Penge

En CBS-forsker foreslår en mere systematisk måde at vurdere, hvornår EU bør bruge statsstøtte og andre redskaber for at mindske afhængigheden af Kina og andre tredjelande. EU bør især bruge statsstøtte på områder, hvor europæisk industri har svært ved både at finde alternative leverandører og erstatte de pågældende produkter eller teknologier. Det er argumentet fra Malthe Munkøe, ekstern lektor på Copenhagen Business School, i en ny analyse. Sjældne jordarter og permanente magneter er blandt de områder, hvor afhængigheden af Kina er stor. Ifølge EU-Kommissionen dækkes 98 procent af EU’s efterspørgsel efter permanente magneter baseret på sjældne jordarter af import fra Kina. Malthe Munkøe foreslår, at EU ved vurderingen af kritiske afhængigheder især stiller to spørgsmål: Kan varen købes fra andre lande, og kan den erstattes af et andet materiale, produkt eller en anden teknologi? Hvis der findes andre leverandører, kan EU eksempelvis sprede importen. Hvis varen kan erstattes, kan forskning og udvikling af alternativer være en mulighed. Er begge muligheder begrænsede på et strategisk vigtigt område, mener forskeren, at mere vidtgående redskaber kan komme på tale. “Der vil jeg argumentere for, at man kigger på de mere vidtgående redskaber i værktøjskassen. Eksempelvis statsstøtte til at få bygget en alternativ værdikæde,” siger Malthe Munkøe. EU har allerede sat mål for at øge produktionen, forarbejdningen og genanvendelsen af strategiske råstoffer frem mod 2030. Ifølge forskeren kræver opbygningen af alternative værdikæder dog både investeringer, kompetencer og tid. “Man kan gøre meget med tiden. Men fra den ene dag til den anden er det svært at finde gode alternativer og diversificere. 2030 er ikke en lang tidshorisont, når man ser på, hvad sådan nogle projekter og store infrastrukturprojekter tager af tid. Så det kræver, at man har en ambitiøs tilgang og sætter handling bag,” siger Malthe Munkøe. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Copenhagen Business School

Danske husholdninger og virksomheder risikerer fortsat høje priser på gas, el og brændstof gennem vinteren. Ifølge Jyske Bank er især gasmarkedet sårbart. Europa står ikke over for en energimangel denne vinter, men energien kan blive dyr. Det vurderer Jyske Banks råvareanalytikere, som peger på fortsat uro omkring energiforsyningen fra Mellemøsten og Rusland. “Den største risiko er ikke, at vi løber tør for energi. Risikoen er, at energi bliver dyrt. Europa har opbygget en markant stærkere forsyningssikkerhed end under krisen i 2022, men de geopolitiske spændinger holder markedet på tæerne og priserne under pres,” siger Jan Bylov, råvare- og energi-analytiker i Jyske Bank og understreger, at både benzin- og dieselpriserne hastigt nærmer sig 20 kroner per liter. Angreb på raffinaderier, eksportanlæg, tankskibe og anden energiinfrastruktur skaber ifølge banken større usikkerhed og kan føre til højere priser. Naturgas vurderes samtidig som vinterens største usikkerhed, fordi de europæiske lagre er lavere end normalt, mens Europa konkurrerer med asiatiske købere om LNG-leverancer. “Europa kan sandsynligvis skaffe den gas, der er behov for. Men det kommer ikke nødvendigvis til at være billigt. Hvis vinteren bliver kold, eller hvis den globale konkurrence om LNG tager til, kan det hurtigt løfte priserne markant,” siger Jan Bylov. Elpriserne kan også blive påvirket af vejret, blandt andet ved perioder med svag vind, overskyet vejr og lave temperaturer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyske Bank A/S

Priserne på elmaterialer er steget markant det seneste år og ligger nu på rekordniveau. Ifølge TEKNIQ skyldes udviklingen blandt andet stigende kobberpriser på verdensmarkedet. Priserne på materialer til elarbejde fortsætter med at stige, mens andre dele af byggeriet viser tegn på stabilitet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for andet kvartal 2026. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ kan de stigende materialepriser gøre det dyrere at bygge og renovere i Danmark. Det kan samtidig påvirke efterspørgslen på nye byggeprojekter. “Når prisen på materialer fortsætter opad, så vil det afspejle sig i tilbuddene til kunderne. Derfor risikerer udviklingen også at lægge en dæmper på lysten til at kaste sig over nye projekter, som kan ende med at blive dyrere, end bygherren havde forventet,” siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ. En væsentlig årsag til udviklingen er de stigende priser på kobber, som er en central bestanddel i mange eltekniske løsninger. Det seneste år er kobberprisen steget med 46 procent. Grafik: TEKNIQ “Den tårnhøje kobberpris hænger nøje sammen med uroen på verdensmarkederne og Trumps handelskrige. Da kobber er en hovedingrediens i mange af de eltekniske løsninger, slår stigningerne naturligvis også igennem herhjemme, men det afgørende, at det ikke bliver uoverstigelig barriere for byggeprojekterne,” siger Maria Schougaard Berntsen. Over de seneste fem år er priserne på elmaterialer steget med mere end en tredjedel. Faktaboks Deklaration:Kilde: TEKNIQ

Den Europæiske Centralbank har offentliggjort ti designforslag til en ny serie eurosedler. Borgere i Europa kan nu deltage i en undersøgelse om deres foretrukne udformning frem til 21. september. Den Europæiske Centralbank (ECB) har præsenteret de ti designforslag, der er udvalgt til den næste generation af eurosedler. Samtidig inviterer ECB borgere i hele Europa til at give deres mening til kende gennem en offentlig onlineundersøgelse. Forslagene bygger på to mulige temaer: ”Europæisk kultur” og ”Floder og fugle”. Designforslagene er udvalgt efter en EU-dækkende konkurrence, hvor mere end 1.200 grafiske designere deltog. En uafhængig jury med 21 eksperter inden for blandt andet design, kommunikation, historie og neurovidenskab udvalgte de ti finaleforslag. ECB’s formand Christine Lagarde fremhæver, at eurosedlerne har en betydning ud over deres funktion som betalingsmiddel. ”Eurosedler er mere end et betalingsmiddel – de er et af de mest håndgribelige udtryk for Europa. Gennem design, der kombinerer skønhed og mening, vil de styrke vores fælles identitet,” siger Christine Lagarde. Den offentlige undersøgelse er åben frem til 21. september 2026. Resultaterne vil indgå i ECB’s beslutningsgrundlag, når Styrelsesrådet forventes at vælge det endelige design omkring årets udgang. Det valgte design skal efterfølgende videreudvikles og testes, før produktionen begynder. De nye eurosedler forventes først at komme i omløb i de kommende år, mens de nuværende sedler fortsat vil være gyldige. Den nye serie bliver den første komplette redesignproces af eurosedler siden introduktionen i 2002. ECB oplyser samtidig, at de nye sedler vil få forbedrede sikkerhedsfunktioner og mere bæredygtige materialer og produktionsmetoder. Faktaboks: Nye eurosedler Deklaration:Kilde: Den Europæiske Centralbank (ECB)