MinByDK

For kommerciel information → MinByMedie.dk

Danmarks vigtigste internationale nyheder – samlet ét sted

98 kommuner • 1.500+ lokale medier • Tæt på virkeligheden

Erhverv

Erhverv, Nyhed

Dansk teknologi skal styrke Tysklands elnet med milliardgaranti fra EIFO

EIFO støtter opførelsen af den store SuedLink-energiforbindelse i Tyskland, hvor højspændingskabler fra danske NKT skal bidrage til at transportere mere vedvarende energi på tværs af landet. EIFO støtter opførelsen af den store SuedLink-energiforbindelse i Tyskland, hvor højspændingskabler fra danske NKT skal bidrage til at transportere mere vedvarende energi på tværs af landet. Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har givet en garanti på 3,55 mia. kr. til finansieringen af SuedLink, en ny transmissionsforbindelse, der skal forbinde det vindrige nordlige Tyskland med de industrielle områder i syd. Den cirka 700 kilometer lange forbindelse bliver Tysklands første transmissionslinje med to parallelle HVDC-kabler og skal øge kapaciteten i elnettet markant. En væsentlig del af projektet opføres med højspændingskabler fra danske NKT, som både leverer og installerer kabler til strækningen. EIFOs garanti er fondens største finansiering af transmissionslinjer nogensinde og dækker 95 procent af en lånefacilitet på 500 mio. euro fra ING, HSBC og Crédit Agricole. Projektet udvikles af den tyske transmissionssystemoperatør TransnetBW. ”Denne transmissionsforbindelse er afgørende for både Tyskland og Europa. En udbygning af elnettets kapacitet styrker Europas energiuafhængighed og understøtter overgangen til et elektrificeret kontinent. Med kabler fra danske NKT i kernen er det et naturligt match for EIFO. Vi har finansieret mere end 240 vindprojekter globalt, og vores ambition er nu at blive en central finansieringspartner i udbygningen af Europas elnet. Denne aftale viser, hvordan vi kan være med til at drive den udvikling,” siger Peter Boeskov, CCO i EIFO. SuedLink forventes afsluttet i 2028 og skal spille en central rolle i Europas grønne omstilling og energisikkerhed. Faktaboks Deklaration:Kilde: Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Erhverv, Nyhed

Ístak vinder kontrakt til udvidelse af islandsk vandkraftværk

Aarsleff-koncernens islandske datterselskab Ístak har sikret en kontrakt til cirka 375 millioner kroner om at udvide Sigalda vandkraftværk i Island. Projektet skal øge værkets kapacitet og ventes afsluttet i 2029. Ístak skal stå for udvidelsen af Sigalda vandkraftværk i det centrale Island efter at have indgået en kontrakt til en værdi af omkring 375 millioner kroner. Projektet omfatter blandt andet nye betonkonstruktioner, udvidelse af vandtilførslen og opgraderinger af det eksisterende anlæg. Når projektet er færdigt, øges kraftværkets kapacitet fra 150 MW til 215 MW med installationen af en ny 65 MW generator. Ifølge virksomheden svarer den ekstra kapacitet til elforbruget i mere end 50.000 husstande. “Etablering af vandkraft er en central del af Ístaks kompetencer, og vores erfaring med komplekse anlægsopgaver i krævende terræn har været afgørende for tildelingen. Vi ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde med Landsvirkjun og levere endnu et projekt, der bidrager til udviklingen af energiinfrastrukturen i Island,” siger Thomas Kofod Bentsen, forretningsdirektør i Aarsleff med ansvar for Nordatlanten. Arbejdet omfatter blandt andet udgravning af klippe, etablering af et cirka 100 meter langt ståltrykrør, betonarbejde samt forbedringer af afvanding, brandsikkerhed og ventilation. Byggeriet ventes at gå i gang i sommeren 2026. Faktaboks Deklaration:Kilde: Per Aarsleff Holding A/S

Erhverv, Nyhed

Signicat og TrustTech bringer genanvendelig identitet til europæiske virksomheder via private digitale tegnebøger, forud for nye EU-regler

