MinByDK

Indlæser dato... | 🌤️ Indlæser vejr...
Internationale nyheder – med relevans for Danmark
Gå til MinByMedie.dk ➔
Seneste Nyt

Author name: Redaktionen

Nyhed, Samfund

Europas fødevaresystem er fastlåst – ny forskning peger på veje til forandring

/

En ny videnskabelig artikel fra Aarhus Universitet og europæiske partnere viser, hvorfor EU’s fødevaresystemer er svære at ændre, og hvordan fem såkaldte “lock-ins” bremser den grønne omstilling. Europas fødevaresystem står over for et voksende pres fra klimaændringer, sundhedsproblemer og krav om bæredygtighed. Alligevel går omstillingen mod et grønnere og mere robust system langsomt, viser en ny forskningsartikel publiceret i Nature Food. Forskerne bag studiet, heriblandt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, peger på, at problemet ikke skyldes mangel på viden eller vilje, men derimod strukturer, der fastholder systemet i gamle mønstre. Disse mekanismer beskrives som “lock-ins” – selvforstærkende barrierer, der gør det svært at ændre måden, Europa producerer og forbruger mad på. Ifølge forskerne er udfordringen særligt, at landbrug, sundhed, miljø og handel ofte reguleres hver for sig. Det skaber modstridende politiske mål og gør helhedsorienteret omstilling vanskelig. Samtidig spiller vaner, markedsstrukturer og økonomiske incitamenter en central rolle i at fastholde status quo. Sophie Nicklaus fra INRAE forklarer, at der er bred enighed om behovet for forandring, men at de nuværende rammer gør udviklingen for langsom. Hun understreger, at det er spændingsfeltet mellem ambition og praksis, forskningen forsøger at belyse. Forskerne identificerer fem hovedbarrierer, der spænder fra politisk fragmentering og forbrugsmønstre til manglende prissætning af miljøskader og stigende global ustabilitet. Samlet set gør de fødevaresystemet både ufleksibelt og sårbart. Som svar foreslår forskerne fem principper, der blandt andet fokuserer på sund madadgang, bedre koordinering og mere ansvarlige beslutningsprocesser. Målet er at skabe en mere sammenhængende omstilling på tværs af Europa. Faktaboks Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet – Pressemeddelelse – 2. juni 2026

Nyhed, Penge

Oliekrise kan ramme verden i juli, advarer Brookings Institute

/

En lukning af Hormuzstrædet har endnu ikke sendt oliepriserne i vejret, men ifølge Brookings Institute er det kun et spørgsmål om tid, før markedets buffere er tømt, og en markant prisstigning rammer verdensøkonomien. Oliepriserne har overraskende holdt sig stabile trods lukningen af det strategisk vigtige Hormuzstræde og den fortsatte konflikt mellem USA og Iran. En analyse fra Brookings Institute peger dog på, at stabiliteten er midlertidig, og at et markant prischok kan ramme allerede omkring midten af juli. Ifølge tænketanken skyldes den nuværende ro på markedet en række midlertidige faktorer. Verdens store olielagre har fungeret som buffer, samtidig med at både Saudi-Arabien og De Forenede Emirater har omdirigeret millioner af tønder olie via alternative ruter uden om Hormuzstrædet. Dertil kommer, at internationale reserver er blevet frigivet, og at tidligere opmagasineret olie fra blandt andet Rusland og Iran er blevet sendt på markedet. Brookings Institute vurderer dog, at disse stødpuder er ved at være opbrugte. Når lagrene tømmes, og alternative forsyningskilder ikke længere kan kompensere, vil markedet mangle omkring 7,1 millioner tønder olie dagligt. Det kan ifølge analysen føre til kraftige prisstigninger, potentielt op mod 150 dollars pr. tønde, hvis konflikten mellem USA og Iran ikke bliver løst, og Hormuzstrædet forbliver lukket. Samtidig spiller forventningen om en hurtig politisk løsning stadig en rolle for markederne. Men usikkerheden er stor, efter at forhandlinger mellem parterne igen er brudt sammen. Faktaboks: Oliekrisen og Hormuzstrædet Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Erhverv, Nyhed

Tidligere topdirektør retter alvorlige anklager mod Pandora i milliardopgør med Kasi-familien

/

Retssagen mellem Pandora og Kasi-familien fortsætter med at skabe overskrifter i danske medier. De seneste dage har flere landsdækkende medier beskrevet, hvordan en tidligere topdirektør i Pandora er trådt frem med forklaringer, som ifølge medierne kan få betydning for det omfattende milliardopgør mellem parterne. København, 10. juni 2026 – Sagen handler grundlæggende om, hvordan værdien og resultaterne i Pandora CWE blev opgjort efter bruddet mellem Pandora og Kasi-familien. I retten er der blevet fremlagt forklaringer om interne regnskabsforhold, principper for overskudsfordeling og beslutninger truffet i årene efter samarbejdets ophør. Flere medier har især fokuseret på forklaringer fra tidligere ledende personer i Pandora, herunder en tidligere topdirektør, som ifølge både Finans, Berlingske og Økonomisk Ugebrev har rettet kritik mod dele af den praksis, der blev anvendt i forbindelse med regnskaber og interne afregninger. Medierne følger sagen tæt Siden det første retsmøde er sagen blevet dækket af blandt andre: Dækningen spænder fra daglige retsreferater til dybdegående analyser af de økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål, som sagen handler om. Ifølge flere af medierne er et af de centrale spørgsmål, om der blev anvendt interne regnskabsmæssige dispositioner, som ændrede det økonomiske billede af Pandora CWE efter Kasi-familiens exit. Pandora har afvist anklagerne og fastholder, at selskabet har handlet korrekt. Kamp om meget store beløb Retssagen drejer sig om krav i milliardklassen og betragtes af flere juridiske eksperter som en af de mest omfattende erhvervsretlige konflikter i nyere dansk erhvervshistorie. Forklaringerne fra tidligere ledende medarbejdere og direktører har derfor fået betydelig opmærksomhed, fordi de kan bidrage til at belyse de beslutninger, der blev truffet i perioden efter samarbejdet mellem Pandora og Kasi-familien ophørte. Retssagen forventes at fortsætte med yderligere vidneforklaringer og gennemgang af omfattende dokumentation. Flere spørgsmål end svar Efter de første retsdage står flere centrale spørgsmål fortsat ubesvarede: Det er spørgsmål, som retten nu skal tage stilling til gennem den videre behandling af sagen. Kilder: DR, Finans, Berlingske, Økonomisk Ugebrev, DetailWatch, ProInvestor og øvrige offentligt tilgængelige retsreferater og presseomtaler. MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen. Deklaration:Opsamling foretaget af MinBy™ på baggrund af nationale mediers omtale

Nyhed

Mystiske lys på nattehimlen kan skyldes Starlink-satellitter

/

Piloter har i årevis rapporteret om uforklarlige lysfænomener på nattehimlen. Nu peger eksperter fra ufo-miljøet og forskere på, at forklaringen muligvis findes i moderne satellitteknologi fra SpaceX. Siden 2022 har danske og internationale piloter fortalt om kraftige lysglimt højt på nattehimlen, ofte observeret fra omkring ti kilometers højde. Observationerne er blandt andet beskrevet i DR-podcasten Flyvende Tallerken, hvor lysene fremstår som bevægelige, skiftende og til tider som om de deler sig eller ændrer retning. Piloterne har tidligere afvist, at satellitter kunne være forklaringen, da de beskrives som objekter, der bevæger sig i stabile baner uden pludselige bevægelser. Derfor har fænomenet længe været betragtet som et uafklaret mysterium. Nu peger Benny Christen Grandahl fra Skandinavisk UFO Information dog på, at forklaringen kan findes i Starlink-satellitter fra SpaceX, som ejes af Elon Musk. Satellitterne kan ifølge ham skabe korte lysglimt, når sollys rammer dem i bestemte vinkler i kredsløb omkring Jorden. Han forklarer, at lysene kan opstå, når fly befinder sig i en særlig vinkel mellem satellitterne og solen, hvor mørke forhold i cockpit og rummet omkring gør reflekserne tydeligere. Samtidig kan satellitternes tætte baner give indtryk af, at lys bevæger sig hurtigt eller “jager” hinanden. Også tidligere jagerpilot Søren Sørensen, medvært i Flyvende Tallerken, vurderer, at forklaringen er sandsynlig, efter at have gennemgået satellitternes banehældning og bevægelsesmønstre. Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet peger desuden på, at tidligere satellitsystemer som Iridium også har skabt kraftige lysglimt, som gentagne gange er blevet misforstået som uforklarlige fænomener. Om Starlink-satellitterne endeligt kan forklare alle observationer, er dog endnu ikke bekræftet. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR Viden

