MinByDK

Author name: Redaktionen

Nyhed, Politik

USA-udsendinge deltager i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk

Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, deltager i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk, hvilket vurderes som tegn på fortsat amerikansk interesse i Grønland. Jeff Landry, guvernør i Louisiana og udpeget af Donald Trump som særlig udsending til Grønland i 2025, ventes sammen med USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, at deltage i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk i maj. Besøget ses som et udtryk for en fortsat amerikansk interesse i Grønland, hvor spørgsmål om politisk og økonomisk tilknytning til USA fortsat fylder i den internationale debat. Ifølge seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra DIIS repræsenterer Landry den mere markante og eksplicitte linje i Trumps Grønlandspolitik, mens Howery i højere grad står for et diplomatisk og samarbejdsorienteret spor. Tilstedeværelsen af begge aktører vurderes som et billede på USA’s todelte tilgang til Grønland. Arrangøren Grønlands Erhverv har oplyst, at Jeff Landry ikke er officielt inviteret til messen, men deltager som betalende gæst. Trods den uformelle status vurderes hans tilstedeværelse at have symbolsk betydning, da den giver mulighed for kontakt til grønlandske erhvervs- og samfundsaktører. Erhvervsmessen i Nuuk sætter fokus på økonomisk udvikling, råstoffer og investeringer i Grønland. Landrys planlagte deltagelse kommer efter, at et tidligere besøg i forbindelse med et hundeslædeløb i Qasigiannguit blev aflyst. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Kultur, Nyhed

Bezos er hovedsponsor af Met Gala – demonstranter opfordrer til boykot

Verdensstjerner samles til Met Gala i New York, men protester mod hovedsponsor Jeff Bezos og hans hustru har kastet skygger over den traditionsrige modebegivenhed. Den årlige Met Gala i Metropolitan Museum of Art i New York City samler igen omkring 500 kendisser til en af verdens mest opsigtsvækkende modebegivenheder. Arrangementet ledes af Anna Wintour, tidligere chefredaktør for Vogue, men i år er festen præget af omfattende kritik. Jeff Bezos, stifter af Amazon, og hans hustru Lauren Sánchez Bezos er udpeget som hovedsponsorer. Det har ført til protester i byens gader, hvor aktivister opfordrer til boykot af arrangementet. Kampagnen kobles blandt andet til kritik af arbejdsforhold i Amazon samt virksomhedens forbindelser til amerikansk politik, herunder relationer til Donald Trump. Aktivistgruppen Everyone Hates Elon står bag flere af protesterne, som også retter fokus mod ulighed og store virksomheders indflydelse. Samtidig har New Yorks borgmester Zohran Mamdani meldt afbud til begivenheden, hvilket bryder med en mangeårig tradition. Hans beslutning begrundes blandt andet med politiske prioriteringer om økonomisk lighed. Met Gala er kendt for spektakulære optrædener fra stjerner som Kim Kardashian, Rihanna, Cher og Shakira, og begivenheden fungerer som en central fundraising-event. Trods kritikken ventes arrangementet gennemført som planlagt, mens det er uvist, om flere prominente gæster vælger at blive væk. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Kultur

Nyhed

Sverige indfører forbud mod minkavl fra 2027

Den svenske regering vil forbyde minkavl af hensyn til dyrevelfærd og miljø, mens Danmark fortsat tillader produktionen. Sverige har besluttet at forbyde minkavl og dermed pelsproduktion, hvor dyr opdrættes udelukkende for deres pels. Beslutningen følger anbefalinger fra en svensk ekspertkommission, som har peget på både etiske, dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige problemer ved industrien. Forbuddet bliver en del af den svenske dyrebeskyttelseslov og forventes at træde i kraft i juli 2027. Med beslutningen slutter Sverige sig til en voksende gruppe af europæiske lande, der allerede har forbudt eller er i gang med at udfase pelsavl. Ifølge World Animal Protection Danmark er udviklingen et skridt i den rigtige retning, og organisationen peger på, at Danmark fortsat er blandt de få lande i Europa, der fastholder minkavl. Pernille Fraas Johnsen fra organisationen fremhæver, at mange eksperter gennem tiden har vurderet, at pelsavl ikke lever op til grundlæggende krav til dyrevelfærd. På EU-plan er mink blevet klassificeret som en invasiv art, og der har været politiske initiativer om at udfase bure i landbruget. Samtidig har millioner af borgere støttet forslag om at forbyde pelsavl og import af pels i hele EU. Debatten om minkavl fortsætter dermed både nationalt og internationalt, hvor spørgsmålet om dyrevelfærd og produktionsformer fortsat er centralt. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af World Animal Protection Danmark, 30. april 2026

Nyhed, Samfund

Europa varmes markant hurtigere op end resten af verden, viser ny Copernicus-rapport

En ny klimaanalyse fra EU’s Copernicus-program dokumenterer rekordhøje temperaturer i Europa i 2025. Forskere advarer om accelererende opvarmning, omfattende hedebølger og stigende havtemperaturer, særligt i Arktis og Sydeuropa. Europa oplevede i 2025 et klimaår præget af ekstreme forhold med udbredte hedebølger, naturbrande og usædvanligt høje temperaturer. Det fremgår af EU’s klimaovervågning Copernicus’ årlige rapport European State of the Climate. Rapporten viser, at 95 procent af Europas landareal havde højere temperaturer end gennemsnittet for perioden 1991-2020. Ifølge klimaforsker Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet bekræfter tallene en udvikling, der allerede er velkendt, men som nu sker hurtigere end før. Copernicus peger på, at Europa siden 1980’erne har været det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst, blandt andet på grund af ændrede vejrmønstre, mindre snedække, reduceret luftforurening og den geografiske placering tæt på Arktis. Særligt de arktiske områder er hårdt ramt. I Longyearbyen på Svalbard er temperaturen steget op til syv gange hurtigere end det globale gennemsnit. Samtidig blev 2025 rekordvarmt i flere nordlige lande som Norge, Island og Storbritannien. De høje temperaturer førte til omfattende naturbrande, som i alt ødelagde over én million hektar land. Også havene ramte nye temperaturrekorder, især i Middelhavet og det østlige Atlanterhav. Trods udviklingen kom 46,4 procent af Europas elektricitet fra vedvarende energi i 2025, næsten uændret fra året før. Sebastian Mernild understreger, at udviklingen kræver handling og reduktion af drivhusgasudledninger for at bremse den fortsatte temperaturstigning. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Jyllands-Posten

Nyhed, Samfund, Teknologi

EU lancerer digital aldersapp for at begrænse unges adgang til sociale medier

En ny EU-app skal gøre det lettere for medlemslande at håndhæve aldersgrænser på sociale medier som TikTok og Instagram, men projektet møder både tekniske udfordringer og politisk uenighed. EU har præsenteret en ny digital app i Europa-Parlamentet i Strasbourg, som skal hjælpe medlemslandene med at forhindre børn og unge i at få adgang til sociale medier. Appen fungerer som et digitalt bevis på alder og skal gøre det lettere at håndhæve nationale aldersgrænser. EU-Kommissionens næstformand for teknologi, Henna Virkkunen, fremhæver, at formålet er at skabe mere sikker internetbrug for børn og unge og samtidig sikre, at de ikke får adgang til uegnet indhold. Ifølge professor i digital transformation ved CBS, Mikkel Flyverbom, fungerer løsningen som en digital pung, hvor brugeren kan dele sin alder med eksempelvis sociale medier ved login. Selvom EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen for nylig meldte appen teknisk klar, har medier som Politico beskrevet sikkerhedsproblemer og kritik af databeskyttelsen. Henna Virkkunen understreger dog, at den nuværende version fortsat er en testmodel. I EU er der samtidig uenighed om aldersgrænserne. Danmark deltager sammen med blandt andre Frankrig, Grækenland og Spanien i et samarbejde om at begrænse unges adgang til sociale medier, men landene arbejder med forskellige aldersgrænser og løsninger. I Danmark er en lignende app, kaldet AltID, under udvikling som national løsning. Center for Digital Pædagogik bakker op om initiativet, men advarer gennem seniorkonsulent Jonas Ravn om, at tekniske løsninger ikke kan stå alene og bør følges af digital dannelse. Australien har allerede indført et lignende forbud for unge under 16 år, hvilket har ført til, at flere unge søger mod alternative platforme. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Politik

Nyhed, Samfund

Sydkoreansk gigant vil levere nye danske fregatter hurtigere og billigere

Verdens største skibsbygger, HD Hyundai Heavy Industries, melder sig ind i kampen om en milliardordre fra Forsvaret med løfter om lavere pris og hurtigere levering end europæiske konkurrenter. Den kommende danske regering står over for en af de største forsvarsinvesteringer i nyere tid: indkøb af nye fregatter. Nu melder den sydkoreanske skibsbygger HD Hyundai Heavy Industries (HHI) sig på banen som ny aktør i konkurrencen. Ifølge virksomhedens senior vicepræsident Jae Rak Kim kan HHI levere skibene både hurtigere og billigere end de europæiske bud. Selskabet vurderer, at fire fregatter kan leveres på lidt over fire år, hvis kontrakten indgås i 2026, og at prisen ligger markant under konkurrenternes. Ordren tiltrækker i forvejen stor international interesse. Flere europæiske lande samt et dansk konsortium deltager, og både Tyskland, Frankrig og Storbritannien har aktivt forsøgt at påvirke beslutningen politisk. HHI fremhæver sin erfaring med både militære og civile skibe, herunder samarbejdet med A.P. Møller – Mærsk. Samtidig peger virksomheden på, at den sydkoreanske regering støtter eksport af forsvarsmateriel. Spørgsmålet om produktion kan dog blive afgørende. En politisk aftale lægger op til, at en stor del af arbejdet skal foregå i Danmark eller i samarbejde med Nato-allierede. HHI åbner for at flytte dele af produktionen til Danmark, men vurderer, at det vil øge prisen og forlænge leveringstiden. Både statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har tidligere understreget, at hurtig oprustning er afgørende. Samtidig har flere partier udtrykt ønske om at støtte europæisk forsvarsindustri, hvilket kan påvirke valget. Faktaboks: Deklaration:Kilde: DR Indland

Erhverv, Nyhed, Samfund

Verdensbanken fremhæver akvakultur som fødevaresektor med lavt klimaaftryk og stort vækstpotentiale

En ny rapport fra Verdensbanken peger på akvakultur som en af de mest klimavenlige former for animalsk protein. Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer samtidig til stabile rammer, så Danmark kan udnytte sektorens globale vækst. Akvakultur spiller allerede en central rolle i verdens fødevareforsyning og står for knap 60 procent af den globale produktion af fisk og skaldyr. Det fremgår af en ny Verdensbankrapport, som samtidig fremhæver, at sektoren har det laveste klimaaftryk og de laveste drivhusgasudledninger blandt animalske proteiner. Rapporten, “Harnessing the Waters: A Trillion Dollar Investment Opportunity in Sustainable Aquaculture”, vurderer, at akvakultur kan blive en markant vækstsektor frem mod 2050. Verdensbanken anslår, at området kan tiltrække investeringer for op mod 1,5 billioner dollar og skabe omkring 22 millioner job globalt. Ifølge Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) bør Danmark udnytte potentialet bedre. Organisationens direktør, René Christensen, peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke tidligere har prioriteret en sektor med så lavt klimaaftryk og stor betydning for fremtidens fødevareforsyning. I Danmark er der dog kommet øget politisk fokus. Aftalen “En ny kurs for dansk fiskeri” fra 2. juli 2025 afsætter 120 millioner kroner til grøn omstilling af fiskeri og akvakultur. DAPO understreger, at næste skridt er stabile rammevilkår, der kan understøtte udviklingen. Også Fødevarestyrelsen fremhæver opdrættet fisk som en del af en sund kost, herunder laks og ørred. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Dansk Akvakultur Producentorganisation, 23. april 2026

Nyhed

RUC-ledet forskningsprojekt får 10 mio. kr. til klimatilpasning af vand i Ghana

Et nyt internationalt forskningsprojekt ledet af Roskilde Universitet skal undersøge, hvordan vand- og spildevandsindsatser i Ghanas hovedstad kan gøres mere robuste og samtidig mindske sårbarheden i udsatte byområder. Et forskningsprojekt ledet af lektor Paul Stacey fra Roskilde Universitet har modtaget 10 millioner kroner fra Danida Fellowship Centre til at undersøge vand- og spildevandsløsninger i stor-Accra i Ghana. Projektet fokuserer på, hvordan indsatser i uformelle byområder påvirker lokalsamfund, og hvordan de kan forbedres i en klimamæssig og socialt udsat kontekst. I områder omkring Accra oplever beboere udfordringer som oversvømmelser, manglende vandforsyning, usikker vandkvalitet og sundhedsrisici fra nedslidt infrastruktur. Ifølge projektet kan ellers velmenende indsatser fra offentlige og private aktører i nogle tilfælde øge sårbarheden i stedet for at mindske den. Paul Stacey peger på, at årsagerne blandt andet kan være politiske hensyn og magtforhold, som påvirker, hvordan infrastruktur og service bliver fordelt. Målet med projektet er både at skabe ny viden og at påvirke fremtidig politik, så sårbarhed i udsatte områder i højere grad indgår i beslutninger om vand- og spildevandsløsninger. Forskerne vil analysere konkrete indsatser og deres konsekvenser for beboere i marginaliserede områder. Resultaterne skal bruges til at udvikle mere robuste løsninger, der både reducerer sårbarhed og understøtter klimatilpasning. Projektet, kaldet ReVIGA, har også et bredere perspektiv, da lignende udfordringer findes i mange storbyer i det globale syd, hvor voksende befolkninger presser eksisterende infrastruktur. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Roskilde Universitet, 23. april 2026

Nyhed

EU’s bilsalg stiger i første kvartal – elbiler vinder fortsat markedsandele

Bilsalget i EU er steget i første kvartal af 2026 med en tydelig fremgang i marts. Samtidig fortsætter elbiler deres markante vækst, særligt i Danmark, hvor de nu udgør langt størstedelen af nyregistreringerne. Der blev i årets første tre måneder indregistreret 2.822.616 nye personbiler i EU, hvilket er en stigning på 4 procent sammenlignet med samme periode i 2025. Udviklingen blev især drevet af marts måned, hvor der blev registreret 1.158.316 nye biler – en stigning på 12,5 procent. Danmark oplevede samtidig en endnu kraftigere vækst. Her blev der i første kvartal indregistreret 43.703 nye personbiler mod 37.420 året før, svarende til en stigning på 16,8 procent. I marts alene steg salget til 18.968 biler, hvilket er 26,6 procent flere end samme måned sidste år. ”Første kvartal viser, at bilmarkedet i EU er kommet godt fra start i 2026, og marts bidrog med en tydelig fremgang sammenlignet med sidste år. Samtidig skiller Danmark sig positivt ud med en vækst, der ligger markant over EU-niveauet. Det vidner om et dansk bilmarked med stærk aktivitet og en fortsat solid efterspørgsel efter nye biler,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen fra Mobility Denmark. Elbiler fylder samtidig mere i markedet. I EU blev der indregistreret 546.937 elbiler i første kvartal, en stigning på 32,5 procent, svarende til 19,4 procent af alle nyregistreringer. I Danmark udgjorde elbiler 80 procent af nybilsalget i kvartalet. ”Tallene viser, at elektrificeringen bevæger sig fremad i EU, men også at Danmark fortsat ligger på et helt andet niveau,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Mobility Denmark, 23. april 2026

Nyhed, Samfund, Teknologi

Ny europæisk resolution sætter retning for AI og ophavsret

Europarådet har vedtaget en ny resolution med anbefalinger om regulering af kunstig intelligens, der kan få stor betydning for medier og kulturliv i Europa. Europarådets Parlamentariske Forsamling har vedtaget en ny resolution om ophavsret og kunstig intelligens, som markerer et vigtigt skridt i reguleringen af AI i Europa. Resolutionen blev vedtaget med bred opbakning og med Mogens Jensen (S) som ledende rapporteur. Dokumentet indeholder en række anbefalinger, der skal styrke rettighederne for medier og kulturliv. Blandt de centrale forslag er en formodningsregel, hvor kommercielle AI-systemer antages at være trænet på ophavsretligt beskyttet materiale. Dermed flyttes bevisbyrden fra rettighedshavere til AI-udviklere. Derudover lægges der op til, at undtagelser for tekst- og datamining ikke skal gælde for AI-træning, samt krav om transparens, rimelig betaling og mulighed for kollektiv licensering. “Det er et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt og økonomisk bæredygtigt mediemarked, hvor innovation og rettigheder går hånd i hånd. Hele dokumentet er opmuntrende læsning – fra start til slut. Vedtagelsen markerer et opgør med fortællingen om, at AI ikke kan reguleres. Og dét er glædeligt,” siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier. Resolutionen introducerer også bindende voldgift som redskab til at løse konflikter hurtigt. “Bindende voldgift – også kaldet Final Offer Arbitration – er et konkret værktøj til at sikre fremdrift og balancerede aftaler. Det her viser, at politisk handling nytter,” udtaler Karen Rønde, direktør i DPCMO. Selvom resolutionen ikke er lovgivning, forventes den at få betydning for fremtidige regler i både Danmark og EU. Faktaboks: Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Danske Medier, 23. april 2026

Scroll to Top