Sundhed

Forskere fra Aalborg Universitetshospital deltager i et stort europæisk projekt, der skal gøre det muligt at opdage skader på hjerte, lever og nyrer hos patienter med type 2-diabetes langt tidligere end i dag. Målet er mere målrettet behandling og færre alvorlige komplikationer. Et nyt forskningsprojekt med deltagelse fra Aalborg Universitetshospital skal forbedre muligheden for at opdage tidlige tegn på følgesygdomme hos patienter med type 2-diabetes. I dag behandles diabetespatienter ofte efter de samme overordnede retningslinjer, men sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person. Ifølge professor og overlæge Peter Vestergaard fra Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme kan nogle patienter have begyndende skader i hjerte, lever eller nyrer, som ikke fanges af almindelige målinger som blodsukker, blodtryk eller BMI. Han forklarer: “Diabetes er en sygdom, der kan påvirke mange dele af kroppen, blandt andet hjerte, lever, nyrer og blodkar. Derfor har vi brug for bedre metoder til at se, hvad der faktisk sker i kroppen hos den enkelte patient, så vi kan behandle tilstande, før de udvikler sig til noget alvorligt.” I projektet skal 400 nordjyske patienter med type 2-diabetes over de næste fem år gennemgå blandt andet avancerede MR-scanninger, blodprøver og registrering af patientdata. Sammen med kunstig intelligens skal data bruges til at kortlægge tidlige ændringer i organernes funktion. Forskerne håber på sigt at kunne udvikle en simpel blodprøve, der kan erstatte nogle af de avancerede scanninger. Som Peter Vestergaard beskriver det: “Vi håber og tror på, at vi kan identificere biomarkører i blodet, som kan give noget af den samme viden som en MR-skanning, så man på sigt kan vurdere patienters risiko via en blodprøve, som patienten endda selv tager derhjemme.” Projektet er en del af det europæiske IMPACT-MED-program med 26 partnere fra 13 lande og et samlet budget på 22,9 millioner euro. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aalborg Universitetshospital

Novo Nordisk udvider nu markedet for vægttabsmidlet Wegovy i tabletform, som for første gang bliver tilgængeligt uden for USA efter en ny godkendelse i De Forenede Arabiske Emirater. Novo Nordisk har nu taget et nyt skridt i udbredelsen af deres vægttabsmiddel Wegovy, som fremover også kan fås i pilleform i De Forenede Arabiske Emirater. Hidtil har tabletudgaven været begrænset til det amerikanske marked, men en nylig godkendelse i landet har åbnet for international lancering. Ifølge Novo Nordisk markerer udbredelsen et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre moderne fedmebehandling mere tilgængelig globalt. Lanceringen sker i et land, hvor en stor del af befolkningen lever med svær overvægt, hvilket ifølge selskabet gør behovet for behandling betydeligt. Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefalede i slutningen af maj en godkendelse af Wegovy i pilleform i EU, men den endelige beslutning ligger fortsat hos EU-Kommissionen. I mellemtiden fortsætter Novo Nordisk deres globale udrulning. Pilleformen adskiller sig fra den kendte injektionsbehandling ved, at den tages dagligt gennem munden efter en fasteperiode, hvilket kan gøre behandlingen mere enkel for nogle patienter. Til gengæld er den medicinske virkning den samme type GLP-1-baserede behandling, som allerede anvendes i injektionsformen. Faktaboks: Wegovy i pilleform Deklaration:Kilde: DR Penge

Et internationalt forsøg med en ny kræftvaccine har vist, at behandlingen kan få tumorer til at skrumpe og i nogle tilfælde forsvinde helt hos patienter med svær hoved- og halskræft. Resultaterne vækker håb i forskningsmiljøet, men vurderes stadig som tidlige. Et studie gennemført i 11 lande har afprøvet en ny form for kræftbehandling på 102 patienter med hoved- og halskræft. Patienterne havde enten tilbagevendende sygdom eller havde ikke haft effekt af tidligere behandlinger som kemoterapi og immunterapi. Efter behandlingen med vaccinen amivantamab, udviklet af Johnson & Johnson, oplevede omkring en tredjedel af patienterne, at deres tumorer blev mindre. Hos 15 patienter forsvandt kræftknuderne helt. Resultaterne skal præsenteres på en international kræftkonference i Chicago, og forskere fra blandt andet Institute of Cancer Research i London og Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at der er tale om markante, men foreløbige resultater. Ifølge forskere virker vaccinen ved at aktivere kroppens immunforsvar mod specifikke proteiner, som kræftceller bruger til vækst og overlevelse. Behandlingen gives som et stik under huden, hvilket adskiller den fra traditionel intravenøs medicin og potentielt gør den lettere at administrere. En patient i forsøget, Carl Walsh, som blev diagnosticeret med tungekræft i 2024, har oplevet reducerede smerter og hævelse efter behandlingen. Selvom resultaterne er positive, understreger forskere, at vaccinen ikke er en kur, men kan forlænge livet hos patienter med fremskreden kræft, hvor andre behandlinger ikke længere virker. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV2 Fyn