Partnerskabet vil hjælpe virksomheder med at gå fra gentagne identitetskontroller til gnidningsløs kunde-onboarding, autentifikation og elektroniske underskriftsprocesser ved brug af private eIDAS 2.0-virksomheds- og slutbrugertegnebøger. København, d. 2. juli 2026 — Signicat, den europæiske leder inden for digital identitet og udbyder af tillidstjenester, og TrustTech, virksomheden for digital tillidsinfrastruktur med speciale i identitetsbekræftelse, genanvendelige compliance-kontroller og sikre elektroniske underskrifter, annoncerede i dag et partnerskab for at hjælpe regulerede virksomheder med at opbygge genanvendelige identitetsprocesser gennem private digitale tegnebogsøkosystemer. Partnerskabet kombinerer kapaciteterne i Signicats digitale identitetsplatform med TrustTechs tillidsinfrastruktur, der er designet til at forbinde hvert trin fra den første identitetsbekræftelse til den endelige elektroniske underskrift på eIDAS 2.0-standarder. Sammen vil virksomhederne hjælpe organisationer med at erstatte fragmenterede identitetskontroller, adgangskodebaseret autentifikation og gentagne underskriftsprocesser med et enkelt, privat digitalt tegnebogsdrevet flow. Dette gør det muligt at etablere bekræftet identitet og betroede oplysninger én gang og genanvende dem på tværs af systemer, organisationer og landegrænser.   ”Regulerede organisationer håndterer identitet på tværs af flere kontaktpunkter end nogensinde før, fra kunde-onboarding til medarbejderadgang, partnerkontroller og digital underskrivning,” udtalte Thijs Vink, Chief of Enterprise Central & Southern Europe hos Signicat. ”Private digitale tegnebøger giver dem i dag en praktisk måde at samle disse kunderejser på, frem for at vente på, at det bredere, offentlige tegnebogsøkosystem modnes. Ved at indgå partnerskab med TrustTech kan vi hjælpe virksomheder med at skabe betroede identitetsoplevelser, der er nemmere at administrere, mere sikre at bruge og klar til at skalere i hele Europa.”  Partnerskabet vil i første omgang fokusere på finansielle tjenester, det offentlige, sundhedssektoren og medicinalindustrien. Frem for at vente på fremtidige statsligt pålagte tegnebøger, implementerer disse organisationer i stigende grad EU-klare og compliant private tegnebøger til deres medarbejdere og kunder. Denne tilgang muliggør hurtigere kunde-onboarding, adgangskodefri sikkerhed og færre gentagne kontroller på tværs af interne systemer, partnernetværk og forsyningskæder.  ”Kunder, medarbejdere og partnere bør ikke behøve at bevise, hvem de er igen og igen, og institutioner har ikke råd til at genopbygge tillid fra bunden hver gang,” sagde Rens Pennings, Chief Commercial Officer hos TrustTech. ”Ved at kombinere TrustTechs dokumenterede, genanvendelige tillidsinfrastruktur med Signicats europæiske skala kan vi hjælpe regulerede virksomheder med at gå fra engangsbekræftelse til genanvendelig identitet. Resultatet er hurtigere kunde-onboarding, mindre manuelt arbejde og betroede digitale kunderejser, der fungerer på tværs af private tegnebøger, sektortegnebøger og det bredere europæiske identitetsøkosystem.” Om Signicat Signicat er førende inden for digital identitet og hjælper private og offentlige organisationer med sikkert at verificere brugeres identiteter, godkende adgang og underskrive aftaler. Signicats Digital Identity Platform, der blev grundlagt i 2006, samler identitetsbevis, godkendelse, elektronisk signering og orkestrering i én enkelt integration. Den understøtter hele den digitale identitetsrejse fra genkendelse og onboarding til login, samtykke og juridisk bindende kontrakter. Flere end 20.000 kunder i 45 lande har tillid til, at Signicat reducerer svindel, fjerner gnidninger og overholde europæiske og globale lovkrav som eIDAS, PSD2, AMLR og GDPR. Signicat leverer løsninger til brancher, hvor tillid og sikkerhed er afgørende, herunder den finansielle sektor, forsikringsbranchen, telebranchen og den offentlige sektor. Signicat bidrager også aktivt til at forme Europas fremtidige digitale identitetsøkosystem og deltager i EU’s Digital Identity Wallet Large-Scale Pilots, herunder WE BUILD, Aptitude, NOBID og EWC, for at hjælpe med at definere interoperabilitet og standarder. I 2019 blev Signicat opkøbt af den førende kapitalfond Nordic Capital og i dag beskæftiger over 530 medarbejdere på 20 kontorer i 15 europæiske lande. For yderligere information, besøg www.signicat.com/da. Om TrustTech TrustTech blev grundlagt i 2025 og bygger tillidsinfrastrukturen, der driver digitale interaktioner. Dets infrastruktur forbinder hvert trin fra den første identitetsbekræftelse og genanvendelig Kend din kunde (KYC) til kvalificerede elektroniske underskrifter, der dækker hele tillidsrejsen på tværs af systemer, organisationer og landegrænser. Organisationer inden for finansielle tjenester, sundhedssektoren, det offentlige og medicinalindustrien er afhængige af TrustTechs dybdegående tekniske kapaciteter for at eliminere gentagne identitetskontroller, reducere compliance-omkostninger og overholde europæiske lovkrav, herunder eIDAS 2.0, GDPR og NIS2. TrustTechs infrastruktur bygger på rammeværket for EU’s identitetstegnebog og European Architecture Reference Framework (ARF v2.4), hvilket fra bunden gør det interoperabelt på tværs af sektorer og medlemslande. TrustTech har hovedkvarter i Ede, Holland, med afdelinger i Hongkong, Kina og Ho Chi Minh City, Vietnam, som betjener APAC-regionen. Virksomheden beskæftiger 30 specialister inden for digital identitet, eIDAS 2.0-compliance og levering af tillidsinfrastruktur. For yderligere information, besøg trusttech.nl. Deklaration:Kilde: Signicat AS

Betalt indhold, Erhverv

Sådan vælger din virksomhed den rigtige gulvvasker

Et beskidt gulv er sjældent øverst på listen, når virksomheder taler om driftsoptimering. Alligevel koster det mere, end de fleste regner med. Snavs og fugt øger risikoen for fald. Slidte gulve sliger på udstyr og hjul. Og medarbejdere bruger tid på manuel rengøring, som kunne være brugt på kerneopgaver. Mange venter med at investere, til problemet bliver synligt. En kunde, der falder. En medarbejder, der sygemeldes. Et produktionsstop, fordi gulvet skal tørre efter en omgang med moppe og spand. På det tidspunkt har den manglende investering allerede kostet mere, end en ordentlig løsning ville have gjort. Det gælder især i brancher med høj trafik. Lagre, produktionshaller, fødevarevirksomheder og værksteder har alle gulve, der dagligt udsættes for støv, olie, vand og spild. Her er manuel rengøring sjældent nok til at holde et sikkert og præsentabelt niveau, uanset hvor dygtigt personalet er. Hvorfor gulvvaskere kæmper hjem på kort tid Det gode er, at løsningen ikke behøver være kompliceret eller dyr. Gulvvaskere er bygget til at klare det, manuel rengøring ikke kan: store flader på kort tid, med jævnt resultat hver gang. Hvor en medarbejder med moppe bruger timer på en lagerhal, kan en maskine ofte klare samme areal på en brøkdel af tiden. Regnestykket er enkelt for de fleste virksomheder. Tidsbesparelsen på rengøring frigør timer, der kan bruges andre steder. Færre fald og ulykker betyder færre sygedage og lavere forsikringsudgifter. Og et rent gulv forlænger levetiden på alt fra paller til truck-hjul. For de fleste virksomheder er investeringen tjent hjem inden for få måneder. Der er også en arbejdsmiljømæssig side af sagen. Et tørt og rent gulv reducerer risikoen for arbejdsskader markant, hvilket både medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter sætter pris på. Det er en investering, der kan mærkes i hverdagen, ikke kun på bundlinjen. Find den model, der passer til din hverdag Der findes ikke én gulvvasker, der passer til alle. Valget afhænger af gulvtype, areal og hvor ofte der skal rengøres. Til mindre lokaler og daglig brug er en fleksibel walk-behind gulvvasker ofte nok. Den er nem at manøvrere mellem reoler og i smalle gange, og kræver ikke meget oplæring. Til større lagre og produktionshaller giver det mere mening at se på en stor sit-on gulvvasker. De er bygget til at dække store flader effektivt, og med sit-on betjening kan én medarbejder rengøre et helt lager uden at blive udmattet undervejs. Her er det værd at se på batterikapacitet og tankstørrelse, så maskinen kan følge med driften uden konstant pause til opladning eller påfyldning. Gulvtype spiller også ind. Betongulve, epoxy og fliser kræver forskellige børster og rengøringsmidler. En forkert kombination kan i værste fald slide overfladen ned i stedet for at rengøre den. Vedligeholdelse afgør, om investeringen holder En gulvvasker er en arbejdsmaskine, og som al andet udstyr kræver den løbende pasning for at holde længe. Her ser man ofte de største fejl, ikke fordi virksomheder ikke vil vedligeholde maskinen, men fordi det simpelthen bliver glemt i en travl hverdag. Det handler om enkle rutiner: tøm og rengør tanke efter brug, tjek børster og gummiskrabere for slid, og hold øje med batteriets ladestatus, hvis maskinen er elektrisk. Korrekt vedligeholdelse af gulvvasker kan forlænge levetiden markant og spare virksomheden for dyre reparationer eller for tidlig udskiftning. En god tommelfingerregel er at sætte vedligeholdelse på samme tjekliste som andet driftskritisk udstyr. Det tager få minutter om ugen, men kan være forskellen på en maskine, der holder i mange år, og en, der må skiftes ud efter kort tid. Hvad man bør kigge efter ved køb Når valget af gulvvasker skal træffes, er det værd at se på mere end prisen. Spørg ind til leveringstid, da mange leverandører i branchen stadig opererer med lange ventetider, hvilket kan stoppe driften unødigt. Spørg også ind til, om prisen er gennemsigtig fra start, eller om man først skal igennem en tilbudsproces for at få et reelt tal at forholde sig til. Garanti og adgang til reservedele er også vigtige faktorer. En maskine uden tilgængelige reservedele bliver hurtigt en dyr investering, hvis noget går i stykker. Det er en god idé at danne sig et overblik over flere leverandører, før man beslutter sig. Sammenlign ikke kun listepriser, men også hvad der er inkluderet, om fragt er gratis, og hvor lang den reelle leveringstid er. Det giver et mere retvisende billede af, hvad investeringen faktisk koster, og hvor hurtigt maskinen er i drift. gulvvaskere → collections/gulvvaskere fleksibel walk-behind gulvvasker → products/fleksiblel-walk-behind-gulvvasker stor sit-on gulvvasker → products/stor-sit-on-gulvvasker Deklaration:Kilde: ErgoTrans ApS

Erhverv, Nyhed

Retssagen mellem Kasi-familien og Pandora fylder fortsat i medierne

juni 2026 blev endnu en markant dag i den langvarige konflikt mellem Jesper “Kasi” Nielsen og smykkekoncernen Pandora. Flere af Danmarks største medier dækkede sagen fra forskellige vinkler, mens retssagen fortsatte i Retten på Frederiksberg. Pandora afviser krav på over 800 millioner kroner Ifølge omtalen i Jyllands-Posten og Finans fastholder Pandora, at Kasi-familiens krav på op mod 824 mio. kr. er uden grundlag. Under retssagen blev det fremført, at lignende påstande tidligere er blevet afvist af både voldgiftsret og myndigheder. Pandora betegner ifølge mediedækningen kravet som uholdbart, mens Kasi-siden fortsat fastholder, at der er grundlag for yderligere prøvelse af sagen. Finans: Kasi-Jesper giver ikke op I en særskilt analyse fra Finans Podcast beskrives Jesper “Kasi” Nielsen som fortsat kampklar trods mange års juridiske opgør. Analysen fokuserer på den civile retssag, hvor der fortsat kræves erstatning på op mod én milliard kroner. Her fremhæves det, at Kasi-siden denne gang har fremlagt nye vidner og nyt materiale, som efter deres opfattelse understøtter sagen. Mediezone: Konkursbo genåbnet Mediezone beskriver et af de mere tekniske aspekter af forløbet. Her fremgår det, at konkursboet efter Kasi ApS er blevet genåbnet af Sø- og Handelsretten. Formålet er ifølge mediet at skabe mulighed for yderligere behandling af de juridiske spørgsmål omkring den oprindelige earn-out-aftale. Artiklen omtaler samtidig undersøgelser af, om der kan være grundlag for krav vedrørende et betydeligt millionbeløb i relation til den omstridte aftale. Berlingske: Retssagen er kun én del af strategien Berlingske fokuserer på Jesper Kasi Nielsens egen vurdering af retssagen. Ifølge avisen ser han ikke nødvendigvis den aktuelle sag som den afgørende kamp, men som en del af et større juridisk forløb. Mediet fremhæver samtidig, at Nielsen selv har udtalt, at han ikke forventer en sikker sejr i den konkrete retssag. Mediebilledet er fortsat delt Dækningen den 10.-11. juni viser, at sagen fortsat vækker betydelig interesse blandt både erhvervsmedier og landsdækkende aviser. Mens Pandora afviser alle krav og henviser til tidligere afgørelser, fastholder Kasi-siden, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål omkring den oprindelige aftale og de økonomiske beregninger bag den. Retssagen fortsætter, og der forventes yderligere omtale i takt med, at nye forklaringer, dokumenter og juridiske vurderinger kommer frem under sagens videre behandling. Følg den samlede dækning af Kasi-Pandora-sagen på PandorasBox.dk™, hvor vi løbende samler presseomtale, dokumentation, tidslinjer og baggrundsmateriale om sagen. Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten, Mediezone, Berlingske

Erhverv, Nyhed

Tidligere topdirektør retter alvorlige anklager mod Pandora i milliardopgør med Kasi-familien

Retssagen mellem Pandora og Kasi-familien fortsætter med at skabe overskrifter i danske medier. De seneste dage har flere landsdækkende medier beskrevet, hvordan en tidligere topdirektør i Pandora er trådt frem med forklaringer, som ifølge medierne kan få betydning for det omfattende milliardopgør mellem parterne. København, 10. juni 2026 – Sagen handler grundlæggende om, hvordan værdien og resultaterne i Pandora CWE blev opgjort efter bruddet mellem Pandora og Kasi-familien. I retten er der blevet fremlagt forklaringer om interne regnskabsforhold, principper for overskudsfordeling og beslutninger truffet i årene efter samarbejdets ophør. Flere medier har især fokuseret på forklaringer fra tidligere ledende personer i Pandora, herunder en tidligere topdirektør, som ifølge både Finans, Berlingske og Økonomisk Ugebrev har rettet kritik mod dele af den praksis, der blev anvendt i forbindelse med regnskaber og interne afregninger. Medierne følger sagen tæt Siden det første retsmøde er sagen blevet dækket af blandt andre: Dækningen spænder fra daglige retsreferater til dybdegående analyser af de økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål, som sagen handler om. Ifølge flere af medierne er et af de centrale spørgsmål, om der blev anvendt interne regnskabsmæssige dispositioner, som ændrede det økonomiske billede af Pandora CWE efter Kasi-familiens exit. Pandora har afvist anklagerne og fastholder, at selskabet har handlet korrekt. Kamp om meget store beløb Retssagen drejer sig om krav i milliardklassen og betragtes af flere juridiske eksperter som en af de mest omfattende erhvervsretlige konflikter i nyere dansk erhvervshistorie. Forklaringerne fra tidligere ledende medarbejdere og direktører har derfor fået betydelig opmærksomhed, fordi de kan bidrage til at belyse de beslutninger, der blev truffet i perioden efter samarbejdet mellem Pandora og Kasi-familien ophørte. Retssagen forventes at fortsætte med yderligere vidneforklaringer og gennemgang af omfattende dokumentation. Flere spørgsmål end svar Efter de første retsdage står flere centrale spørgsmål fortsat ubesvarede: Det er spørgsmål, som retten nu skal tage stilling til gennem den videre behandling af sagen. Kilder: DR, Finans, Berlingske, Økonomisk Ugebrev, DetailWatch, ProInvestor og øvrige offentligt tilgængelige retsreferater og presseomtaler. MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen. Deklaration:Opsamling foretaget af MinBy™ på baggrund af nationale mediers omtale

Erhverv, Nyhed

Har Pandora fusket med tallene?

Tidligere Pandora-topchef kommer med opsigtsvækkende forklaring i retten. Et af de mest centrale spørgsmål i den omfattende retssag mellem Jesper Kasi Nielsen og Pandora er nu blevet: Har Pandora bevidst nedjusteret regnskaberne for at undgå at betale Kasi-familien de penge, de var stillet i udsigt? Under mandagens retsmøde på Frederiksberg afgav den tidligere direktør for Pandora CWE, Niels Møller, en forklaring, som kan få stor betydning for sagen. Ifølge Niels Møller viste de interne regnskaber i Pandora CWE markante overskud i de år, hvor Kasi-familiens earn-out skulle beregnes. Han forklarede samtidig, at han ikke kunne genkende de officielle regnskabstal, som senere blev anvendt som grundlag for, at Kasi-familien endte med at modtage 0 kroner i earn-out. Niels Møller forklarede desuden under strafansvar, at han flere gange havde hørt i Pandoras ledelse, at man ikke ønskede at betale Jesper Kasi Nielsen flere penge. Han fortalte også, at han blev involveret i at finde omkostninger, som kunne modregnes i earn-out-beregningen. Samtidig kom det frem under retsmødet, at en tidligere KPMG-revisor, som spillede en central rolle i den oprindelige voldgiftssag, ikke fik lov til at besvare væsentlige spørgsmål på grund af tavshedspligt. Pandora afviser alle beskyldninger. Selskabet fastholder, at spørgsmålet allerede er undersøgt af en uafhængig revisor under den tidligere voldgiftssag, og at der ikke er foregået snyd eller manipulation. Retten skal nu tage stilling til, om sagen skal fortsætte til egentlig hovedforhandling. Det centrale spørgsmål står tilbage: Hvis Pandora CWE ifølge interne oplysninger skabte milliardoverskud, hvorfor endte Kasi-familien så med at få nul kroner i earn-out? Det spørgsmål er retten nu begyndt at undersøge. Kilder: MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen.

Erhverv, Nyhed

Kartoffelkrise presser Europas pomfritindustri

Europas pomfritindustri er ramt af et markant prisfald efter rekordstore kartoffellagre i flere nordeuropæiske lande. Overproduktion skaber pres på markedet, som også påvirker danske avlere, selv om deres produktion er anderledes sammensat. Den europæiske pomfritindustri befinder sig i en alvorlig krisesituation med store konsekvenser for markedet. I flere nordeuropæiske lande har rekordstore lagre af kartofler presset priserne kraftigt ned, og især spotprisen på kartofler egnet til pomfritter er faldet markant. Situationen rammer et marked i ubalance, hvor udbuddet overstiger efterspørgslen. De store lagre betyder, at en del kartofler ikke kan afsættes til forarbejdning i samme omfang som tidligere, hvilket skaber prispres i hele værdikæden. I Danmark er situationen dog anderledes, forklarer Carl D. Heiselberg, formand for brancheorganisationen Danske Kartofler. Danske landmænd har i stigende grad omlagt produktionen fra spisekartofler til stivelseskartofler, hvilket gør dem mindre direkte afhængige af pomfritmarkedet. Alligevel påvirkes danske producenter indirekte af krisen i resten af Europa. Når der opstår overproduktion i de europæiske markeder, ender en del spisekartofler med at blive solgt til stivelsesproduktion, hvilket ændrer prisdannelsen og øger konkurrencen på tværs af markeder. Ifølge Carl D. Heiselberg skaber denne omdirigering af kartofler et pres på de danske salgspriser, selv om Danmark ikke i samme grad oplever de store overskudslagre. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Erhverv, Nyhed, Samfund

Forskere advarer: Datacentre giver færre lokale gevinster end lovet

Kommuner lokkes med løfter om tusindvis af job og vækst, når store datacentre placeres i Danmark. Men forskere peger på, at de reelle gevinster ofte er langt mindre end forventet, mens branchen afviser kritikken. Datacentre fra techgiganter som Google, Microsoft, Apple og Meta skyder op i flere danske kommuner, blandt andet i Fredericia, Varde og Esbjerg. Projekterne bliver ofte solgt med forventninger om stor jobskabelse og økonomisk vækst, men en ny forskningsvurdering peger på, at effekten i praksis er begrænset. Ifølge forsker Caroline Anna Salling fra Københavns Universitet bliver der ofte skabt et billede af mange permanente arbejdspladser, som ikke holder, når centrene først er i drift. Hun vurderer, at datacentre i høj grad er automatiserede og kræver specialiseret arbejdskraft, som ikke nødvendigvis rekrutteres lokalt. Et eksempel er Apples datacenter i Viborg, hvor der tidligere blev meldt om op mod 10.000 arbejdspladser. I dag er der ifølge opgørelser omkring 80 faste ansatte og cirka 500 afledte jobs. Også i Aalborg er et planlagt milliardprojekt blevet droppet, blandt andet på grund af tvivl om jobeffekten. Brancheforeningen Danish Data Center Industry afviser kritikken og fremhæver, at både byggefasen og tilknyttede servicefunktioner skaber mange arbejdspladser. Direktør Henrik Hansen peger på, at der allerede er tusindvis af jobs i sektoren, og at tallet forventes at stige markant i de kommende år. Også Google, som har datacenter i Fredericia, afviser kritikken og oplyser, at deres anlæg understøtter både anlægs- og driftsarbejde samt en række følgejob. Debatten fortsætter dermed om, hvorvidt datacentre reelt giver den lokale samfundsgevinst, som kommunerne bliver stillet i udsigt. Faktaboks: Datacentre i Danmark Deklaration:Kilde: tvSyd

Erhverv, Nyhed, Samfund

Vestas-direktør åbner for atomkraft og mere fossil energi i Europas energiforsyning

Europa er for afhængig af importeret energi, og derfor bør alle energikilder i spil – også olie, gas og atomkraft. Det mener Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen, som advarer om risiko for alvorlige strømmangler. Der er behov for en grundlæggende ændring i Europas energipolitik. Det mener Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas, som advarer om, at EU stadig importerer over halvdelen af sin energi og dermed er sårbart over for globale forstyrrelser. Ifølge Henrik Andersen bør energiforsyningen tænkes mere centralt og mindre præget af lokal modstand mod vind- og solprojekter. Han vurderer, at beslutninger om energiinfrastruktur i højere grad bør samles for at sikre hurtigere udbygning af elnettet og produktionen. Samtidig peger han på en stigende risiko for ubalance mellem udbud og efterspørgsel, især i takt med at elforbruget vokser markant i Europa. Han fremhæver blandt andet, at næsten alle nye biler i visse perioder nu er elbiler, hvilket lægger yderligere pres på elnettet. Henrik Andersen advarer om, at manglende investeringer i elnet og kapacitet kan føre til alvorlige konsekvenser, herunder risiko for strømafbrydelser og restriktioner på energiforbrug i både husholdninger og virksomheder. Han peger samtidig på erfaringer fra blandt andet Spanien og Portugal, hvor elnettet tidligere har været ramt af sammenbrud, som et eksempel på, hvor sårbart systemet kan være. Derfor mener han, at alle energikilder bør tages i brug for at styrke forsyningssikkerheden, herunder også atomkraft samt olie og gas. Han fremhæver, at energisikkerhed bør vægte højere end ideologiske hensyn, hvis Europa skal undgå fremtidige energikriser. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR Indland

Scroll to Top