Samfund

Fra 8. til 16. september kan danskere og ukrainere mødes i realtid gennem digitale portaler i København og Aalborg. Initiativet skal skabe kontakt på tværs af landegrænser under Ruslands krig i Ukraine. Udenrigsministeriet åbner i samarbejde med UN Live – Museum for the United Nations digitale portaler, der forbinder København og Aalborg med den ukrainske by Mykolaiv. Gennem portalerne kan danskere og ukrainere se, høre og tale med hinanden i realtid. Samtalerne skal blandt andet handle om hverdagsliv, håb, modstandskraft og livet under krigen. “Ukraine kæmper ikke kun for sin egen frihed, men også for de værdier, vi deler i Europa. Med dette initiativ vil vi skabe et direkte møde mellem borgere i Danmark og Ukraine, der skal minde os om, at bag de store overskrifter står mennesker med håb, mod og en hverdag, der skal hænge sammen. Solidaritet mærker vi stærkest, når vi kan se hinanden i øjnene,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Initiativet Tæt Knyttet – МІЦНІ ЗВ’ЯЗКИ sætter fokus på relationerne mellem Danmark og Ukraine og involverer en række danske og ukrainske samarbejdspartnere. Programmet omfatter blandt andet sessioner om mad, identitet, kultur, sang, veteraners reintegration og håndværk. Portalerne er åbne for besøgende fire eftermiddage, hvor der afholdes forskellige sessioner. Programmet kan dog ændres som følge af situationen i Ukraine. Faktaboks Deklaration:Kilde: Museum for the United Nations – UN Live

25 år efter terrorangrebene mod USA er en hel generation vokset op uden egne minder om den 11. september 2001. Nu markerer 9/11 Memorial & Museum jubilæet med en række arrangementer, udstillinger og undervisningstilbud. Den 11. september 2001 blev USA ramt af en række koordinerede terrorangreb. Fire passagerfly blev kapret, og to af flyene blev fløjet ind i World Trade Center-tårnene i New York, mens et tredje ramte Pentagon. Det fjerde fly, United Airlines Flight 93, styrtede ned i Pennsylvania, efter at passagerer og besætningsmedlemmer forsøgte at overtage kontrollen. I alt blev 2.977 mennesker dræbt i angrebene. Dertil kommer de mange mennesker, som i årene efter er blevet ramt af alvorlige helbredseffekter som følge af deres eksponering for forholdene omkring angrebene. Angrebene ændrede USA og satte samtidig dybe spor internationalt. World Trade Center blev et symbol på tabet, mens fortællinger om redningsfolk, frivillige og almindelige borgere, der hjalp andre, også er blevet en del af eftertidens fortælling om 9/11. Foto: Sander Lamme, Wikimedia Commons (CC BY 3.0) I dag er en stor del af den amerikanske befolkning vokset op uden selv at kunne huske dagen. Ifølge 9/11 Memorial & Museum, et museum i New York skabt til at varetage mindet om de mange døde og sårede under angrebene, er omkring 100 millioner amerikanere for unge til at have egne minder om angrebene. Museet markerer derfor 25-årsdagen med en række events i løbet af 2026. Det omfatter blandt andet mindeceremonien på pladsen ved World Trade Center, udstillingen ”In Their Honor: 25 Years of 9/11-Inspired Service”, digitale undervisningsprogrammer og offentlige samtaler om angrebenes betydning og eftervirkninger. Man fortsætter også den årlige markering med Tribute in Light, hvor to kraftige lysstråler vil lyse over New Yorks skyline for at mindes ofrene. Faktaboks: 11. september 2001 Deklaration:Kilde: 9/11 Memorial & Museum

Folkekirkens Nødhjælp har modtaget 2,4 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet i Nepal, hvor en katastrofe har kostet mere end 1.250 mennesker livet. Pengene skal blandt andet bruges på redningsaktioner og akutte behov hos de berørte familier. Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. En del af pengene kommer fra Grundfos Fonden, som har doneret 760.000 kroner, mens Danida har bidraget med 640.000 kroner. Private danske bidragydere står samlet for en million kroner. Generalsekretær Jonas Nøddekær takker for opbakningen: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet, og Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med myndighederne om de akutte redningsaktioner. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan gennemføres så effektivt som muligt. Vi ser heldigvis stadig mirakler, hvor mennesker bliver fundet i live under murbrokkerne.” Organisationen uddeler blandt andet fødevarer, telte, generatorer og solcellelamper. Donationerne skal også bidrage til den kommende genopbygning. Faktaboks Deklaration:Kilde: Folkekirkens Nødhjælp

Havoverfladen er nu varmere end nogensinde før registreret, viser målinger fra den europæiske klimatjeneste Copernicus. Ifølge DMI skyldes rekorden både den globale opvarmning og det naturlige klimafænomen El Niño. Verdenshavene har nået en ny rekord for den globale overfladetemperatur. Målinger fra Copernicus viser en temperatur på 21,1 grader, hvilket slår den tidligere rekord fra 2024 på 21,09 grader. Graf: Copernicus Ifølge DMI er den nye rekord et resultat af den fortsatte globale opvarmning, som forstærkes af den igangværende El Niño i det tropiske Stillehav. Det varme hav kan blandt andet få betydning for ekstremt vejr, havmiljøet og havstigninger. “Det er en ærgerlig rekord. Vi ved, at det varme hav kan få store konsekvenser for mere ekstremt vejr, havmiljø, havstigninger og for havets evne til at hjælpe os med at optage CO2 fra atmosfæren. Det er negative konsekvenser over en bred kam, og vi forventer desværre at både global opvarmning og den igangværende El Niño vil sende havtemperatuerne endnu højere op,” siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for klimaforskning ved DMI. Rekorden er ifølge Copernicus bemærkelsesværdig, fordi de globale havtemperaturer normalt topper i april eller maj efter den sydlige halvkugles sommer. Samtidig forventer Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, at El Niño vil udvikle sig yderligere i de kommende måneder. Flere modeller peger på, at fænomenet potentielt kan blive blandt de kraftigste, der er målt. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Rekordlave vandstande har blottet alt fra mammutknogler til tyske krigsskibe. Arkæologer glæder sig over nye fund, men advarer om, at klimaforandringer kan ødelægge sårbare levn. Ekstrem tørke i flere europæiske floder har i sommer åbnet op for skjulte fortidsminder. Lav vandstand i Tiberen, Rhinen og Donau har gjort vrag, gamle broer og knogler synlige for første gang i årtier. Fundene rækker fra en formodet bro fra Neros tid i Rom over vraget af et skib lastet med sprængstof i Holland til rester af en mammut i Donau-mudderet i Bulgarien. Også vrag fra Anden Verdenskrig og en velbevaret tysk motorcykel er dukket op mange steder. Opdagelserne giver nye forskningsmuligheder, men de vækker også bekymring. Vandmættede lag har gennem århundreder bevaret organisk materiale ved at holde det iltfrit. Når grundvandsniveauet falder, udsættes disse lag for ilt, og nedbrydningsprocesser sætter hurtigt ind. Hvis mange lokaliteter blotlægges samtidigt under ekstreme somre, kan kapaciteten til at dokumentere og sikre fund blive sprængt, og uvurderligt materiale kan gå tabt. I Danmark følger Nationalmuseet udviklingen tæt. Seniorforsker Jørgen Hollesen peger på behovet for strategisk planlægning og prioritering, så de mest sårbare lokaliteter kan nås først. Et nyt forskningsprojekt, SKJOLD, skal undersøge, hvordan danske fortidsminder bedst sikres i et varmere, mere uforudsigeligt klima. Lokale museer og internationale organisationer er allerede blevet kaldt ud for at dokumentere og flytte fund, når det er nødvendigt. Samtidig understreger eksperter, at hurtig koordination, øget ressourcetildeling og bedre kortlægning af risikoområder er afgørende for at udnytte den viden, tørken gør tilgængelig, uden at samtidig miste materialet til klimarelateret forfald. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Viden

Naalakkersuisut beder rederier om at undgå eller reducere ture i følsomme fjordområder, mens kommuner arbejder på konkrete zoneinddelinger for at beskytte natur, fangst og lokalsamfund. Grønlands regering (Naalakkersuisut) har rettet en klar anbefaling til krydstogtrederier om at begrænse sejladsen i udvalgte fjorde. Initiativet er et svar på henvendelser fra lokalsamfund, der oplever, at stigende krydstogtturisme presser små bosteder, forstyrrer dyreliv og påvirker jagt- og fangstmuligheder. Departementet for Erhverv og Råstoffer understreger, at anbefalingen i første omgang ikke er juridisk bindende, men at rederierne opfordres til at respektere de lokale ønsker. Sideløbende arbejder både Naalakkersuisut og kommunerne på at udforme mere præcise regler gennem en zoneinddeling i turismeloven. Formålet er at gøre det klart, hvilke fjorde og områder der er åbne for krydstogtbesøg, og hvilke der bliver underlagt begrænsninger. Indtil reglerne er endelige, anbefales rederier at kontakte den relevante kommune for afklaring af lokale forhold. Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger, er blandt kommunerne, der er klar med planer. Borgmesteren, Avaaraq Olsen, fremhæver ønsket om at beskytte kultur og natur og peger på, at konsekvenserne ved kun at sende anbefalinger kan blive begrænsede, hvis ikke der følger konkrete restriktioner. Lokale bekymringer dækker blandt andet gener fra støj, påvirkning af hval- og rensdyrfangst og følelsen af invasion i små bosættelser, når flere skibe besøger samme sted samtidig. Tidligere episoder, som grundstødningen af krydstogtskibet Ocean Explorer i Alpefjord i 2023, har skærpet fokus på sikkerhed og miljø. Ifølge Grønlands Statistik var der 232 krydstogter med i alt 555 anlæg i landet i 2025, hvilket illustrerer omfanget af trafikken, som myndighederne nu ønsker at styre mere målrettet. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Earth Overshoot Day falder i år den 30. juli, hvilket betyder, at menneskeheden har brugt årets andel af Jordens genopbyggelige naturressourcer. WWF Verdensnaturfonden opfordrer Danmark til at reducere sit store aftryk på naturen. Menneskehedens forbrug af klodens ressourcer overstiger igen i år det niveau, som Jorden kan nå at gendanne på et år. Ifølge beregninger fra Global Footprint Network falder Earth Overshoot Day den 30. juli, hvilket betyder, at resten af året sker på bekostning af fremtidige ressourcer. WWF Verdensnaturfonden oplyser, at verden i dag bruger 73 procent mere af naturens ressourcer, end planeten årligt kan genoprette. Det svarer til en opbygget naturgæld på 20,6 gange den mængde ressourcer, Jorden kan reproducere på et år. Ifølge Global Footprint Network er datoen for, hvornår Jordens ressourcer er opbrugt, blevet placeret gradvist tidligere på året siden målingen begyndte i 1972. Datoen for Earth Overshoot Day fra 1972 til 2026. Den røde farve indikerer den tid, hvor der bliver brugt flere ressourcer, end Jorden kan nå at reproducere dem. Grafik: Global Footprint Network, www.overshootday.org Overforbruget medfører ifølge WWF alvorlige konsekvenser for økosystemer, klimaet og biodiversiteten. Mere end én million arter er truet af udryddelse på verdensplan. “Når arter uddør, så er de væk for altid. Ophører regnskoven med at være regnskov, så kan det ikke gøres om. Det er den slags uoprettelig skade, vi gør på planeten på grund af et voksende pres på naturens ressourcer, og det vil få uoverskuelige konsekvenser for dyr, planer og os mennesker. Men det betyder ikke, at alt er tabt. Naturen har nemlig mange steder en fantastisk evne til at komme sig. Vi skal med andre ord sætte alt ind på at bevare så meget, vi overhovedet kan,” siger tværfaglig direktør Jacob Fjalland. Danmark placerer sig blandt de lande i verden med det største naturaftryk per indbygger. WWF opfordrer derfor regeringen til at inkludere et mål om at reducere Danmarks aftryk i den kommende natur- og biodiversitetslov. Faktaboks Deklaration: