Nyhed

Regeringens markante løft af forsvarsbudgettet har sat gang i en af de største forsvarsanskaffelser i Danmarkshistorien. Fire europæiske lande og et dansk konsortium konkurrerer nu om at levere nye fregatter til Søværnet. København har for nylig haft besøg af både en fransk og en spansk fregat, og interessen fra udlandet er næppe tilfældig. Med regeringens plan om at øge forsvarsbudgettet med over 350 milliarder kroner frem mod 2035 er der skabt rum til massive investeringer i forsvaret – herunder indkøb af nye fregatter. Ifølge DR’s oplysninger har Frankrig, Spanien, Tyskland og Storbritannien budt ind på opgaven. Også et dansk konsortium deltager i konkurrencen i samarbejde med en international partner. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har allerede besøgt et britisk værft og planlægger sammen med forsvarsforligskredsen besøg i både Tyskland og Frankrig. Samtidig har den franske fregat Amiral Ronarc’h – samme type, som Frankrig tilbyder Danmark – lagt til i København to gange inden for en måned, hvilket understreger den franske interesse. Regeringen ønsker, at dele af produktionen skal placeres i Danmark. Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at kommende arktiske skibe skal samles på en ny statsejet facilitet i Frederikshavn, som på sigt også skal kunne håndtere større skibe som fregatter. Danmark forventes dog ikke at kunne bygge komplette fregatter alene. Derfor peger ministeren på en model, hvor konstruktionen deles mellem Danmark og en udenlandsk partner. Flere af de bydende lande har tilkendegivet, at de vil bidrage til at genopbygge danske kompetencer inden for skibsbygning. Hvornår beslutningen træffes, og hvilket land der vinder ordren, er endnu uvist. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Donald Trump brugte sin hidtil længste tale til Kongressen på at fremhæve økonomiske resultater og en stram immigrationslinje. Midtvejs opstod et markant øjeblik, hvor den politiske splittelse i salen blev tydelig. Da USA’s præsident Donald Trump natten til onsdag holdt sin årlige State of the Union-tale, var fokus rettet mod at styrke fortællingen om økonomien og immigrationen frem mod midtvejsvalget. Ifølge TV 2’s USA-korrespondent Lotte Mejlhede mindede talen i høj grad om en valgkampstale. Et centralt øjeblik opstod, da Trump bad medlemmerne af Kongressen rejse sig, hvis de mente, at regeringens vigtigste opgave er at beskytte amerikanske borgere frem for illegale indvandrere. Republikanerne rejste sig, mens størstedelen af demokraterne forblev siddende. Situationen blev stående som et tydeligt billede på den politiske kløft. Flere demokrater, herunder Ilhan Omar og Rashida Tlaib, reagerede efterfølgende kraftigt. Samtidig har sagen om to amerikanske statsborgere, der er blevet dræbt under en ICE-operation i Minnesota, skabt yderligere debat om administrationens kurs. Trump undlod i store dele af talen personlige angreb, selv da han kommenterede Højesterets afgørelse om at underkende hans straftold. I stedet gennemgik han økonomiske resultater som jobskabelse, skattelettelser og faldende priser. Efter talen fremhævede pressesekretær Karoline Leavitt på sociale medier en liste over politiske emner, som demokraterne ikke rejste sig for, blandt andet grænsesikring og bekæmpelse af narkokarteller. Selvom talen satte rekord med en varighed på 1 time og 47 minutter, blev hverken Danmark eller Grønland nævnt, hvilket USA-analytiker Mirco Reimer-Elster bemærkede som opsigtsvækkende. Faktaboks: DeklarationKilde: TV2