Author name: Redaktionen

Antallet af isbjerge i Arktis er firedoblet siden år 2000, viser nyt internationalt studie med deltagelse fra DTU Space. Den øgede isbjergaktivitet påvirker både dybhavets økosystemer og skibstrafikken i området. Et nyt studie offentliggjort i Nature dokumenterer en markant stigning i antallet af isbjerge i Arktis siden begyndelsen af 2000’erne. Forskningen, der blandt andet er udført af DTU Space, viser, at afsmeltning af gletsjere i Nordøstgrønland og dele af den russiske Arktis sender langt flere isbjerge ud i havet end tidligere. Isbjergene transporterer store mængder sten og sedimenter, som føres flere hundrede kilometer væk fra land. Når de til sidst synker til havbunden på dybder ned til omkring 2.500 meter, skaber de nye hårde overflader i et ellers blødt miljø. Det giver nye levevilkår for organismer som svampe og søanemoner. Sten og sedimenter frigives efterhånden som isbjerge smelter. Stenene lægger sig på havbunden, hvor de danner et hårdt grundlag, som fastsiddende dyr kan hæfte sig på. Grafik: Martin Künsting (CC-BY) Ifølge professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space er udviklingen et tydeligt eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele det arktiske system – fra gletsjere til dybhav og skibsruter. “Når Grønlands is smelter, stiger havniveauet. Men vi kan også se, at forandringerne påvirker hele det arktiske system. Effekterne kan spores fra gletsjerne i Nordøstgrønland til havbunden flere tusinde meter under havoverfladen og til de farvande, hvor skibstrafikken vokser,” siger han. Han fremhæver, at ændringerne ikke kun handler om stigende vandstande, men også om omfattende økologiske forandringer langt fra de områder, hvor isen smelter. Samtidig peger forskerne på, at færre havisområder gør det lettere for isbjerge at bevæge sig over store afstande. Studiet viser også, at den øgede isbjergtrafik kan udgøre en risiko for skibsfarten i Arktis, hvor nye sejlruter åbnes for både krydstogtskibe og fragtskibe. Forskerne bag studiet understreger derfor behovet for bedre overvågning af isforholdene i regionen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DTU – Pressemeddelelse – 11. juni 2026

Verdens mest kraftfulde klimafænomen, El Niño, er på vej tilbage og kan udløse ekstreme vejrbegivenheder globalt. Red Barnet og Røde Kors advarer om alvorlige konsekvenser for især sårbare befolkningsgrupper. El Niño er igen ved at samle styrke i Stillehavet, og ifølge både FN, Verdens Meteorologiske Institut og den amerikanske vejrtjeneste NOAA kan fænomenet være officielt i gang inden for få uger. Klimafænomenet er kendt for at forstyrre vejrsystemer verden over og skabe både tørke, oversvømmelser og temperaturstigninger. Red Barnet og Røde Kors advarer om, at denne udgave af El Niño kan få særligt alvorlige konsekvenser, fordi mange samfund i forvejen er presset af konflikt, fattigdom og klimaforandringer. Morten Sparvath fra Red Barnet beskriver en global situation, hvor skrøbelige samfund allerede er tæt på bristepunktet, og hvor børn rammes først og hårdest. El Niño kan ifølge organisationerne påvirke monsuner, skabe tørke i dele af Asien, Afrika og Australien, samtidig med at andre områder rammes af kraftig nedbør og oversvømmelser i Sydamerika og Østafrika. Samtidig kan fænomenet bidrage til rekordhøje globale temperaturer. Samtidig peger Røde Kors på, at verden er blevet bedre til at forberede sig. Anne Mette Meyer fremhæver, at overvågningssystemer og såkaldte “triggers” gør det muligt at iværksætte forebyggende indsatser tidligere end før. I både Red Barnet og Røde Kors er der sket et skift fra reaktiv nødhjælp til tidlig forebyggelse, som ifølge organisationerne både redder liv og er langt billigere. På trods af fremskridt understreger organisationerne, at El Niño stadig kan udvikle sig til en global krise, der ikke kun rammer lokalt, men får konsekvenser på verdensplan. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR Vejret