Danmark styrker europæisk forsvar efter Grønlandskrise
Efter den tilspidsede situation i Grønland i januar vil danske politikere fokusere på et styrket samarbejde med Europa. Danmark skal kunne forsvare sig selv, lyder det fra flere partiledere, mens Nato fortsat spiller en rolle. I januar 2026 blev danske soldater sendt til Grønland for at forberede forsvaret af Rigsfællesskabet. Forsvarets indsats omfattede blandt andet transport af blod til sårede og sprængstof til landingsbaner i tilfælde af amerikansk indgriben, selvom der ikke forelå konkrete oplysninger om et angreb fra USA. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kalder situationen “meget alvorlig” og fremhæver, at øvelsen blev gennemført med deltagelse af andre Nato-lande, hvilket styrkede tilstedeværelsen i Arktis. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at flere tiltag i Europa og øget militær aktivitet i Grønland bidrog til at deeskalere situationen. Statsminister Mette Frederiksen og flere politikere, herunder Martin Lidegaard (Radikale) og Pelle Dragsted (Enhedslisten), fremhæver, at Grønlandskrisen har vist behovet for et stærkere europæisk forsvar. Danmark og EU-landene skal kunne handle selvstændigt uden at være afhængige af USA. Samtidig understreges, at relationen til USA fortsat har betydning, men at Europa må kunne stå på egne ben. Også De Konservatives Mona Juul og Lars Løkke Rasmussen påpeger, at Nato fortsat er vitalt, men at europæiske lande skal styrke egne kapaciteter. Den amerikanske ambassadør Kenneth Howery bekræfter, at USA ikke vil anvende militær magt mod Grønland, og at samarbejdet med Danmark og Grønland fortsætter diplomatisk. Grønlandskrisen har dermed skabt et politisk skifte i Danmark med fokus på selvstændige europæiske forsvarskapaciteter, mens Nato stadig er en central allieret. Faktaboks: DeklarationKilde: DR Politik