En ny stafetordning mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Danske Regioner skal sikre mere stabil bemanding og bedre patientforløb i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Danske Regioner har indgået en aftale om en ny stafetordning, hvor sundhedspersonale fra danske hospitaler fremover skal arbejde på skift i Grønland. Ordningen skal bidrage til større kontinuitet og mere stabile rammer for patienter og ansatte i det grønlandske sundhedsvæsen. Aftalen betyder, at læger, sygeplejersker og andre faggrupper fra danske sygehusafdelinger midlertidigt bliver ansat i Grønland for at varetage samme funktion i en aftalt periode. Initiativet skal blandt andet styrke bemandingen inden for akutområdet, fødsler og psykiatri. Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim, glæder sig over samarbejdet. ”Jeg er virkelig glad for den aftale, som nu er indgået. Den sikrer større stabilitet for patienterne i Grønland og giver samtidig bedre arbejdsvilkår for ledere og personale, fordi der kommer større kontinuitet og flere kompetencer.” Ifølge Danske Regioner bygger aftalen videre på tidligere erfaringer med stafetaftaler mellem Grønland og danske hospitaler, som har bidraget til mere sammenhængende patientforløb og bedre koordinering. Formand for Danske Regioner Mads Duedahl kalder ordningen et udtryk for et tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark. ”Vi vil gerne være med til med at styrke Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og jeg er rigtig glad for, at regionernes medarbejdere får mulighed for at bidrage til udvikling og større kontinuitet.” Deltagelse i ordningen bliver frivillig for de danske medarbejdere, som vender tilbage til deres faste stillinger i Danmark efter opholdet i Grønland. Faktaboks Deklaration:Kilde: Danske Regioner – Pressemeddelelse – 28. maj 2026

17 amerikanske statsborgere bliver fløjet hjem fra ekspeditionsskibet MV Hondius, efter at en passager er testet mildt positiv for Andes-varianten af hantavirus. To personer transporteres i særlige isolationsenheder som en sikkerhedsforanstaltning. Det amerikanske sundhedsministerium, HHS, har iværksat en særlig hjemtransport af 17 amerikanske passagerer fra skibet MV Hondius efter mistanke om smitte med hantavirus. Ifølge oplysninger delt af HHS på det sociale medie X bliver passagererne fløjet til USA med et særligt organiseret fly. To af de ombordværende transporteres i biologiske isolationsenheder for at mindske risikoen for smittespredning. Sundhedsmyndighederne oplyser, at én person har milde symptomer, mens en anden er testet svagt positiv for Andes-varianten af hantavirus ved en PCR-test. Der er endnu ikke meldt noget ud om alvorlige sygdomsforløb blandt passagererne. Når flyet lander i USA, bliver gruppen sendt til Nebraska, hvor passagererne skal undersøges nærmere på en medicinsk facilitet. Her vil de modtage behandling og støtte afhængigt af deres helbredstilstand. Hantavirus er en sjælden virus, som i nogle tilfælde kan give alvorlig sygdom, og myndighederne håndterer derfor situationen med stor forsigtighed. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Hjertelæger og Hjerteforeningen peger på, at et overset fedtstof i blodet bør måles hos alle voksne mindst én gang i livet. Et nyt fokus i hjerteforskningen retter sig mod fedtstoffet lipoprotein(a), som ifølge danske eksperter kan være lige så risikabelt som det kendte LDL-kolesterol, når det gælder hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen vurderer, at omkring hver femte dansker har forhøjede niveauer af stoffet, som er arveligt og ikke påvirkes af livsstil. Det betyder, at mange kan have en forhøjet risiko uden at vide det. Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og professor ved Herlev og Gentofte Hospital, forklarer, at niveauet af lipoprotein(a) er stabilt gennem hele livet, og derfor kun behøver måles én gang. Han understreger samtidig, at det ikke kan ændres gennem kost eller motion. Anbefalingen om at måle stoffet hænger sammen med nye europæiske retningslinjer fra hjertelægers organisation, som foreslår, at voksne får tjekket deres fedtstoffer mindst én gang i livet. Der findes endnu ingen behandling, der direkte kan sænke lipoprotein(a), men der forskes i nye lægemidler, som kan ændre på det billede i fremtiden. Selvom behandlingsmulighederne er begrænsede, mener Gunnar Gislason, at viden om ens niveau stadig er vigtig. Den kan bruges til at vurdere samlet risiko for hjertekarsygdom og motivere til at justere andre faktorer som kolesterol, blodtryk, kost og rygning. Ifølge Hjerteforeningen kan en bedre forståelse af risikofaktorer bidrage til tidligere forebyggelse og færre tilfælde af alvorlig hjerte-kar-sygdom. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland