Et af verdens kun to komplette drontekranier har hjulpet forskere med at få ny viden om den ikoniske, uddøde fugls sanser og adfærd. Kraniet er bevaret på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Et internationalt forskerhold har brugt et af verdens kun to komplette drontekranier til at få ny indsigt i, hvordan den uddøde fugl oplevede sine omgivelser.
Kraniet, som opbevares på Statens Naturhistoriske Museum, blev undersøgt med en højtopløselig CT-scanning. På baggrund af scanningen skabte forskerne en tredimensionel model af kraniets indre, hvilket gjorde det muligt at rekonstruere det hulrum, hvor fuglens hjerne engang sad.
Tværsnit fra CT-scanningen af dronte-kraniet. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Resultaterne tyder på, at dronten havde en bedre lugtesans end nulevende duer, som er dens nærmeste slægtninge. Samtidig kan den have været aktiv både ved daggry og skumring og brugt sit store næb til at opfange sanseindtryk gennem berøring.
“Dronten er et af verdens mest genkendelige uddøde dyr, men overraskende nok ved vi stadig meget lidt om, hvordan den faktisk levede,” siger Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.
Forskerne fandt desuden ingen tegn på, at dronten havde dårligere kognitive evner end nulevende duer. Studiet peger i stedet på, at fuglen havde udviklet særlige sansemæssige tilpasninger gennem millioner af års evolution på Mauritius.
Ifølge forskerne bringer resultaterne et mere nuanceret billede af dronten og giver et bedre grundlag for at forstå dens adfærd og økologi, selv om alle mysterier om arten endnu ikke er løst.
Faktaboks:
- Fund: Et af verdens kun to komplette drontekranier indgår i det nye studie.
- Placering: Kraniet findes på Statens Naturhistoriske Museum i København. Det andet komplette kranium er på Oxford University Museum of Natural History.
- Metode: Højtopløselig CT-scanning og digital 3D-rekonstruktion af kraniets indre.
- Resultater: Tyder på bedre lugtesans, mulig aktivitet ved daggry og skumring samt stor følsomhed via næbbet.
- Kognition: Studiet finder ingen tegn på, at dronten havde ringere kognitive evner end nulevende duer.
- Formål: At skabe større forståelse for drontens adfærd, sanser og økologi.
- Studie: Publiceret i Zoological Journal of the Linnean Society.
- Forskerhold: Ledet af University of Lethbridge i Canada med deltagelse fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
Deklaration:
Kilde: Statens Naturhistoriske Museum
