Erhverv

Kommuner lokkes med løfter om tusindvis af job og vækst, når store datacentre placeres i Danmark. Men forskere peger på, at de reelle gevinster ofte er langt mindre end forventet, mens branchen afviser kritikken. Datacentre fra techgiganter som Google, Microsoft, Apple og Meta skyder op i flere danske kommuner, blandt andet i Fredericia, Varde og Esbjerg. Projekterne bliver ofte solgt med forventninger om stor jobskabelse og økonomisk vækst, men en ny forskningsvurdering peger på, at effekten i praksis er begrænset. Ifølge forsker Caroline Anna Salling fra Københavns Universitet bliver der ofte skabt et billede af mange permanente arbejdspladser, som ikke holder, når centrene først er i drift. Hun vurderer, at datacentre i høj grad er automatiserede og kræver specialiseret arbejdskraft, som ikke nødvendigvis rekrutteres lokalt. Et eksempel er Apples datacenter i Viborg, hvor der tidligere blev meldt om op mod 10.000 arbejdspladser. I dag er der ifølge opgørelser omkring 80 faste ansatte og cirka 500 afledte jobs. Også i Aalborg er et planlagt milliardprojekt blevet droppet, blandt andet på grund af tvivl om jobeffekten. Brancheforeningen Danish Data Center Industry afviser kritikken og fremhæver, at både byggefasen og tilknyttede servicefunktioner skaber mange arbejdspladser. Direktør Henrik Hansen peger på, at der allerede er tusindvis af jobs i sektoren, og at tallet forventes at stige markant i de kommende år. Også Google, som har datacenter i Fredericia, afviser kritikken og oplyser, at deres anlæg understøtter både anlægs- og driftsarbejde samt en række følgejob. Debatten fortsætter dermed om, hvorvidt datacentre reelt giver den lokale samfundsgevinst, som kommunerne bliver stillet i udsigt. Faktaboks: Datacentre i Danmark Deklaration:Kilde: tvSyd

Europa er for afhængig af importeret energi, og derfor bør alle energikilder i spil – også olie, gas og atomkraft. Det mener Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen, som advarer om risiko for alvorlige strømmangler. Der er behov for en grundlæggende ændring i Europas energipolitik. Det mener Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas, som advarer om, at EU stadig importerer over halvdelen af sin energi og dermed er sårbart over for globale forstyrrelser. Ifølge Henrik Andersen bør energiforsyningen tænkes mere centralt og mindre præget af lokal modstand mod vind- og solprojekter. Han vurderer, at beslutninger om energiinfrastruktur i højere grad bør samles for at sikre hurtigere udbygning af elnettet og produktionen. Samtidig peger han på en stigende risiko for ubalance mellem udbud og efterspørgsel, især i takt med at elforbruget vokser markant i Europa. Han fremhæver blandt andet, at næsten alle nye biler i visse perioder nu er elbiler, hvilket lægger yderligere pres på elnettet. Henrik Andersen advarer om, at manglende investeringer i elnet og kapacitet kan føre til alvorlige konsekvenser, herunder risiko for strømafbrydelser og restriktioner på energiforbrug i både husholdninger og virksomheder. Han peger samtidig på erfaringer fra blandt andet Spanien og Portugal, hvor elnettet tidligere har været ramt af sammenbrud, som et eksempel på, hvor sårbart systemet kan være. Derfor mener han, at alle energikilder bør tages i brug for at styrke forsyningssikkerheden, herunder også atomkraft samt olie og gas. Han fremhæver, at energisikkerhed bør vægte højere end ideologiske hensyn, hvis Europa skal undgå fremtidige energikriser. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR Indland

Søværnets skibe i Arktis mangler personale, og det kan få konsekvenser for redningsindsatser i Grønland, advarer eksperter. Søværnets arktiske skibe er ramt af betydelig personalemangel, og det vækker bekymring for sikkerheden til søs omkring Grønland. Ifølge interne dokumenter fra Forsvaret mangler næsten hver fjerde stilling at blive besat på inspektionsskibene. Problemet kan få alvorlige konsekvenser for redningsarbejdet i området, hvor store afstande og barske vejrforhold stiller høje krav til beredskabet. Beredskabskonsulent Patrick Abrahamsen, der har erfaring med redningsmissioner i Grønland, vurderer, at manglen på mandskab kan reducere chancen for at nå frem i tide til nødstedte. Også lokale fiskere mærker usikkerheden. Peter Davidsen, formand for grønlandske fritidsfangere, peger på, at hjælp fra Søværnet er afgørende i situationer, hvor andre ikke kan træde til. Han fremhæver samtidig det stærke samarbejde mellem lokale både, men understreger, at det ikke kan erstatte et professionelt beredskab. Søværnets skibe patruljerer området omkring Grønland og Færøerne og løser opgaver som overvågning, fiskeriinspektion og eftersøgning. Operationerne ledes af Arktisk Kommando i Nuuk. Peter Davidsen foreslår, at flere lokale grønlændere inddrages i redningsarbejdet for at afhjælpe manglen på personale og bidrage med lokalkendskab til de vanskelige forhold i området. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

En ny rapport fra Verdensbanken peger på akvakultur som en af de mest klimavenlige former for animalsk protein. Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer samtidig til stabile rammer, så Danmark kan udnytte sektorens globale vækst. Akvakultur spiller allerede en central rolle i verdens fødevareforsyning og står for knap 60 procent af den globale produktion af fisk og skaldyr. Det fremgår af en ny Verdensbankrapport, som samtidig fremhæver, at sektoren har det laveste klimaaftryk og de laveste drivhusgasudledninger blandt animalske proteiner. Rapporten, “Harnessing the Waters: A Trillion Dollar Investment Opportunity in Sustainable Aquaculture”, vurderer, at akvakultur kan blive en markant vækstsektor frem mod 2050. Verdensbanken anslår, at området kan tiltrække investeringer for op mod 1,5 billioner dollar og skabe omkring 22 millioner job globalt. Ifølge Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) bør Danmark udnytte potentialet bedre. Organisationens direktør, René Christensen, peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke tidligere har prioriteret en sektor med så lavt klimaaftryk og stor betydning for fremtidens fødevareforsyning. I Danmark er der dog kommet øget politisk fokus. Aftalen “En ny kurs for dansk fiskeri” fra 2. juli 2025 afsætter 120 millioner kroner til grøn omstilling af fiskeri og akvakultur. DAPO understreger, at næste skridt er stabile rammevilkår, der kan understøtte udviklingen. Også Fødevarestyrelsen fremhæver opdrættet fisk som en del af en sund kost, herunder laks og ørred. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Dansk Akvakultur Producentorganisation, 23. april 2026