Erhverv, Nyhed

Har Pandora fusket med tallene?

/

Tidligere Pandora-topchef kommer med opsigtsvækkende forklaring i retten. Et af de mest centrale spørgsmål i den omfattende retssag mellem Jesper Kasi Nielsen og Pandora er nu blevet: Har Pandora bevidst nedjusteret regnskaberne for at undgå at betale Kasi-familien de penge, de var stillet i udsigt? Under mandagens retsmøde på Frederiksberg afgav den tidligere direktør for Pandora CWE, Niels Møller, en forklaring, som kan få stor betydning for sagen. Ifølge Niels Møller viste de interne regnskaber i Pandora CWE markante overskud i de år, hvor Kasi-familiens earn-out skulle beregnes. Han forklarede samtidig, at han ikke kunne genkende de officielle regnskabstal, som senere blev anvendt som grundlag for, at Kasi-familien endte med at modtage 0 kroner i earn-out. Niels Møller forklarede desuden under strafansvar, at han flere gange havde hørt i Pandoras ledelse, at man ikke ønskede at betale Jesper Kasi Nielsen flere penge. Han fortalte også, at han blev involveret i at finde omkostninger, som kunne modregnes i earn-out-beregningen. Samtidig kom det frem under retsmødet, at en tidligere KPMG-revisor, som spillede en central rolle i den oprindelige voldgiftssag, ikke fik lov til at besvare væsentlige spørgsmål på grund af tavshedspligt. Pandora afviser alle beskyldninger. Selskabet fastholder, at spørgsmålet allerede er undersøgt af en uafhængig revisor under den tidligere voldgiftssag, og at der ikke er foregået snyd eller manipulation. Retten skal nu tage stilling til, om sagen skal fortsætte til egentlig hovedforhandling. Det centrale spørgsmål står tilbage: Hvis Pandora CWE ifølge interne oplysninger skabte milliardoverskud, hvorfor endte Kasi-familien så med at få nul kroner i earn-out? Det spørgsmål er retten nu begyndt at undersøge. Kilder: MinBy følger sagen tematisk på PandorasBox.dk, hvor læsere løbende kan finde baggrund, dokumentation, presseomtale og opdateringer om sagen.

Erhverv, Nyhed

Kartoffelkrise presser Europas pomfritindustri

/

Europas pomfritindustri er ramt af et markant prisfald efter rekordstore kartoffellagre i flere nordeuropæiske lande. Overproduktion skaber pres på markedet, som også påvirker danske avlere, selv om deres produktion er anderledes sammensat. Den europæiske pomfritindustri befinder sig i en alvorlig krisesituation med store konsekvenser for markedet. I flere nordeuropæiske lande har rekordstore lagre af kartofler presset priserne kraftigt ned, og især spotprisen på kartofler egnet til pomfritter er faldet markant. Situationen rammer et marked i ubalance, hvor udbuddet overstiger efterspørgslen. De store lagre betyder, at en del kartofler ikke kan afsættes til forarbejdning i samme omfang som tidligere, hvilket skaber prispres i hele værdikæden. I Danmark er situationen dog anderledes, forklarer Carl D. Heiselberg, formand for brancheorganisationen Danske Kartofler. Danske landmænd har i stigende grad omlagt produktionen fra spisekartofler til stivelseskartofler, hvilket gør dem mindre direkte afhængige af pomfritmarkedet. Alligevel påvirkes danske producenter indirekte af krisen i resten af Europa. Når der opstår overproduktion i de europæiske markeder, ender en del spisekartofler med at blive solgt til stivelsesproduktion, hvilket ændrer prisdannelsen og øger konkurrencen på tværs af markeder. Ifølge Carl D. Heiselberg skaber denne omdirigering af kartofler et pres på de danske salgspriser, selv om Danmark ikke i samme grad oplever de store overskudslagre. Faktaboks Deklaration:Kilde: TV Midtvest

Nyhed, Sundhed

Novo Nordisk lancerer Wegovy i pilleform i De Forenede Arabiske Emirater

/

Novo Nordisk udvider nu markedet for vægttabsmidlet Wegovy i tabletform, som for første gang bliver tilgængeligt uden for USA efter en ny godkendelse i De Forenede Arabiske Emirater. Novo Nordisk har nu taget et nyt skridt i udbredelsen af deres vægttabsmiddel Wegovy, som fremover også kan fås i pilleform i De Forenede Arabiske Emirater. Hidtil har tabletudgaven været begrænset til det amerikanske marked, men en nylig godkendelse i landet har åbnet for international lancering. Ifølge Novo Nordisk markerer udbredelsen et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre moderne fedmebehandling mere tilgængelig globalt. Lanceringen sker i et land, hvor en stor del af befolkningen lever med svær overvægt, hvilket ifølge selskabet gør behovet for behandling betydeligt. Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefalede i slutningen af maj en godkendelse af Wegovy i pilleform i EU, men den endelige beslutning ligger fortsat hos EU-Kommissionen. I mellemtiden fortsætter Novo Nordisk deres globale udrulning. Pilleformen adskiller sig fra den kendte injektionsbehandling ved, at den tages dagligt gennem munden efter en fasteperiode, hvilket kan gøre behandlingen mere enkel for nogle patienter. Til gengæld er den medicinske virkning den samme type GLP-1-baserede behandling, som allerede anvendes i injektionsformen. Faktaboks: Wegovy i pilleform Deklaration:Kilde: DR Penge

Nyhed, Politik

EU giver grønt lys til første skridt i Ukraines optagelsesforhandlinger

/

Alle EU-lande har nu godkendt åbningen af den første forhandlingsklynge i Ukraines og Moldovas vej mod medlemskab af EU. Beslutningen markerer et vigtigt skridt, selvom flere juridiske og politiske forhindringer fortsat består. EU’s medlemslande har givet enstemmig opbakning til at indlede den første del af optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova. Det bekræfter Ukraines premierminister Julija Svyrydenko i et opslag på det sociale medie X, hvor hun beskriver beslutningen som et vigtigt skridt mod EU-medlemskab. Den første forhandlingsklynge, som nu forberedes af Cypern i EU-formandskabet, omhandler blandt andet grundlæggende retsstatsprincipper og demokratiske institutioner. Ifølge EU-formandskabet markerer beslutningen en central milepæl i landenes europæiske integrationsproces. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har i længere tid presset på for at få åbnet forhandlingerne og har gentagne gange understreget, at Ukraine er klar til at gå videre i processen. Beslutningen har dog krævet langvarige forhandlinger, da EU-kræver enstemmighed blandt medlemslandene for at åbne nye forhandlingsområder. Ungarn har tidligere blokeret processen under ledelse af daværende premierminister Viktor Orbán, som har sat spørgsmålstegn ved flere aspekter af udvidelsen. Efter et regeringsskifte i Ungarn er der ifølge internationale medier som Reuters indgået en aftale mellem Ukraine og Ungarn, som blandt andet skal sikre hensyn til det ungarske mindretal i Ukraine. Det har banet vejen for den nuværende enighed i EU. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU’s præsident António Costa har samtidig gentagne gange understreget, at Ukraine hører til i EU, hvilket har været med til at holde processen i gang politisk. Faktaboks Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Erhverv, Nyhed, Samfund

