Fire europæiske lande og et dansk konsortium konkurrerer nu om at levere nye fregatter til Søværnet. København har for nylig haft besøg af både en fransk og en spansk fregat, og interessen fra udlandet er næppe tilfældig. Med regeringens plan om at øge forsvarsbudgettet med over 350 milliarder kroner frem mod 2035 er der skabt rum til massive investeringer i forsvaret – herunder indkøb af nye fregatter. Ifølge DR’s oplysninger har Frankrig, Spanien, Tyskland og Storbritannien budt ind på opgaven. Også et dansk konsortium deltager i konkurrencen i samarbejde med en international partner. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har allerede besøgt et britisk værft og planlægger sammen med forsvarsforligskredsen besøg i både Tyskland og Frankrig. Samtidig har den franske fregat Amiral Ronarc’h – samme type, som Frankrig tilbyder Danmark – lagt til i København to gange inden for en måned, hvilket understreger den franske interesse. Regeringen ønsker, at dele af produktionen skal placeres i Danmark. Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at kommende arktiske skibe skal samles på en ny statsejet facilitet i Frederikshavn, som på sigt også skal kunne håndtere større skibe som fregatter. Danmark forventes dog ikke at kunne bygge komplette fregatter alene. Derfor peger ministeren på en model, hvor konstruktionen deles mellem Danmark og en udenlandsk partner. Flere af de bydende lande har tilkendegivet, at de vil bidrage til at genopbygge danske kompetencer inden for skibsbygning. Hvornår beslutningen træffes, og hvilket land der vinder ordren, er endnu uvist. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Nyhed, Politik

Trump brugte rekordlang tale til at udstille politisk splittelse i Kongressen

Donald Trump brugte sin hidtil længste tale til Kongressen på at fremhæve økonomiske resultater og en stram immigrationslinje. Midtvejs opstod et markant øjeblik, hvor den politiske splittelse i salen blev tydelig. Da USA’s præsident Donald Trump natten til onsdag holdt sin årlige State of the Union-tale, var fokus rettet mod at styrke fortællingen om økonomien og immigrationen frem mod midtvejsvalget. Ifølge TV 2’s USA-korrespondent Lotte Mejlhede mindede talen i høj grad om en valgkampstale. Et centralt øjeblik opstod, da Trump bad medlemmerne af Kongressen rejse sig, hvis de mente, at regeringens vigtigste opgave er at beskytte amerikanske borgere frem for illegale indvandrere. Republikanerne rejste sig, mens størstedelen af demokraterne forblev siddende. Situationen blev stående som et tydeligt billede på den politiske kløft. Flere demokrater, herunder Ilhan Omar og Rashida Tlaib, reagerede efterfølgende kraftigt. Samtidig har sagen om to amerikanske statsborgere, der er blevet dræbt under en ICE-operation i Minnesota, skabt yderligere debat om administrationens kurs. Trump undlod i store dele af talen personlige angreb, selv da han kommenterede Højesterets afgørelse om at underkende hans straftold. I stedet gennemgik han økonomiske resultater som jobskabelse, skattelettelser og faldende priser. Efter talen fremhævede pressesekretær Karoline Leavitt på sociale medier en liste over politiske emner, som demokraterne ikke rejste sig for, blandt andet grænsesikring og bekæmpelse af narkokarteller. Selvom talen satte rekord med en varighed på 1 time og 47 minutter, blev hverken Danmark eller Grønland nævnt, hvilket USA-analytiker Mirco Reimer-Elster bemærkede som opsigtsvækkende. Faktaboks: DeklarationKilde: TV2

Scroll to Top