Penge

Ny forskning med deltagelse af Aarhus Universitet viser en stærk sammenhæng mellem tørke og globale hvedepriser. Ved tre graders global opvarmning kan den gennemsnitlige hvedepris blive omkring tre gange højere end i 2010. Når tørke rammer flere af verdens vigtigste hvedeområder samtidig, kan konsekvenserne mærkes langt uden for markerne. Det viser et nyt internationalt studie, hvor forskere har sammenholdt klimadata, dyrkningsområder og globale råvarepriser. Studiet viser, at alvorlig vandmangel kan forklare omkring 74 procent af de årlige udsving i den globale hvedepris i perioden 2000-2021. Blandt forskerne er professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. “Vi ved allerede, at klimaforandringer påvirker landbrugets produktion. Det nye her er, at vi kan dokumentere en tydelig forbindelse mellem omfattende tørke rundt om i verden og de priser, som forbrugere og fødevaremarkeder møder,” siger han. Forskerne har udviklet en indikator kaldet Severe Water Scarcity (SWS), som måler, hvor stor en del af verdens dyrkningsarealer der rammes af alvorlig tørke i de mest følsomme perioder for afgrøderne. Historisk har omkring fem procent af verdens hvedearealer i gennemsnit været ramt af alvorlig vandmangel årligt. I særligt tørre år som 2000, 2010, 2012 og 2020 oversteg andelen 15 procent. Klimamodellerne peger på, at udviklingen kan blive markant værre. Ved to graders global opvarmning estimeres en gennemsnitlig hvedepris på cirka 273 dollar per ton. Ved tre grader stiger den til omkring 364 dollar per ton – svarende til cirka tre gange den inflationskorrigerede globale hvedepris i 2010. Forskerne understreger dog, at faktorer som energi- og gødningspriser, lagre, handelspolitik og geopolitiske konflikter også påvirker hvedeprisen. Fakta Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

En varm sommer har ramt produktion, landbrug og transport i flere europæiske lande. De største økonomiske tab kommer fra lavere produktivitet og tørre floder, viser analyser og rapporter. Historisk høj varme i Vesteuropa har skabt en række økonomiske konsekvenser, som rækker langt ud over de synlige skovbrande og evakuerede ferieområder. Når temperaturen stiger, falder arbejdstiden og produktiviteten, fordi byggepladser og udendørs erhverv må nedsætte tempoet eller flytte arbejdet til køligere tidspunkter. Analyse fra banker og internationale organisationer peger på, at dette produktivitetstab alene kan udgøre en stor andel af de samlede økonomiske tab. Landbruget er hårdt ramt i store dele af Frankrig, Spanien, Storbritannien og det vestlige Tyskland med delvist fiasko-høst, mens danske marker indtil videre vurderes som gennemsnitlige. Tørke og ekstrem varme presser afgrøder og tvinger nogle dyrkere til nattehøst for at undgå temperaturstres. Samtidig rammer den lave vandstand i floder industrier, der er afhængige af sejlads og kølevand. Rhinen har måttet reducere godstransport, hvilket giver dyrere vejtransport, og enkelte kraftværker, både kul- og atomdrevne, må skrue ned eller lukke, når koldning via flodvand ikke er mulig. I Rumænien har forsøg på at øge kølevandsstrømme ved Cernavodă været omtalt, og nogle lande oplever konkrete produktionsstop. Skovbrandene påvirker lokal turisme og investeringer, og genopbygningstiltag skaber både omkostninger og midlertidig aktivitet. Endelig er sundhedsomkostningerne betydelige: hedebølger øger indlæggelser og bidrager til mange ekstra dødsfald i de varme perioder. Samlet peger eksperter på, at både direkte skader og de mindre synlige tab ved tabt arbejdstid og reduceret transport kan blive dyrere år for år uden videre klimatilpasning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Viden

Danmark øger den humanitære støtte til Palæstina og Libanon med 85 millioner kroner. Pengene skal blandt andet gå til mad, sundhed, vandforsyning og beskyttelse i områder ramt af alvorlige kriser. Den humanitære situation i Gaza, på Vestbredden og i Libanon er fortsat kritisk, og Danmark annoncerer nu en ny støttepakke på 85 millioner kroner. Støtten blev præsenteret på et møde i EU’s Donorgruppe for Palæstina. 60 millioner kroner går til humanitære indsatser i Palæstina, mens 25 millioner kroner skal støtte arbejdet i Libanon, hvor den seneste tids kampe har forværret en allerede alvorlig situation. I Gaza er behovet fortsat stort med omfattende ødelæggelser, pres på sundhedssystemet og mange mennesker afhængige af fødevarehjælp. På Vestbredden har militære operationer og øget bosættervold ført til yderligere fordrivelse. I Libanon har omkring 1,4 millioner mennesker ifølge FN behov for humanitær bistand efter de seneste kamphandlinger. ”De humanitære behov i Gaza, på Vestbredden og i Libanon er enorme. Millioner af mennesker mangler adgang til helt basale fornødenheder som mad, rent vand, sundhedsydelser og beskyttelse. Med den nye støtte bidrager Danmark til, at erfarne humanitære organisationer kan fortsætte deres livreddende arbejde under meget vanskelige forhold,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Støtten fordeles gennem flere internationale organisationer. Midlerne skal blandt andet styrke indsatser inden for fødevarer, sundhed, uddannelse, vand og sanitet samt beskyttelse af civile. Faktaboks: Danmarks nye humanitære støtte Deklaration:Kilde: Udenrigsministeriet