Forskere advarer: Datacentre giver færre lokale gevinster end lovet

/

Kommuner lokkes med løfter om tusindvis af job og vækst, når store datacentre placeres i Danmark. Men forskere peger på, at de reelle gevinster ofte er langt mindre end forventet, mens branchen afviser kritikken. Datacentre fra techgiganter som Google, Microsoft, Apple og Meta skyder op i flere danske kommuner, blandt andet i Fredericia, Varde og Esbjerg. Projekterne bliver ofte solgt med forventninger om stor jobskabelse og økonomisk vækst, men en ny forskningsvurdering peger på, at effekten i praksis er begrænset. Ifølge forsker Caroline Anna Salling fra Københavns Universitet bliver der ofte skabt et billede af mange permanente arbejdspladser, som ikke holder, når centrene først er i drift. Hun vurderer, at datacentre i høj grad er automatiserede og kræver specialiseret arbejdskraft, som ikke nødvendigvis rekrutteres lokalt. Et eksempel er Apples datacenter i Viborg, hvor der tidligere blev meldt om op mod 10.000 arbejdspladser. I dag er der ifølge opgørelser omkring 80 faste ansatte og cirka 500 afledte jobs. Også i Aalborg er et planlagt milliardprojekt blevet droppet, blandt andet på grund af tvivl om jobeffekten. Brancheforeningen Danish Data Center Industry afviser kritikken og fremhæver, at både byggefasen og tilknyttede servicefunktioner skaber mange arbejdspladser. Direktør Henrik Hansen peger på, at der allerede er tusindvis af jobs i sektoren, og at tallet forventes at stige markant i de kommende år. Også Google, som har datacenter i Fredericia, afviser kritikken og oplyser, at deres anlæg understøtter både anlægs- og driftsarbejde samt en række følgejob. Debatten fortsætter dermed om, hvorvidt datacentre reelt giver den lokale samfundsgevinst, som kommunerne bliver stillet i udsigt. Faktaboks: Datacentre i Danmark Deklaration:Kilde: tvSyd

Erhverv, Nyhed, Samfund

Vestas-direktør åbner for atomkraft og mere fossil energi i Europas energiforsyning

/

Europa er for afhængig af importeret energi, og derfor bør alle energikilder i spil – også olie, gas og atomkraft. Det mener Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen, som advarer om risiko for alvorlige strømmangler. Der er behov for en grundlæggende ændring i Europas energipolitik. Det mener Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas, som advarer om, at EU stadig importerer over halvdelen af sin energi og dermed er sårbart over for globale forstyrrelser. Ifølge Henrik Andersen bør energiforsyningen tænkes mere centralt og mindre præget af lokal modstand mod vind- og solprojekter. Han vurderer, at beslutninger om energiinfrastruktur i højere grad bør samles for at sikre hurtigere udbygning af elnettet og produktionen. Samtidig peger han på en stigende risiko for ubalance mellem udbud og efterspørgsel, især i takt med at elforbruget vokser markant i Europa. Han fremhæver blandt andet, at næsten alle nye biler i visse perioder nu er elbiler, hvilket lægger yderligere pres på elnettet. Henrik Andersen advarer om, at manglende investeringer i elnet og kapacitet kan føre til alvorlige konsekvenser, herunder risiko for strømafbrydelser og restriktioner på energiforbrug i både husholdninger og virksomheder. Han peger samtidig på erfaringer fra blandt andet Spanien og Portugal, hvor elnettet tidligere har været ramt af sammenbrud, som et eksempel på, hvor sårbart systemet kan være. Derfor mener han, at alle energikilder bør tages i brug for at styrke forsyningssikkerheden, herunder også atomkraft samt olie og gas. Han fremhæver, at energisikkerhed bør vægte højere end ideologiske hensyn, hvis Europa skal undgå fremtidige energikriser. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR Indland

Scroll to Top