Uncategorized

Nye satellitbilleder og vurderinger fra nordiske efterretningstjenester peger på, at Rusland styrker sine militære kapaciteter langs grænserne til Norden og Baltikum. Udviklingen øger bekymringen for en mulig fremtidig konflikt i Europas nærområde. Rusland udbygger militærbaser og øger antallet af soldater langs grænserne til Norden og Baltikum. Det viser en undersøgelse fra DR i forbindelse med dokumentaren Krigsplan Europa, baseret på satellitbilleder, analyser og oplysninger fra militære og efterretningsmæssige kilder. Ifølge vurderinger fra blandt andre Sveriges militære efterretningstjeneste og Norges forsvarschef Eirik Kristoffersen forbereder Rusland sig på en situation, hvor landet skal kunne håndtere en større militær konflikt med Nato. Samtidig ændrer Rusland strukturen i sine væbnede styrker ved at opbygge større divisioner frem for mindre brigader. DR har fulgt den danske Nato-generalmajor Brian Nissen, som i en krisesituation vil få ansvar for en stor styrke til forsvar af Baltikum og dele af Polen. Flere kilder vurderer, at en eventuel konflikt sandsynligvis vil opstå i Østersøregionen, hvor Nato og Rusland står tæt på hinanden. Forsvarseksperten Marko Eklund vurderer, at Rusland efter krigen i Ukraine kan have omkring 115.000 soldater stationeret nær Europas nordøstlige grænser. Samtidig advarer flere kilder om, at Europa fortsat mangler soldater, ammunition og militære kapaciteter til hurtigt at kunne imødegå en større trussel. Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, afviser dog, at Rusland planlægger angreb mod Nato-landene og mener, at trusselsvurderingerne er overdrevne. Faktaboks Deklaration:Kilde: DR

Et vulkanudbrud i 2022 har givet forskere fra blandt andet Københavns Universitet ny indsigt i, hvordan naturen selv kan nedbryde metan – en af de mest potente drivhusgasser. Et undersøisk vulkanudbrud ved Hunga Tonga–Hunga Ha’apai i det sydlige Stillehav har overrasket forskere ved at vise en hidtil ukendt kemisk proces i atmosfæren. Udbruddet i januar 2022 sendte store mængder aske og havvand op i stratosfæren og skabte betingelser for, at metan kunne nedbrydes hurtigere end forventet. Satellitmålinger viste uventet høje koncentrationer af formaldehyd i askeskyen, hvilket indikerer, at metan blev nedbrudt undervejs. Ifølge forskere fra blandt andet Københavns Universitet og internationale forskningsinstitutioner skyldes det en reaktiv kemisk proces, hvor klor dannes i samspil mellem salt, aske og sollys. Professor Matthew Johnson fra Københavns Universitet forklarer, at den samme type reaktion tidligere er observeret i andre atmosfæriske processer, men at det er første gang, den er dokumenteret i en vulkansk askesky i stratosfæren. Dr. Maarten van Herpen fra Acacia Impact Innovation BV fremhæver, at satellitdata gjorde det muligt at følge nedbrydningen af metan over flere dage og helt til Sydamerika. Forskerne vurderer, at opdagelsen kan få betydning for fremtidige klimaindsatser, da metan er en kraftig drivhusgas, som dog nedbrydes relativt hurtigt i atmosfæren. Hvis nedbrydningen kan accelereres kunstigt, kan det fungere som et supplement til CO₂-reduktioner. Studiet er publiceret i Nature Communications og baserer sig på data fra ESA’s Sentinel-5P-satellit. Faktaboks Deklaration:Kilde: Redaktionelt behandlet på baggrund af pressemeddelelse af Københavns Universitet, 7. maj 2026