Sundhed

En ny stafetordning mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Danske Regioner skal sikre mere stabil bemanding og bedre patientforløb i Grønland. Det Grønlandske Sundhedsvæsen og Danske Regioner har indgået en aftale om en ny stafetordning, hvor sundhedspersonale fra danske hospitaler fremover skal arbejde på skift i Grønland. Ordningen skal bidrage til større kontinuitet og mere stabile rammer for patienter og ansatte i det grønlandske sundhedsvæsen. Aftalen betyder, at læger, sygeplejersker og andre faggrupper fra danske sygehusafdelinger midlertidigt bliver ansat i Grønland for at varetage samme funktion i en aftalt periode. Initiativet skal blandt andet styrke bemandingen inden for akutområdet, fødsler og psykiatri. Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim, glæder sig over samarbejdet. ”Jeg er virkelig glad for den aftale, som nu er indgået. Den sikrer større stabilitet for patienterne i Grønland og giver samtidig bedre arbejdsvilkår for ledere og personale, fordi der kommer større kontinuitet og flere kompetencer.” Ifølge Danske Regioner bygger aftalen videre på tidligere erfaringer med stafetaftaler mellem Grønland og danske hospitaler, som har bidraget til mere sammenhængende patientforløb og bedre koordinering. Formand for Danske Regioner Mads Duedahl kalder ordningen et udtryk for et tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark. ”Vi vil gerne være med til med at styrke Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og jeg er rigtig glad for, at regionernes medarbejdere får mulighed for at bidrage til udvikling og større kontinuitet.” Deltagelse i ordningen bliver frivillig for de danske medarbejdere, som vender tilbage til deres faste stillinger i Danmark efter opholdet i Grønland. Faktaboks Deklaration:Kilde: Danske Regioner – Pressemeddelelse – 28. maj 2026

17 amerikanske statsborgere bliver fløjet hjem fra ekspeditionsskibet MV Hondius, efter at en passager er testet mildt positiv for Andes-varianten af hantavirus. To personer transporteres i særlige isolationsenheder som en sikkerhedsforanstaltning. Det amerikanske sundhedsministerium, HHS, har iværksat en særlig hjemtransport af 17 amerikanske passagerer fra skibet MV Hondius efter mistanke om smitte med hantavirus. Ifølge oplysninger delt af HHS på det sociale medie X bliver passagererne fløjet til USA med et særligt organiseret fly. To af de ombordværende transporteres i biologiske isolationsenheder for at mindske risikoen for smittespredning. Sundhedsmyndighederne oplyser, at én person har milde symptomer, mens en anden er testet svagt positiv for Andes-varianten af hantavirus ved en PCR-test. Der er endnu ikke meldt noget ud om alvorlige sygdomsforløb blandt passagererne. Når flyet lander i USA, bliver gruppen sendt til Nebraska, hvor passagererne skal undersøges nærmere på en medicinsk facilitet. Her vil de modtage behandling og støtte afhængigt af deres helbredstilstand. Hantavirus er en sjælden virus, som i nogle tilfælde kan give alvorlig sygdom, og myndighederne håndterer derfor situationen med stor forsigtighed. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Hjertelæger og Hjerteforeningen peger på, at et overset fedtstof i blodet bør måles hos alle voksne mindst én gang i livet. Et nyt fokus i hjerteforskningen retter sig mod fedtstoffet lipoprotein(a), som ifølge danske eksperter kan være lige så risikabelt som det kendte LDL-kolesterol, når det gælder hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen vurderer, at omkring hver femte dansker har forhøjede niveauer af stoffet, som er arveligt og ikke påvirkes af livsstil. Det betyder, at mange kan have en forhøjet risiko uden at vide det. Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen og professor ved Herlev og Gentofte Hospital, forklarer, at niveauet af lipoprotein(a) er stabilt gennem hele livet, og derfor kun behøver måles én gang. Han understreger samtidig, at det ikke kan ændres gennem kost eller motion. Anbefalingen om at måle stoffet hænger sammen med nye europæiske retningslinjer fra hjertelægers organisation, som foreslår, at voksne får tjekket deres fedtstoffer mindst én gang i livet. Der findes endnu ingen behandling, der direkte kan sænke lipoprotein(a), men der forskes i nye lægemidler, som kan ændre på det billede i fremtiden. Selvom behandlingsmulighederne er begrænsede, mener Gunnar Gislason, at viden om ens niveau stadig er vigtig. Den kan bruges til at vurdere samlet risiko for hjertekarsygdom og motivere til at justere andre faktorer som kolesterol, blodtryk, kost og rygning. Ifølge Hjerteforeningen kan en bedre forståelse af risikofaktorer bidrage til tidligere forebyggelse og færre tilfælde af alvorlig hjerte-kar-sygdom. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland