Sundhed

Mennesker med diabetes har generelt bedre blodsukkerkontrol midt på ugen end i weekenden. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, der har analyseret data fra over 86.000 personer. Forskere har fundet tilbagevendende mønstre i blodsukkeret hos mennesker med diabetes på tværs af 15 lande. Resultaterne peger på, at store mængder data fra glukosemålere kan bruges til bedre at forstå, hvornår udfordringerne med blodsukkerkontrollen opstår. Studiet er gennemført af forskere fra Aalborg Universitet, Steno Diabetes Center Nordjylland og Novo Nordisk. De har analyseret mere end 21 millioner måledage fra over 86.000 mennesker med diabetes, som anvender kontinuerlige glukosemålere. Analysen viser, at andelen af tiden, hvor blodsukkeret befinder sig inden for målområdet, generelt er højere midt på ugen og lavere i weekenden. Mønstret går igen på tværs af aldersgrupper, diabetesformer og lande. “Vi kan se, at mennesker med diabetes oplever nogle af de samme udfordringer på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Og vi havde faktisk ikke forventet, at mønstret ville være så ensartet på tværs af lande og kulturer. Det er ting, der er svære at få øje på hos den enkelte, men som bliver tydelige, når man analyserer store mængder data,” siger Iben Engelbrecht Giese, ph.d.-studerende ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og førsteforfatter til studiet. Data kan give bedre indsigt I dag vurderes blodsukkerkontrollen typisk ud fra data fra de seneste 14 dage ved regelmæssige kontroller. Det giver et billede af den aktuelle situation, men kan gøre det vanskeligt at opdage mønstre, der gentager sig over måneder eller år. Forskerne håber derfor, at automatiseret dataanalyse kan gøre det lettere at finde og visualisere tilbagevendende udfordringer. “Det er tidskrævende og urealistisk at gennemgå måneder af data manuelt, så det kræver, at der udvikles digitale løsninger. Men med den type viden kan vi blive mere proaktive. Hvis vi ved, hvor udfordringerne opstår hos den enkelte, kan vi hjælpe dem med konkrete strategier til netop de situationer, hvor de oplever problemer,” siger Iben Engelbrecht Giese. Målet er ifølge forskeren at give mennesker med diabetes bedre indsigt i deres hverdag og samtidig styrke behandlernes arbejde – ikke at stille flere krav til den enkelte. Fakta om studiet Deklaration:Kilde: Aalborg Universitet

Et europæisk forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor kronisk nyresygdom hos nogle patienter hænger sammen med kognitive problemer. Aarhus Universitet modtager knap 3,4 millioner kroner til projektet. Omkring 750 millioner mennesker verden over lever med kronisk nyresygdom. I Europa gælder det mere end 80 millioner mennesker, og blandt patienter, der modtager hæmodialyse, anslås 30 til 60 procent at have en form for kognitiv svækkelse. Nu skal det europæiske forskningsprojekt MOMENTUM undersøge sammenhængen mellem sygdom i nyrerne og forandringer i hjernen. Projektet modtager seks millioner euro, svarende til godt 45 millioner kroner, fra EU’s Horizon Europe-program. Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet deltager i projektet. Hans forskningsgruppe skal blandt andet undersøge blodforsyningen til hjernen og samspillet mellem nerveceller og blodkar. ”Bevillingen er et stort skridt for min unge forskningsgruppe. Den giver os mulighed for at undersøge, hvordan kronisk sygdom kan bidrage til udviklingen af kognitiv svækkelse og demens, og styrker samtidig vores internationale samarbejde,” siger Eugenio Gutiérrez-Jiménez. Aarhus Universitet modtager knap 3,4 millioner kroner af bevillingen. Pengene skal blandt andet finansiere en ph.d.-studerende. Målet er på længere sigt at bidrage til tidligere opsporing og bedre behandling af patienter, der udvikler kognitive problemer. Projektet løber over fire år fra juni 2026 og samler forskningspartnere fra ti lande. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at daglig fysisk aktivitet hænger sammen med en lavere risiko for at udvikle alvorlig stress. Selv få minutters bevægelse om dagen kan have en positiv effekt. En cykeltur til arbejde, et gående møde eller små øvelser i løbet af arbejdsdagen kan være med til at forebygge alvorlig stress. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der bygger på data fra knap 75.000 personer. Studiet viser, at personer med omkring 30 minutters daglig fysisk aktivitet havde 26 procent lavere risiko for senere at få en klinisk diagnose relateret til alvorlig stress sammenlignet med personer, der ikke udførte samme form for aktivitet. Forskerne fandt samtidig, at effekten allerede kunne ses ved omkring to minutters daglig fysisk aktivitet, hvor risikoen var lidt lavere. “Vores forskning viser, at fysisk aktivitet i hverdagen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af stress. Og selv ganske få minutter ser ud til at give gevinst,” siger professor Lars L. Andersen, der står bag studiet sammen med forskere fra University of Valencia, University of Chile og Public University of Navarra. Forskerne understreger dog, at studiet viser en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og lavere risiko for alvorlig stress, men ikke at motion alene kan forhindre stress, da alvorlig stress kan skyldes mange forskellige forhold. Ifølge Lars L. Andersen kan bevægelse tænkes ind i hverdagen gennem små ændringer. “For mange mennesker er det nemmere at tænke lidt fysisk aktivitet ind i det, man allerede gør i hverdagen, end at skulle finde tid til motion ved siden af alt andet. Småøvelser med kollegerne, aktiv transport eller walk and talk-møder i stedet for siddende møder er sunde og nemme måder at få fysisk aktivitet ind i hverdagen.” Studiet peger på, at de største gevinster pr. minut ses ved to til 30 minutters daglig aktivitet. Mere aktivitet kan fortsat have en effekt, men gevinsten falder herefter. Fakta: Studie om fysisk aktivitet og stress Deklaration:Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forskere fra DTU har udviklet en ny hjemmetest, der med hjælp fra kunstig intelligens kan opspore personer med prædiabetes eller udiagnosticeret type 2-diabetes. Overraskende nok indgår længden på låret som én af de syv faktorer. En ny digital test udviklet af forskere fra DTU kan hjælpe med at identificere personer, der har risiko for at have type 2-diabetes eller prædiabetes. ”Type 2-diabetes er nem at diagnosticere ved hjælp af en blodprøve, men hvis man ikke har mistanken, går man jo ikke til lægen og får taget den. Derfor kan en onlinetest derhjemme anspore en til at gå til lægen,” siger postdoc og data scientist Daniel Yoo fra DTU Sustain. Testen, der hedder MEDWACS, bruger kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata til at beregne risikoen ud fra syv forskellige oplysninger. Ud over alder, køn, BMI, livvidde, blodtryk og omkredsen af overarmen skal brugeren også oplyse længden på sit lår. Disse syv faktorer fandt forskerne frem til ved hjælp af kunstig intelligens, som analyserede 3.700 mulige parametre. Lårets længde viste sig at være en overraskende indikator, da den blandt andet hænger sammen med tidlig ernæring, muskelmasse og kroppens evne til at optage sukker fra blodet. ”Længden af lårbenet siger noget om ernæringen i den tidlige barndom. Dårlig ernæring i de første leveår hæmmer benenes vækst en smule og er tæt forbundet med en øget risiko for diabetes årtier senere. Desuden sidder kroppens største muskelgruppe også på lårene, og musklerne har til opgave at fjerne sukker fra blodet. Kortere ben betyder samlet set, at man har mindre muskelmasse til at optage sukkeret, hvilket øger risikoen for diabetes,” siger gruppens medicinskfunderede forsker Umberto Maggiore, professor ved universitetet i Parma. MEDWACS er blevet testet på sundhedsdata fra både USA og Sydkorea, hvor resultaterne viser, at testen klarer sig på niveau med eller bedre end flere eksisterende metoder. Forskerne håber, at testen kan bidrage til tidligere opsporing af diabetes, da omkring 100.000 danskere ifølge Diabetesforeningen vurderes at have type 2-diabetes uden at vide det, mens cirka en halv million har prædiabetes. Du kan selv afprøve testen her. Faktaboks Deklaration:Kilde:

Kortuddannede i Danmark og Sverige har en lavere risiko for at udvikle fysisk funktionsnedsættelse efter 50-årsalderen end langtuddannede amerikanere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden. Kortuddannede danskere og svenskere over 50 år har bedre forudsætninger for at bevare deres fysiske funktionsevne end langtuddannede amerikanere. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som er støttet af ROCKWOOL Fonden. Forskerne har fulgt næsten 70.000 personer over 50 år i knap 10 år på tværs af USA samt Norden, Vest-, Syd- og Østeuropa. Ved undersøgelsens start havde ingen af deltagerne fysiske begrænsninger. Studiet viser, at langtuddannede amerikanske kvinder har næsten fem gange så høj risiko for at udvikle funktionsnedsættelse i komplekse dagligdagsaktiviteter som kortuddannede kvinder i Danmark og Sverige. For amerikanske mænd er risikoen næsten tre gange så høj. “Det er opsigtsvækkende, at kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig bedre end langtuddannede amerikanere, for det peger på, at de samfundsmæssige rammer spiller en langt større rolle i forhold til sundhed, end vi måske normalt forestiller os,” fortæller Julia Callaway, der er en af forskerne bag projektet. Forskerne understreger dog, at Danmark og Sverige samlet set ikke kan siges at klare sig bedre end resten af Europa. Forskellene mellem de europæiske regioner er for små til statistisk at kunne konkludere en nordisk fordel. Til gengæld viser undersøgelsen, at uddannelsesniveau fortsat har stor betydning for risikoen for funktionsnedsættelse inden for de enkelte regioner. “Vi ser både tydelige sociale forskelle inden for landene og markante forskelle mellem landene. Det understreger, at både uddannelse og de samfundsmæssige rammer har betydning for, hvordan vi ældes,” siger Julia Callaway. Faktaboks: Deklaration:Kilde: ROCKWOOL Fonden

En ny analyse viser, at mænds gennemsnitlige testosteronniveau er faldet med mere end halvdelen siden 1970’erne. Forskere peger blandt andet på fedme, diabetes og mulige miljøpåvirkninger som mulige årsager. En international forskergruppe har fundet, at mænds gennemsnitlige testosteronniveau faldt med 54 procent fra 1972 til 2019. Resultaterne blev præsenteret på det årlige møde i European Society of Human Reproduction and Embryology i London. Analysen bygger på seks tidligere langtidsstudier med data fra 118.593 personer i blandt andet Israel, USA, Brasilien, Finland og Danmark. Studierne viste hver især et fald i testosteron, og forskerne vurderer, at udviklingen er blevet tydeligere efter år 2000. Professor Hagai Levine fra Hebrew University-Hadassah Braun School of Public Health and Community Medicine i Israel står bag arbejdet og vurderer, at udviklingen kan være tegn på en større udfordring for mænds reproduktive sundhed. Ifølge forskerne kan stigende forekomst af overvægt og diabetes forklare en del af faldet, mens miljøfaktorer som hormonforstyrrende kemikalier og klimaforandringer også undersøges som mulige årsager. Professor Channa Jayasena fra Imperial College London vurderer, at faldet i testosteronniveau bør tages alvorligt, men peger samtidig på, at flere faktorer kan spille ind. Forskerne understreger, at sammenhængen mellem testosteron, sundhed og fertilitet er kompleks. Eksperter advarer samtidig mod ukritisk brug af testosterontilskud, da behandling kan have den modsatte effekt og hæmme sædproduktionen. Fakta Deklaration:Kilde: The Guardian

En ny laboratorietest viser, at flere solcremer købt på Temu, Shein og AliExpress næsten ikke beskytter mod solens skadelige stråler – på trods af, at de markedsføres med høj solfaktor. Flere solcremer fra online markedspladser som Temu, Shein og AliExpress lever ikke op til den solbeskyttelse, de lover. Det viser en test, som Forbrugerrådet Tænk har gennemført sammen med internationale forbrugerorganisationer. Ud af ti testede produkter gav fire stort set ingen beskyttelse mod hverken UVA- eller UVB-stråler, selv om emballagen angav en solfaktor på mindst 50. Kun én solcreme levede op til den lovede beskyttelse. ”Vi har testet solcremer i mange år, og vi har aldrig nogensinde før haft solcremer med i test, der overhovedet ikke gav nogen beskyttelse mod solen. Men det er altså tilfældet for hele fire af de solcremer, der er indkøbt på online markedspladser,” fortæller Stine Müller, testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk. Tre produkter blev desuden ikke testet, fordi de indeholdt et solfilter, som for nylig er blevet forbudt i EU på grund af hormonforstyrrende egenskaber. Efter testen har Temu, Shein og AliExpress oplyst, at de har fjernet de omtalte produkter eller undersøger sagen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at forbrugere køber solcreme fra kendte mærker på det danske marked. Faktaboks Deklaration:Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Folkekirkens Nødhjælp har modtaget en bevilling på 3 millioner dollar fra FN’s nødhjælpskontor OCHA til at styrke indsatsen mod Ebola i DR Congo, hvor sygdommen breder sig til flere provinser. Folkekirkens Nødhjælp intensiverer nu hjælpearbejdet i det østlige DR Congo efter en ny bevilling fra FN’s nødhjælpskontor OCHA. Midlerne skal bruges til at styrke indsatsen mod Ebola, der i øjeblikket spreder sig til flere provinser tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Organisationen vil blandt andet uddele kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner samt gennemføre oplysnings- og forebyggelsesarbejde. Generalsekretær Jonas Nøddekær advarer om udviklingen: “Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp kompliceres hjælpearbejdet af væbnede konflikter, svage myndigheder og manglende tillid til både myndigheder og internationale organisationer. Derfor vil indsatsen ske i tæt samarbejde med lokale aktører. Faktaboks Deklaration:Kilde: Folkekirkens Nødhjælp