Author name: Redaktionen

Ozonlaget har overordnet været i bedring siden 2000, men i Danmark er den årlige dosis af hudskadelig UV-stråling steget med 17 procent fra 2000 til 2025. Den 16. september var Ozonlagets Dag, hvor der sættes fokus på udviklingen i det beskyttende ozonlag. Ifølge DMI er ozonlaget fortsat i en langsom helingsproces efter årtiers international indsats mod ozonnedbrydende stoffer. I Arktis har nedbrydningen af ozon i år været mindre kraftig end normalt. Det skyldes blandt andet højere temperaturer over området. Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) forventes ozonlaget over den nordlige halvkugle, bortset fra Arktis, at være genopbygget til 1980-niveauet i 2040. Over Antarktis er udviklingen langsommere. Her dannes der hvert år et stort ozonhul, som kan vare helt til december. WMO forventer først omkring 2060, at hullet ikke længere vender tilbage. Samtidig er mængden af UV-stråling, der når jordoverfladen i Danmark, steget. DMI peger på færre lave skyer som en mulig forklaring. “Det er ikke kun ozonlaget, der spiller en rolle for mængden af UV-stråling. Skyer har en stor betydning for, hvor meget UV-stråling, der når ned til overfladen. Meget tyder på, at det er færre af de lave skyer, der giver udslag i, at vi får en større dosis af den hudskadelige UV-stråling. Det er en tendens, der er set mange steder i Europa,” siger Helge Jønch-Sørensen, forsker i ozon hos Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI. Faktaboks Deklaration:Kilde: DMI

Et nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet skal undersøge, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan bruges til at udvikle mere tørkerobuste og næringseffektive afgrøder. Hvad der sker under jorden, kan få betydning for fremtidens hvede. Det skal et nyt europæisk forskningsprojekt, EVOLVE, undersøge. Projektet ledes af lektor Ivan A. Paponov fra Aarhus Universitet og har modtaget 4.268.983 euro fra EU. I de kommende 36 måneder skal forskere fra otte organisationer i syv lande undersøge samspillet mellem hvederødder og mikroorganismer. Et centralt fokus er ekstracellulære vesikler – små membranomsluttede partikler, som kan transportere biologiske molekyler og muligvis signaler fra hvedens rødder til bestemte mikroorganismer. ”Man kan tænke på dem som små pakker. De er omgivet af en membran og kan indeholde biologiske molekyler som små RNA-molekyler,” forklarer Ivan A. Paponov. Forskerne vil blandt andet undersøge 48 forskellige hvedegenotyper for at se, om nogle er bedre end andre til at påvirke mikroorganismer, der kan hjælpe planten med næringsoptagelse eller med at håndtere tørke og anden stress. ”For os åbner det en spændende ny mulighed inden for planteforædling. Men først skal vi finde ud af, om idéen rent faktisk virker,” siger Ivan A. Paponov. Projektet undersøger også, om algebaserede biogødninger kan påvirke mikroorganismerne omkring rødderne. Hvis hypoteserne bekræftes, kan resultaterne på længere sigt bidrage til en ny tilgang til planteforædling, hvor man ikke kun ser på plantens egne egenskaber, men også dens evne til at samarbejde med mikroorganismer. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Aarhus Universitet

45 procent af danskerne vil helt sikkert eller sandsynligvis være villige til at opsige deres job og omskole sig til beredskabsopgaver, hvis Danmark kom i krig. Erfaringer fra Ukraine viser samtidig, hvordan civile kan få nye roller i krisetider. Hvis Danmark kom alvorligt under pres, er mange danskere parate til at påtage sig nye opgaver. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse, som er gennemført for Folkekirkens Nødhjælp blandt 1.026 danskere. 45 procent svarer, at de helt sikkert eller sandsynligvis ville være villige til at opsige deres job og lade sig oplære til opgaver som eksempelvis nødhjælp, logistik eller minerydning. “Når et samfund kommer under pres, er det ikke kun myndigheder og professionelle beredskaber, der gør en forskel. Hr. og fru Jensen spiller også en vigtig rolle. Derfor er det opløftende, at så mange danskere kan forestille sig at bidrage aktivt, hvis situationen kræver det,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Jonas Nøddekær. Mere end halvdelen kan forestille sig at hjælpe med logistik- og forsyningsopgaver, mens en stor del også er villige til at bidrage med førstehjælp og nødhjælp. Villigheden falder dog, når opgaverne indebærer personlig risiko. Folkekirkens Nødhjælp peger på Ukraine som eksempel. Her har civile siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022 påtaget sig nye roller, blandt andet som mineryddere. Organisationen har ansat omkring 100 mineryddere, der før krigen havde forskellige civile jobs. “Det er ret menneskeligt at være bange for den slags opgaver. Men erfaringerne fra Ukraine viser, at mange civile faktisk ender med at løfte risikofyldte opgaver. Når situationen kræver det – så træder folk alligevel til,” siger Jonas Nøddekær. En dokumentarisk fotoudstilling, Omskolet i krigstid, rejser i sensommeren og efteråret 2026 rundt i Danmark og til Mykolaiv, Ukraine. Udstillingen fortæller, hvordan seks ukrainske kvinder valgte at opsige deres job som blandt andet frisør, veterinærsygeplejerske og bogholder i den kaotiske tid efter Ruslands fuldskalainvasion for at blive minerydder i Folkekirkens Nødhjælp og være med til at genopbygge deres krigshærgede land.   Udstillingen er skabt af den prisvindende ukrainske fotojournalist og filmskaber Julia Kochetova i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.    Udstillingen kan opleves:   Udstillingen på Rådhuspladsen er del af Udenrigsministeriets og UN Lives’ kampagne ‘Tæt Knyttet’, som sætter fokus på Danmarks samarbejde med og engagement i Ukraine. Faktaboks Deklaration:Kilde: Folkekirkens Nødhjælp

Fra 8. til 16. september kan danskere og ukrainere mødes i realtid gennem digitale portaler i København og Aalborg. Initiativet skal skabe kontakt på tværs af landegrænser under Ruslands krig i Ukraine. Udenrigsministeriet åbner i samarbejde med UN Live – Museum for the United Nations digitale portaler, der forbinder København og Aalborg med den ukrainske by Mykolaiv. Gennem portalerne kan danskere og ukrainere se, høre og tale med hinanden i realtid. Samtalerne skal blandt andet handle om hverdagsliv, håb, modstandskraft og livet under krigen. “Ukraine kæmper ikke kun for sin egen frihed, men også for de værdier, vi deler i Europa. Med dette initiativ vil vi skabe et direkte møde mellem borgere i Danmark og Ukraine, der skal minde os om, at bag de store overskrifter står mennesker med håb, mod og en hverdag, der skal hænge sammen. Solidaritet mærker vi stærkest, når vi kan se hinanden i øjnene,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Initiativet Tæt Knyttet – МІЦНІ ЗВ’ЯЗКИ sætter fokus på relationerne mellem Danmark og Ukraine og involverer en række danske og ukrainske samarbejdspartnere. Programmet omfatter blandt andet sessioner om mad, identitet, kultur, sang, veteraners reintegration og håndværk. Portalerne er åbne for besøgende fire eftermiddage, hvor der afholdes forskellige sessioner. Programmet kan dog ændres som følge af situationen i Ukraine. Faktaboks Deklaration:Kilde: Museum for the United Nations – UN Live